Direktører i kommunerne får penge for at fratræde - og genansættes straks efter

Det var egentlig planen, at kommunaldirektøren i Esbjerg Kommune skulle stoppe.

Derfor var han ansat på en særlig senioraftale, der sikrede ham en højere løn i en årrække, mod at han skulle forlade sin stilling ved aftalens udløb.

Men så ændrede borgmester Johnny Søtrup (V) mening.

Han ville gerne beholde sin kommunaldirektør og spurgte ham derfor, om han ville fortsætte.

- Det var han indstillet på, siger borgmesteren.

Da ansættelsesaftalen udløb, hyrede Esbjerg Kommune et rekrutteringsfirma og indsatte stillingsannoncer for 70.000 kroner.

Men der blev ikke hentet andre kandidater ind til jobsamtale.

I stedet for det planlagte generationsskifte på posten blev kommunaldirektøren genansat i en såkaldt åremålsansættelse.

Et system, der er løbet løbsk

Eksemplet fra Esbjerg er ikke enestående, viser en gennemgang af lønforholdene i den offentlige sektor, som DR Dokumentar har lavet ved at søge aktindsigt i direktørkontrakter over hele landet.

Gennemgangen viser flere tilfælde, hvor offentligt ansatte direktører får store løntillæg, fordi de er ansat i tidsbegrænsede åremålsstillinger.

Grundtanken bag den type ansættelser er ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole at få skiftet ud i topledelsen.

- Det er dét system, der på en eller anden måde er løbet lidt løbsk og har betydet, at cheflønningerne i det offentlige er eksploderet, siger han.

Store løntillæg og fratrædelsesgodtgørelser

Åremålsstillinger kan løbe i op til ni år og sikre chefer op til 30 procent mere i løn, end de ellers er berettiget til, fordi deres ansættelser er tidsbegrænsede.

Samtidig bliver mange chefer kompenseret økonomisk ved at få en fratrædelsesgodtgørelse, når de har siddet perioden ud.

Men fra 2011 til 2016 er mindst 25 direktører i 20 kommuner fortsat som direktører, efter de har fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse, viser DR Dokumentars gennemgang.

En skueproces?

I Esbjerg fortæller borgmester Johnny Søtrup, at kommunen ikke måtte skrive i stillingsopslaget, at der allerede var en kvalificeret ansøger til jobbet som kommunaldirektør, da det kunne skræmme andre ansøgere væk.

- Men hvis vi blev spurgt, når folk ringede til mig eller andre, så måtte vi gerne sige, at den nuværende kommunaldirektør i hvert fald agtede at søge stillingen, siger borgmesteren.

Han fortæller, at der var få ansøgere, og at ingen af dem stod mål med den formelt afgående kommunaldirektør.

Var det så ikke bare en skueproces?

- Jo, det kan du godt sige, siger han.

Selvom de formelle regler er overholdt, så er processen kritisabel, mener professor emeritus Flemming Ibsen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, som har forsket i lønforhold og overenskomster i den offentlige og private sektor.

- De ansøgere, der trods alt søgte, har jo været rent til grin, siger han.

Tre direktører i Esbjerg genansat

Ud over kommunaldirektøren har to andre direktører i kommunen - den tekniske direktør og direktøren i den kommunalt ejede havn - inden for det seneste år forladt deres stillinger, hvor de var ansat på generationsskifteaftaler.

Straks efter er de blevet genansat i de samme stillinger, uden at andre kandidater blev kaldt til samtale.

De tre direktører har fået fra cirka 700.000 til 900.000 kroner ekstra i løntillæg i de år, generationsskifteaftalerne har strukket sig over.

For eksempel fik kommunaldirektøren i første år af sin generationsskifteaftale en årsløn på 1.509.997 kroner. Trækker man det tillæg fra, han fik for at være på den særlige senioraftale, ville han have fået 1.363.589 kroner.

Borgmester Johnny Søtrup mener ikke, at det er en voldsom merudgift.

- Dertil vil jeg gerne lægge, at hvis man kigger på lønstatistikkerne for direktionerne i Danmarks kommuner, så ligger vi i den mere beskedne ende, siger han.

Vestjysk mådehold

De tre direktører har i alt fået 2,4 millioner kroner ekstra på grund af generationsskifteaftalerne, selvom de ikke er blevet skiftet ud.

Nu er de i stedet ansat på åremålskontrakter, hvor de får sammenlagt 1,2 millioner kroner ekstra for at være ansat i en begrænset periode.

Hvis de tre direktører fratræder på det aftalte tidspunkt, får de yderligere sammenlagt 2,1 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

- Vi har altid udvist et vestjysk mådehold. At vi så lige giver lidt tillæg her, det tror jeg godt, at jeg kan sælge til mine borgere i Esbjerg, siger Johnny Søtrup.

Fik to millioner kroner og fortsatte

En af de andre kommuner, der har ansat direktører i tidsbegrænsede stillinger med store løntillæg, er Viborg.

Her blev kommunaldirektøren i 2004 ansat på en åremålskontrakt, der sikrede ham 23 procent ekstra i løn gennem ni år, så han fik en årsløn på cirka to millioner kroner.

Da hans kontrakt udløb i 2013, fik kommunaldirektøren en årsløn i fratrædelsesgodtgørelse.

To uger senere sad han igen på sit kontor i den samme stilling, som han lige havde fået to millioner kroner for at fratræde.

Forinden havde hans stilling, som reglerne foreskriver, været slået op. Ud over kommunaldirektøren selv blev der kaldt én kandidat til samtale.

Borgmester i Viborg Torben Nielsen (K) – som er kommet til efter genansættelsen af kommunaldirektøren – har selv svært ved at se logikken i dén model.

Men han påpeger, at godtgørelsen "står højt og larmende i kontrakten".

- Man kan ikke forklare det – det var måske guleroden, dengang vedkommende skulle starte, siger borgmesteren.

- Det er meget mystisk

Efter flere år med kritik af lignende eksempler strammede daværende finansminister Bjarne Corydon (S) i 2015 reglerne i staten, så alle nye ansættelseskontrakter udelukker fratrædelsesgodtgørelser til ansatte, der fortsætter i en stilling samme sted.

Men i kommunerne er det fortsat muligt at udbetale delvis fratrædelsesgodtgørelse ved forlængelse af en kontrakt.

Derfor er det for eksempel helt i overensstemmelse med reglerne, at ti kommuner på forhånd har udbetalt fratrædelsesbeløb til direktører, som DR Dokumentars gennemgang også viser eksempler på.

Og det falder kommunalforsker Roger Buch for brystet.

- Det er meget mystisk, at man har bygget et system ind i aftalen, hvor man får en ydelse, som man i virkeligheden et par år senere formentlig ikke ville have ret til, siger han.