Danmark skal skrue op for investeringer til vores forsvar, for det er for langsomt, hvis det først er i 2033, at vi bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret.
Sådan lyder det i kritikken fra forsvarsalliancen Nato, der anklager Danmark for at være for fodslæbende, når det handler om at betale det vedtagne kontingent.
- Danmark har brug for at sætte yderligere fart på investeringerne i forsvaret, hvis det skal lykkes at implementere alle målsætninger om Nato-kapabiliteter samt opfylde de nationale ambitioner på forsvarsområdet, skriver Nato.
I 2023 vil Danmark bruge 1,39 procent af BNP på forsvaret. Først i 2033 vil Danmark nå målsætningen på 2 procent. Og det er for langsomt, konkluderer Nato's såkaldte 'Defence Planning Capability Review'.
Evaluering hvert andet år
Hvert andet år laver forsvarsalliancen Nato en slags evaluering af medlemmernes indsats.
Landene bliver målt og vejet og får karakterer for, hvordan de hver især løfter deres del af de fælles byrder med at skabe et robust, fælles forsvar.
Normalt offentliggør Forsvarsministeriet evalueringen i fuld længde. De to seneste rapporter, der udkom i 2018 og 2020, ligger frit tilgængelige på nettet.
Men på grund af "den aktuelle sikkerhedspolitiske situation" er rapporten denne gang kraftigt censureret. De fleste af skrivelsens 21 punkter er overstreget med sorte bjælker.
Forholdet til Rusland var dog også anspændt til Rusland i 2018 og 2020, fortæller DR's forsvarskorrespondnet, Mads Korsager.
- Hvorfor evalueringen så i år næsten komplet skal hemmeligholdes, det har jeg svært ved at forstå, siger Mads Korsager.
- Jeg tror, at mange af de oplysninger, der står i den rapport, er nogle Rusland dybest set ved i forvejen, siger han.
FE har været med på råd
Men ifølge Forsvarsministeriet har Forsvarets Efterretningstjeneste været med til at rådgive omkring fjernelsen af de mange informationer.
- Der er tale om oplysninger vedrørende Danmarks militære evne, hvor det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at oplysningerne ikke udleveres, oplyser Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til DR Nyheder.
Mads Korsager giver dog også Forsvarsministeret ret i, at det kan være klogt at udelade, hvilke "militære redskaber" Danmark har i sin værktøjskasse, men:
- Det undrer mig, at man har udeladt særligt de sidste afsnit, der plejer at have karakter af en sammenfatning, som har at gøre med Natos overordnede syn på Danmarks indsats, siger Mads Korsager.
Nato's kritik kan ramme et ømt punkt
Det er ikke første gang, Nato kommer med den kritik af Danmarks forsvarsbudgetter, men i en tid med krig i Europa, hvor de fleste af alliancens medlemslande taler om nødvendigheden af oprustning, kan Natos gentagende kritik godt ramme et ømt punkt.
- Ingen gider at være den person i middagsselskabet, der sidder og spiser og drikker uden at betale sin fair del af omkostningerne, siger Mads Korsager.
I de foregående to evalueringer har Danmark fået kras kritik for blandt andet ikke at opbygge en militærstyrke med flere tunge, pansrede kampkøretøjer – en såkaldt tung brigade.
Det er dog uvist, om den kritik bliver gentaget i den seneste udgave, fordi det meste af evalueringen er blevet overstreget.