I kølvandet på det omfattende jordskred ved Nordic Waste nær Ølst, spredte der sig hurtigt en bekymring for, om landsbyens køkkenhaver er blevet inficeret af giftige stoffer.
Derfor har Fødevarestyrelsen de seneste måneder analyseret prøver fra fem køkkenhaver, hvor der bliver dyrket asparges, salat, tomater og kartofler.
Nordic Waste-skandalen har bekymret flere borgere i Ølst, som har henvendt sig til både Randers Kommune og Fødevarestyrelsen for at få svar på, om det er sikkert at spise sine hjemmedyrkede grøntsager.
Blandt andet Jan Jensen, der har leveret 500 gram asparges fra sin køkkenhave til Fødevarestyrelsen. Han har især været bekymret for, om områdets forurenede jord og støv på sigt kunne medføre kræft eller allergi.
Men trods mange bekymringer, kan borgerne i Ølst roligt gå på rov i køkkenhaverne, fastslår Henrik Dammand Nielsen, der er chef for kemi og fødevarekvalitet i styrelsen.
- Jeg kan berolige haveejerne i og omkring Ølst. Vi har ikke fundet noget, der giver anledning til bekymring, siger han.
Ifølge Henrik Dammand Nielsen er de fem haver udvalgt i dialog med Randers Kommune.
Her har man vurderet, at de pågældende haver er i risiko for påvirkning fra forbikørende lastbiler, der fragter forurenet jord og fra vinddrift, der flytter giftstofferne fra affaldsdeponiet.
PFAS, microfiller og metaller
Som DR tidligere har beskrevet, har det sundhedsskadelige microfiller været et stort problem på pladsen ved Nordic Waste.
Fødevarestyrelsen har derfor fået vejledning af Randers Kommune og Miljøstyrelsen til at udvælge relevante stoffer, der er blevet testet for.
Desuden er der testet for PFAS og en række metaller, som i værste fald kunne sive ned i jorden og blive optaget i afgrøderne.
- Primært bly, kobber, nikkel, arsen, krom og sink, siger han.
Henrik Dammand Nielsen har tidligere vurderet over for DR, at fundet af giftige stoffer ikke ville udgøre en akut risiko for borgerne, men derimod "en langtidseffekt, som blandt andet kan være kræftsygdomme og hormonforstyrrelser."
- Men enten har vi ikke fundet noget eller også har indholdet været lavt, som det vil være i afgrøder, og som givetvis også findes på andre lokaliteter, siger Henrik Dammand Nielsen.
Det vækker stor glæde hos Jan Jensen, der arbejder som projektleder ved Aarhus Universitet.
- Man vælger at flytte på landet for at blive udsat for mindre forurening end i byerne. Man har ofte en urtehave, som man gerne vil kunne spise fra. Så vi har været rigtigt bekymrede for, om hele byen udsætter sig for fare ved at gøre det, siger han.
Spiser du dine egne asparges fra køkkenhaven for tiden?
- Vi spiser nogle enkelte. Det er en kalkuleret risiko. Men nu kan vi ånde lettet op og begynde at bruge vores mange afgrøder i haven igen, lyder det.
Skal fortsat holde øje
Men selvom afgrøderne ikke udgør en sundhedsrisiko for borgerne i Ølst, er det værd at have et vågent øje i fremtiden.
- Affald kan brede sig på mange måder, og det her statiske resultat vi har nu, frikender ikke i al fremtid de lokale miljømyndigheder for at være opmærksomme, siger Henrik Dammand Nielsen og tilføjer, at det er noget, myndigheder generelt bør være.
Selvom han er klar til at skrue op for indtaget af egne grøntsager fra haven, håber Jan Jensen fortsat, at det på sigt bliver undersøgt, om der er andre faktorer, der har kunnet udsætte borgerne i Ølst for en sundhedsrisiko.
- Vi har stadig krav på at få undersøgt, hvad vi og vores børn har været udsat for i det hele taget, siger han.