Korrespondent: Forsvarets Thetis-skibe er afblomstret militært, og får Danmark til at se skidt ud i Nato

Danmark har tidligere fået kritik fra Nato for at være bagud i sit bidrag til alliancens samlede forsvar. Nu er den gal igen.

Inspektionsskibet Vædderen under en beredskabsøvelse i Grønland tidligere i år. (Foto: © Stine Holbech/Forsvaret, Forsvaret)

Den militære udrustning på Forsvarets inspektionsskibe ved Grønland og Færøerne er skallet af i en grad, så det er tvivlsomt at betegne dem som egentlige krigsskibe.

Sådan vurderer en nuværende højtstående officer i Forsvaret og to pensionerede kontreadmiraler de skibe, som ikke alene skal passe på Rigsfællesskabet, men også være til gavn for Nato.

Skibene skal nemlig være i en forfatning, så Nato kan hive tre af dem ind i alliancens vagtplan som krigsskibe, hvis der bliver brug for det.

Problemet er bare, at fartøjerne er udrustet med for få våben, ligesom de ikke besidder nok elektronisk udstyr.

Dermed lever de ifølge eksperterne ikke op til Natos krav for, hvad de militært skal være i stand til, og derfor skurrer det i ørerne på flere politikerne, når de får at vide, at Søværnets inspektionsskibe lever op til Natos styrkemål.

Her kan du se, hvordan DR's kilder vurderer, at inspektionsskibene af Thetis-klassen kun opfylder seks ud af 13 Nato-krav til skibstypen Warship Limited:

Thetis-skibene er ikke ene om at udgøre et vigtigt militært redskab for Nato.

Tidligere har TV2 fortalt, at også to langtrækkende droner til Arktis og Nordatlanten er blandt de styrkemål, Danmark skal leve op til – dog først fra 2032.

Processen har dog fået en noget haltende start. I sommer beskrev mediet Altinget, hvordan Forsvaret havde annulleret udbuddet på de to droner, fordi det blev for dyrt.

Derfor ligger processen lige nu stille, oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til DR.

Men hvorfor er de her styrkemål overhovedet vigtige, og er der en straf, hvis ikke medlemslandene lever op til dem?

Det svarer DR’s forsvarskorrespondent, Mads Korsager, på her:

1

Hvad er styrkemål for noget?

Norske F-35 kampfly på øvelse i forbindelse med "Arctic Challenge Exercise" i sommer, som også Nato var en del af. Cirka 150 fly fra 14 lande deltog i øvelsen. (Foto: © CORNELIUS POPPE, Ritzau Scanpix)

Hvor kravet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar handler om, at Nato vil have medlemmerne til at investere i forsvar, så er de specifikke styrkemål der, hvor pengene bliver til rigtige skibe, fly og kampvogne.

Det er de brikker, som generaler og admiraler skal flytte rundt med på landkortene, hvis der bliver brug for det under krige eller kriser.

Derfor er det også vigtigt for Nato, at brikkerne ikke kun findes på papiret, men også i virkeligheden, hvis det brænder på. Det er de militære skakbrikker, der skal sørge for at sikre freden.

2

Hvad er straffen for ikke at leve op til styrkemålene?

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg står i spidsen for en alliance, hvor man ikke hænger hinanden ud offentligt, forklarer DR's forsvarskorrespondent (Foto: © SIMON WOHLFAHRT, Ritzau Scanpix)

Der er ikke nogen straf som sådan.

Nato er en meget diplomatisk og høflig organisation, hvor det er god tone hverken at skælde hinanden ud eller bruge skældsord. Men det er ligesom i skolegården: Et medlemsland kan være en del af inderkredsen eller ej, og ingen ønsker dybest set at være den, der nasser på fællesskabet.

Hvert andet år tager Nato temperaturen på, hvordan det går med at leve op til løfterne i en slags vurdering eller ’års-karakter’. I 2020 fik Danmark kras kritik, og karakterbladet blev offentliggjort.

Den seneste, fra 2022, blev ikke offentliggjort, men ifølge Forsvarsministeriet var der samlet set tale om en kritisk, men en "let forbedret" evaluering.

3

Hvad betyder det for regeringen at leve op til styrkemålene?

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og aftalepartierne præsenterede i juni en rammeaftale for forsvaret fra 2024 og 10 år frem. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Meget.

I den rammeaftale for Forsvaret, som faldt på plads før sommerferien og som alt i alt vil investere 155 milliarder kroner i Forsvaret, er ordet "styrkemål" nævnt 11 gange.

Blandt andet i denne sætning: "Et centralt pejlemærke i opbygningen af Forsvaret er Nato-styrkemål til Danmark, hvilke tilstræbes efterlevet i højere grad".

4

Er styrkemål til forhandling?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har tidligere sagt, at Danmark får tildelt nye styrkemål i 2025 (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Ja og nej.

Medlemslandene bliver sammen enige om, hvilke trusler Nato skal være i stand til at håndtere. Dernæst regner generalerne ud, præcist hvor mange skibe, fly og soldater der skal til, for at det kan lade sig gøre.

Alt det bliver samlet på en lang liste, som bliver fordelt ligeligt blandt medlemmerne. Det skal helst føles som en god handel både for Nato og hjemme i det enkelte land.

Der kan være styrkemål, der rækker op mod 20 år ud i fremtiden. Der kan også være styrkemål, der gælder her og nu. Hele planen bliver forhandlet med jævne mellemrum.

Danmark får ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) nye styrkemål i 2025. Men det betyder ikke, at tavlen bliver vasket helt ren. Som regel vil der blive bygget oven på de styrkemål, som et land har i forvejen.