En regning på en halv milliard kroner ligger og venter på skatteborgerne i Randers Kommune efter Nordic Waste-skandalen.
I et forsøg på at få dækket regningen er der allerede rejst krav mod selskaberne omkring Nordic Waste, og muligheden for at placere ansvar og økonomiske krav blandt enkeltpersoner i ledelsen eller ejerkredsen er ved at blive undersøgt.
Nu kan der dog være en tredje mulighed på vej.
Kuratellet bag Nordic Waste er nemlig kommet i besiddelse af oplysninger om, hvem der har rådgivet miljøvirksomheden i perioden op til, at jordskreddet kom ud af kontrol. Og det får dem nu til at overveje muligheden for at rejse erstatningskrav mod nogle af rådgivningsfirmaerne.
- Det er relevant at undersøge, hvorfor man drev sin virksomhed, som man gjorde. Om det blev gjort ansvarligt - og om man har modtaget rådgivning, siger Boris Frederiksen, der er advokat og partner ved Poul Schmidt/Kammeradvokaten.
- Vi kan nu se i materialet fra konkursboet, at der er dokumentation for, at man har modtaget rådgivning undervejs. Det er relevant at finde ud af, hvad den rådgivning er gået ud på, lyder det.
En million mails
Ifølge Boris Frederiksen er det dog for tidligt at komme med nogen konklusioner.
- Vi har et ret omfangsrigt materiale. Mere end 1.000.000 mails og 50.000 dokumenter, og noget af det er relativt teknisk og kompliceret. Det er en proces, der er startet op, og som er godt i gang.
Kuratellet forventer at være færdig med undersøgelsen senere i år.
- Det er en af de største miljøskadesager, vi har set i den her ramme i Danmark i nyere tid. Det er på mange måder en usædvanlig sag, konstaterer Boris Frederiksen.
I Randers Kommune glæder det kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at der nu er åbnet endnu en dør på klem i forhold til at få sendt den trecifrede millionregning andre steder hen end ud til skatteborgerne.
- Håbet er selvfølgelig, at man står ved det ansvar, man har som virksomhed og som dem, der har været en del af virksomheden, til at betale for den forurening og den situation, man har skabt. Sådan er lovgivningen. Og vi er selvfølgelig enige i, at man skal forfølge alle muligheder for det, siger han.
Rådgiver afviser rådgivning
Et af rådgivningsfirmaerne er ingeniørvirksomheden A1 Consult fra Randers.
Ifølge offentligt tilgængelige dokumenter optræder de som rådgivere fra august 2023 og indtil jordskreddet i december kom ud af kontrol.
Blandt andet skulle de i august-september have vurderet, at der var tale om små skred, der var helt forventelige. Selv om jordbunkerne på det tidspunkt bevægede sig med en kraft, der flyttede veje og fik bygninger til at kollapse, og hvor GEUS tidligere har konkluderet, at der i den periode var et massivt skred i gang.
Hos rådgivningsvirksomheden afviser direktør og indehaver Ulrik Max Jørgensen dog, at der er noget at komme efter.
Ifølge ham skyldes den vurdering, at A1 Consult blev forholdt oplysninger om det generelle skred, der var i gang, og at de ikke fik lov til at undersøge andet end én lille, afgrænset del af pladsen.
- Det virker ikke til at være et forløb, vi har været en del af. Det er ikke sandheden, siger han.
A1 Consult har ifølge dokumenterne også rådgivet om at lave jordtippen stejlere, end Nordic Waste havde tilladelse til.
"Rådgiverne mente fortsat, at jorden skulle lægges med anlæg på 1 til 7, så ville det blive stabilt," står der blandt andet i et notat fra et tilsyn i oktober 2023.
- Ej nej nej. Slet ikke. Vi har ikke guidet til, hvordan de skulle fylde jorden ind. Det har deres drift selv varetaget, siger Ulrik Max Jørgensen.
Dæmning gjorde alt værre
Derudover var det A1 Consult, der oprindeligt foreslog at bygge en dæmning af microfiller, der skulle blokere for jord i bevægelse.
Det forslag blev i efteråret afvist af Randers Kommune, men i december, da alarmberedskabet var i rødt og alt var ved at komme ud af kontrol, valgte Nordic Waste at hive den gamle skitse frem og bygge dæmningen.
Efter få dage brast den og fik enorme mængder sundhedsskadelig microfiller til at blande sig med den jord, der krøb mod Alling Å og landsbyen Ølst.
Ifølge Ulrik Max Jørgensen var der dog udelukkende tale om en skitse for, hvordan man potentielt ville kunne opbygge en dæmning i terrænet for at bremse jordskreddet i den lille, isolerede del af pladsen, de skulle forholde sig til.
Samtidig oplyser A1 Consult, at de igennem hele forløbet opfordrede Nordic Waste til at stoppe med at køre jord ind på pladsen. Noget, Nordic Waste dog fortsatte med til det allersidste.
- Det har været italesat, at hvis det så skred nogle steder, skulle der ikke fyldes jord på der. Og bedst af alt: At man lod helt være med at tage mere jord ind.
DR Nyheder har forelagt A1 Consults forklaring for den tidligere ledelse af Nordic Waste. Ingen af dem har ønsket at stille op til interview, men gennem deres presserådgiver har de sendt følgende, skriftlige udtalelse:
- Vi kan ikke genkende det billede, som A1 Consult tegner, og har derudover ikke yderligere kommentarer af respekt for de igangværende undersøgelser af jordskreddet i Ølst.
Hvem af parterne, der har ret, er det nu op til Boris Frederiksen og resten af kuratellet at vurdere.