Det var i et baghus til en nedlagt landejendom i Nordjylland, at en 12-årig dreng med kort varsel blev indkvarteret for godt et år siden. Der var tale om et akuttilbud under koncernen Hjorthøjgård, men huset var ikke godkendt til opholdssted, viser DR's research.
Den dag, drengen skulle komme, blev socialpædagog Gitte Bang bedt om at købe ind og bage i huset.
- Det var sådan set en fin tanke. Men der var jo ikke blevet gjort rent. Jeg kunne ikke lade dem komme til et hus, der ikke var blevet gjort rent i mange år. Jeg kunne ikke engang bruge køleskabet. Man kan ikke sige han kom til et sted, der virkelig var forberedt, til at han skulle komme.
Nogle uger senere konstaterede Socialtilsyn Nord, at drengen blev udsat for nedværdigende behandling og ulovlig brug af magt. Og også huset fik kritik. Det var ikke 'egnet til formålet', og det var under dansk standard, skrev tilsynet i sin rapport fra besøget.
Lektor i socialt arbejde Christine Hemme fra VIA University College, finder det problematisk at indkvartere et anbragt barn sådan et sted.
- Vil den her dreng faktisk føle sig velkommen sådan et sted, vil han opleve det her er et okay sted? Der tænker jeg, at det vil han jo højst sandsynligt ikke gøre.
I går stod fire ansatte fra opholdsstedet, hvor den 12-årige dreng boede frem i 21 Søndag.
Se hele indslaget her på dr.dk/tv.
Kommunen valgte stedet
Det var Greve kommune, der anbragte drengen i huset, selvom det ikke var godkendt til opholdssted. Det kan en kommune gøre, i en akut situation i tre uger, men så skal kommunen give Socialtilsynet besked, og det skete ikke, oplyser Socialtilsyn Nord til DR Nyheder.
Men Greve kommune læser loven anderledes og mener ikke, at den er forpligtet til at orientere Socialtilsynet, når selve behandlingstilbuddet er godkendt. Det fremgår af en mail fra lederen af kommunens familierådgivning, Isabel Gebuhr, til DR. Hjorthøjgårds akuttilbud var på det tidspunkt godkendt på en anden adresse. Den nedlagte landejendom, hvor drengen blev indkvarteret i et baghus, var netop blevet opkøbt af Hjorthøjgårds ejere.
Ifølge Greve kommune besøgte kommunen drengen kort efter, at han blev anbragt, og fandt ikke noget påfaldende.
- Det lille hus mindede meget om de sommerhuse, som ind imellem bruges til akutanbringelse af unge, skriver Isabel Gebuhr.
Mens drengen boede der, gjorde Socialtilsyn Nord flere gange Hjorthøjgård opmærksom på, at huset med drengen ikke ville kunne godkendes som opholdssted, fordi man ikke mente, de fysiske rammer var gode nok.
Socialtilsynet lader drengen blive
Alligevel ender Socialtilsynet med at godkende, at drengen bliver i huset. Det kan Socialtilsynet gøre, når en kommune akut har anbragt et barn i hus, der ikke er godkendt til det, i tre uger. Derefter kan Socialtilsynet, når der særlige grunde til det, forlænge opholdet i tre uger. Socialtilsynet bliver opmærksom på, at drengen er i huset, da Hjorthøjgård efter en måned orienterer om det.
I alt bor drengen i huset i to måneder. Lektor i socialt arbejde, Christine Hemme, forstår ikke, at man lader drengen blive i huset så længe:
- Hvis man mener boligen ikke egner sig til drengen og måske i det hele taget slet ikke til beboelse, så vil jeg da mene, at man er nødt til at reagere, siger hun.
Når Socialtilsynet lod drengen blive skyldes det, ifølge et skriftligt svar fra Socialtilsyn Nord til DR, at man mente, huset senere kunne godkendes til opholdssted. Sidenhen har Socialtilsynet da også godkendt, at Hjorthøjgård driver opholdssted på adressen. Godkendelsen gælder dog ikke selve det baghus, hvor drengen boede, skriver tilsynet.
Flere ikke-godkendte huse
Socialtilsynet konstaterede yderligere to gange sidste år, at Hjorthøjgård-koncernen havde anbragt børn eller unge i huse, der ikke var godkendt til det. Det fremgår af svar, som tilsynet har sendt til DR.
Socialtilsynet har dog valgt ikke at skride ind over for Hjorthøjgård. Det fremgår af Socialtilsyn Nords skriftlige svar, at man har valgt ikke at "sanktionere" det, fordi man har "vurderet, at en dialogbaseret tilgang var tilstrækkelig, også henset til proportionalitet og den lovbestemte dialogforpligtelse," som tilsynet har.
Hjorthøjgårds konstituerede leder, Søren Lynge-Stensgaard, kan i dag ikke svare på, hvorfor drengen sidste år blev anbragt i det ikke-godkendte hus.
- •
Du kan se dokumentaren 'Drabet på Købmanden' på dr.dk/tv.
- •
Du kan også læse hele historien i denne webdok.
- •
Og i temaet på dr.dk finder du alle artikler fra dækningen.