Rettelse: Vi har fjernet første del af artiklens oprindelige overskrift, da den kunne give det indtryk, at alle kilderne har oplevet krænkelser af den type, som bliver skildret i TV2's dokumentar om Herlufsholm.
TV2's afsløringer af vold, mobning og seksuelle krænkelser har bragt Herlufsholm i et hidtil uset stormvejr.
Ikke mindst fordi den traditionsrige skole har dannet rammerne for en lang række prominente og magtfulde danskeres formative år.
Lige nu huser kostskolen Danmarks kommende konge, prins Christian, der efter sommer får følgeskab af lillesøsteren prinsesse Isabella. I hvert fald som det ser ud lige nu.
Men listen af prominente navne, der tidligere har gået på skolen, er lang.
Peter Reichhardt: Var selv genstand for noget lignende
En af de danskere, der har gået på Herlufsholm, er skuespiller og teaterdirektør Peter Reichhardt. Han gik på skolen som stor folkeskoledreng i 70'erne.
Han kalder det en "rimelig slem" omgang at se TV 2’s dokumentar om forholdene på den gamle kostskole. Ikke mindst fordi han godt kan genkende den slags fra sin egen skolegang der.
- Jeg har desværre selv været genstand for noget lignende helt tilbage i 7. klasse, hvor jeg jo ikke var mere end 13-14 år, og det var klart en krænkende episode, fortæller Peter Reichhardt.
I forbindelse med episoden tænkte han ikke, at der kunne være tale om et generelt problem på skolen, men at det nok bare var et isoleret tilfælde, der kun ramte ham. Det var med andre ord ikke noget, man talte om.
- Jeg havde slet ikke en oplevelse af, at det var noget, som andre også oplevede, selvom – når jeg tænker tilbage – jo godt kan huske, at der var elever, der ikke var så glade for stedet. Men det tænkte jeg ikke var usædvanligt for en skole, hvor eleverne også bor, siger skuespilleren.
Han har ikke lyst til at gå i detaljer med sine oplevelser på skolen, da de mange nye udsagn fra tidligere elever taler for sig selv, mener han.
Til gengæld håber Peter Reichhardt, at der kommer en ændring af kulturen på Herlufsholm nu – og at pædagogikken kommer i højsædet, så der kan blive skabt "et mere omsorgsfuldt læringsmiljø".
- Jeg har ikke svaret på, hvordan man løser det her, men måske skal man sende alle eleverne hjem på en "forlænget sommerferie", og så sende ledelsen på pædagogisk højskole, siger han.
Kristian von Hornsleth: Man bliver klar til det voldskapitalistiske samfund
Billedkunstneren Kristian von Hornsleth gik selv i gymnasiet på Herlufsholm fra 1979 til 1982 og kalder selv sin tid på skolen "en god oplevelse". Faktisk så god, at hans datter netop nu også går på skolen.
- Hun vil ikke hjem. Hun elsker det og synes, at det er sjovt og spændende.
- Det er som at være på lejrskole i tre år - som at være med i en Harry Potter-film nærmest. Man er hele tiden på, og det gør, at man er i en social sammenhæng, hvor der virkelig sker mange ting. Og en gang i mellem er der også nogle tosser, men de ting, jeg har hørt om, er folk blevet smidt ud af skolen for, siger Kristian von Hornsleth.
Hvad oplevede du, da du gik der?
- Vi havde jo et præfektsystem. Hvis man ikke mødte op til tiden, eller man ikke gjorde dit eller dat, så skulle man ind til byen for at hente noget for nogle af 3.g'erne eller gøre noget.
- Jeg kan ikke huske, at der var noget vold som sådan, men selvfølgelig sloges vi meget – vi var jo 600 drenge på ét sted, men det var ikke sådan noget sadistisk, mærkeligt noget, som der bliver talt om i dokumentaren.
Kristian von Hornsleth kalder derfor sin tid på Herlufsholm for en "langt overvejende positiv oplevelse".
- Jeg synes, man bliver udlært i at klare sig i dette voldskapitalistiske samfund, som virkelig er barskt, når man kommer ud. Man får nogle kompetencer. Mor og far er der ikke – hvad gør du? Du er nødt til selv at tage fat, siger han.
Frederik Harhoff: Vi kunne udfordre til nævekamp
Frederik Harhoff har som professor emeritus i folkeret på Syddansk Universitet et imponerende CV bag sig. Et af de mest markante nedslag i det CV er årene 2007 til 2013, hvor han som eneste dansker var dommer ved det internationale tribunal, der dømte for krigsforbrydelser i Rwanda og det tidligere Jugoslavien.
Han blev student fra Herlufsholm tilbage i 1969, da kostskolen stadig var en ren drengeskole. Han understreger, at han absolut ingen grund har til at betvivle de ting, der skildres i dokumentaren. Men den kultur, han oplevede på skolen, var en ganske anden, fortæller han.
- Jeg kan ikke huske noget, der ligner en voldskultur og slet ikke en seksuel krænkelseskultur. Det der med at stikke fingre op i anus - jeg ved fandme ikke, hvad det ligner, siger han med henvisning til de seksuelle overgreb, der nævnes i dokumentaren.
Men det betyder ikke, at Frederik Harhoffs tid på kostskolen ifølge ham var uden slagsmål. Det skete bare under klare rammer.
- Man kunne udfordre hinanden, hvis der var en, man var blevet uvenner med og gerne ville banke. Det foregik nede på Paradisøen 'Pøen', hvor man havde en nævekamp, indtil der var en, der lå ned med begge skuldre på jorden. Det var det tætteste, vi kom på slagsmål, siger professoren.
- Så stod venner til begge deltagere rundt om og heppede og greb ind, hvis det blev for voldsomt. Bagefter var der en, der havde vundet, og så var det det, siger Frederik Harhoff.
Kendte ledelsen til det?
- Ja, det må de have gjort. Der var jo larm, skrig og råben, og folk stod og heppede.
Blev udfordringerne brugt som afstraffelsesmetode? Man kunne jo så udfordre den samme dag efter dag?
- Det ville ikke blive tolereret af eleverne.
Flød denne her "vold" ikke ud i andre dele af skolens kultur?
- Nej, og man blev ikke populær på at kunne banke hinanden.
Frederik Harhoff lægger ikke skjul på, hvor stor afstand han tager fra det, der sker i TV2's dokumentar. Det står nemlig i skærende kontrast til det, han selv mener Herlufsholm har lært ham.
- Os, der dimitterede lærte at vise respekt overfor vores kammerater. Man skulle være en ordentlig kammerat, beskytte hinanden og have hinandens ryg.