De seneste måneder har mønterne klirret i lommerne på de konsulenter, der har hjulpet mange af de danske kommuner med at påvirke politikerne til at vælge deres arbejdsgiver til at huse en statslig styrelse.
Det er nemlig tre måneder siden, at regeringen meldte ud, at de vil udflytte en stor del af de statslige arbejdspladser fra København til provinsen.
Hermed har de enkelte kommuner set en guldrandet mulighed for at få nye arbejdspladser til deres by, og det har ført til en indbyrdes kamp om de forskellige statslige arbejdspladser, der kan komme i spil.
En række aktindsigter og en rundspørge 21 Søndag har foretaget blandt alle landets 98 kommuner viser nemlig, at knap to ud af tre af kommunerne har kontaktet regeringen direkte for at plædere for, at arbejdspladser skal netop deres by.
Kommune brugte 325.000 kroner på kommunikation
Rundspørgen viser dog ikke hvor mange af kommunerne, der har ansat eksterne konsulenter. De seneste måneder har flere medier dog kunne berette om det arbejde, der har været i kulisserne.
For eksempel har TV2 blandt andet kunne fortælle, at Business Region Århus, som er en sammenslutning af 12 østjyske kommuner, har brugt 29.000 kroner om måneden fra 1. marts 2017 på lobbyister, der har været betalt af kommunale skattekroner.
Ligeledes har Jyllands-Posten kunne fortælle, at Tønder Kommune har betalt kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese 325.000 kroner for rådgivning blandt andet for at få det rigtige budskab ud.
Og der er ikke nogen tvivl om, at der er brugt mange skattekroner på at påvirke beslutningsprocessen, fortæller Bent Greve, der er professor i Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.
Og det kan være problematisk, mener han.
- Man kan godt stille sig selv det spørgsmål, om det er fornuftigt, at en del kommuner bruger midler på konsulenter, for de kan i virkeligheden lige så godt selv komme med de gode argumenter om, hvorfor der skal arbejdspladser til deres kommune. Det, at bruge konsulentkroner her, er ikke nødvendigvis nogen fornuftig brug af offentlige midler, siger Bent Greve.
Samarbejde i stedet for konkurrence
Det er anden gang, at regeringen foretager en større udflytning af statslige arbejdspladser. Ved den første udflytning har mere end tre ud af fire af de medarbejdere, hvis arbejdsplads skulle udflyttes, valgt at sige deres job op.
Og det scenarium kan nemt gentage sig, da man har ikke lagt nogen langsigtet plan for, hvordan udflytningerne bliver en succes.
Kommunerne burde nemlig sætte sig ned og diskutere indbyrdes og samarbejde med regeringen for at finde ud af, hvor det giver mest mening at flytte arbejdspladserne hen.
Det står i skærende kontrast til det, vi ser nu, hvor kommunerne konkurrerer på egen hånd om at få flest arbejdspladser-
- Lige nu risikerer man at placere statslige arbejdspladser et sted, hvor det ikke hænger sammen med, hvad der ellers foregår i det pågældende lokalområde. Og så er det ikke sikkert, at man hverken på kort eller langt sigt kan tiltrække den mest fornuftige arbejdskraft, siger professor Bent Greve og fortsætter:
- Jeg synes, at regeringen burde gå i et mere klar dialog med det lokale landskab og finde ud af, hvor man med fornuft kan placere institutioner, sådan at det spiller sammen med det øvrige erhvervsliv og den uddannelsesstruktur, der er i de pågældende områder i stedet for, at kommunerne konkurrerer indbyrdes.