KL: Fratrædelsesordninger er nødvendigt for at undgå direktørflugt

Kommunerne er nødt til at have nogle ansættelsesordninger, der kan motivere direktører til at blive i deres stillinger og tiltrække nye kræfter til posterne.

Sådan lyder forklaringen fra Kommunernes Landsforening (KL), efter DR Dokumentar har fundet flere tilfælde, hvor offentligt ansatte direktører har fået udbetalt flere hundrede tusinde kroner, efter de er stoppet i tidsbegrænsede ansættelser - men i stedet for at stoppe med at arbejde har de kort tid efter fået en ny kontrakt.

Gennemgangen viser, at mindst 25 direktører i 20 kommuner er fortsat som direktører, efter de har fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse fra 2011 til 2016.

- Det ville være en underlig incitamentsstruktur, hvis man ikke måtte søge stillinger i en kommune, der eventuelt er vældig tilfreds med en. Men det er klart, at der skal være tale om en reel proces, hvor stillingen reelt er slået op, og hvor man reelt går efter at ansætte den bedste, siger formand for løn- og personaleudvalget Michael Ziegler (K).

Ifølge ham ville det være vanskeligt at holde på direktørerne i kommunerne, hvis man ikke kunne benytte sig af ordningerne.

- Så ville vi skabe et uheldigt incitament til, at direktører, der er ved at færdiggøre deres første del af deres åremålsforløb, ville begynde at lede efter lignende stillinger i nabokommunerne, forklarer han.

Grundtanke er øget udskiftning

Men den forklaring er kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole uforstående over for.

- Grundtanken med åremålsansættelser er netop, at der skal ske en øget udskiftning på direktionsgangene modsat de gamle tjenestemandsansættelser, der blev en hæmsko for at udskifte, siger han og uddyber:

- Argumentationen er, at man gerne vil beholde de her mennesker. Og det er ikke det, der er ideen med at have dette system.

Tilbage i juni 2015 meldte den tidligere finansminister Bjarne Corydon ud, at reglerne på området skulle strammes.

Som en del af de nye overenskomster dengang inden for staten, regionerne og kommunerne, aftalte man, at det fra 1. juni 2015 ikke længere ville være muligt at indgå nye ansættelseskontrakter, der udløser fratrædelsesgodtgørelser for åremålsansatte medarbejdere, hvis de efterfølgende fortsætter i jobbet på en ny åremålskontrakt.

Meget mystisk system

Kommunerne gik altså med til at rette ind, men modsat staten, så har de stadig nogle ordninger tilbage, de kan benytte sig af. De kan blandt andet udbetale direktører en fratrædelsesgodtgørelse - enten på forhånd eller ved at søge deres eget job og blive genansat på en fast kontrakt.

Det er altså helt i overensstemmelse med rammeaftalerne for regionerne og kommunerne, at ti kommuner på forhånd har udbetalt fratrædelsesbeløb til direktører for senere at fastansætte dem, som DR Dokumentars gennemgang blandt andet viser.

Det sætter Roger Buch spørgsmålstegn ved.

- Det er meget mystisk, at man har bygget et system ind i aftalen, hvor man får en ydelse, som man i virkeligheden et par år senere formentlig ikke ville have ret til, siger han.

Han opfordrer Kommunernes Landsforening til at gå ind i sagen.