- Det er ikke rare ting at tænke på.
Sådan siger socialpædagog Gitte Bang om de forhold omkring en 12-årig anbragt dreng, der i juni sidste år fik hende og to kolleger til at henvende sig til Socialtilsynet og drengens kommune.
I en underretning beskrev de tre medarbejdere en ”alvorlig bekymring”. De mente, at ledelsen på stedet udstak ulovlige instrukser til medarbejderne om at spærre drengen inde og om at skjule medicin i hans sodavand.
- Det er helt klart og tydeligt og uden tvivl ikke i orden, det der foregår i det tilbud, hvor drengen bor, siger Karen Bager, der er pædagog.
Drengen var anbragt alene i et hus på landet, sammen med to til tre medarbejdere ad gangen, i et såkaldt akuttilbud under koncernen Hjorthøjgård. Det viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.
Et andet af Hjorthøjgårds opholdssteder, Gården, er for nylig bl.a. blevet massivt kritiseret for ikke at have nok uddannet personale til en psykisk syg ung, der i dag er sigtet for drabet på en købmand.
Søren Lynge-Stensgaard der er konstitueret direktør på Hjorthøjgård fortæller til DR, at han vil have sikkerhed for om der foregår ulovlige magtanvendelser og at han derfor vil have lavet en uvildig, juridisk undersøgelse af, om lovgivningen er overholdt.
Se hele indslaget fra 21 Søndag her på dr.dk/tv.
Slæbt over grus
På akuttilbuddet, hvor drengen boede, observerede Jonna Karlsen, Gitte Bang og Karen Bager, at det ofte gik voldsomt for sig og at personalet greb til at bruge magt over for drengen. For eksempel blev den 12-årige dreng slæbt ud af en bil af to ansatte, henover gårdspladsen og ind i det anneks, hvor drengen var indkvarteret, fortæller socialrådgiver Jonna Karlsen.
- To pædagoger trækker ham, i hver sin arm. Han ligger ned, og man slæber ham gennem grus og over græs. Det er voldsomt at se på, faktisk.
Få dage efter den episode sendte Jonna Karlsen, Gitte Bang og Karen Bager deres underretning afsted til Socialtilsyn Nord. Over to A4-sider beskrev de detaljeret eksempler på, at de mente Hjorthøjgårds ledelse havde givet medarbejdere på akuttilbuddet, AkutMMS, besked om at handle ulovligt.
Der var f.eks. to tilfælde, hvor pædagogerne omkring drengen fik besked af ledelsen på at skjule medicin i drengens sodavand.
- Men det er ulovlig praksis. Det er jo en form for tvangsmedicinering, fordi barnet har modsat sig at tage sin medicin. Og tvangsmedicinering er der kun hjemmel til i psykiatrien, siger Jonna Karlsen.
De tre kvinder skrev også til Socialtilsynet om episoden, hvor drengen blev trukket hen over gruset.
- •
Du kan se dokumentaren 'Drabet på Købmanden' på dr.dk/tv.
- •
Du kan også læse hele historien i denne webdok.
- •
Og i temaet på dr.dk finder du alle artikler fra dækningen.
Ulovlig frihedsberøvelse
I underretningen beskrev kvinderne også, at der var sat strips på vinduerne i det anneks, hvor drengen boede, så vinduerne ikke kunne åbnes. De skrev også, at da Socialtilsyn Nord en dag skulle komme på besøg, fik medarbejderne besked på at fjerne de strips fra vinduerne og køre drengen væk fra huset og hen til direktørens private adresse.
Da tilsynet var væk igen, fik medarbejderne besked om, at de kunne komme tilbage til annekset med drengen, og at de skulle lukke vinduerne til med strips igen.
- Det er jo en ledelse, der tydeligvis godt ved, at det er ulovligt med strips på vinduerne. Og det påvirker mig, når en ledelse så bevidst kan gøre noget, der er ulovligt og snyde loven og tilsynet, siger Gitte Bang.
Og for socialrådgiver Jonna Karlsen taler episoden sit tydelige sprog:
- Du frihedsberøver drengen. Det er bundhamrende ulovligt. Hvis man er nødt til at bruge ulovlig magt for at kunne varetage opgaven, så er den dreng ikke det rigtige sted.
Og det bekræfter lektor i socialret, John Klausen, fra Aalborg universitet, der har gennemgået papirerne i sagen for DR:
- Hvis man skal have låste vinduer og døre, så er det altså en helt anden type institution, man skal anbringe den pågældende på.
Et beskidt hus
Socialrådgiveren, socialpædagogen og pædagogen blev involveret i sagen med den 12-årige dreng, fordi de arbejdede i firmaet Varda Nord, der året forinden var blevet opkøbt af Hjorthøjgårds ejere.
Da de samme ejere senere opkøbte en gammel landejendom, flyttede de Varda Nord ind i stuehuset. Kort efter blev den 12-årige dreng anbragt i et anneks ved samme landejendom, da der ikke var plads på akuttilbuddets faste adresse.
Kvinderne fra Varda Nord kunne derfor på nærmeste hold iagttage, hvad der foregik, og de blev også inddraget i enkelte opgaver omkring drengen. Han ankom en uge efter at Hjorthøjgårds ejere havde underskrevet skødet på ejendommen. Hjorthøjgård havde sagt ja til at tage imod drengen fra Greve kommune med tre dages varsel, viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt.
Socialpædagog Gitte Bang skulle gøre klar til at tage imod ham.
- Jeg blev bedt om at købe ind til et par dage. Og om at bage, så der kunne dufte dejligt, når han kom, og det er en fin tanke.
Men det var langt fra nok, for annekset var ikke forberedt til beboelse. En pedel var i gang med at sætte en plade for et vindue, og Gitte Bang gik i gang med rengøring, fortæller hun.
- Jeg kunne jo ikke lade dem komme til et hus, der ikke var blevet gjort rent i mange år. Jeg kunne ikke engang bruge køleskabet. Jeg ved ikke, hvornår det havde været brug sidst.
En pligt til at underrette
Efter syv uger omkring den 12-årige dreng sendte de tre kvinder – socialrådgiveren, pædagogen og socialpædagogen – deres underretning afsted til Socialtilsynet og Greve Kommune. De valgte ikke at gøre det anonymt, og de orienterede Hjorthøjgårds ledelse om det på forhånd.
- Vi kunne se og høre, at det var et barn, der tiltagende var i mistrivsel. Det var et barn, der var truet på sin udvikling. Så der var ikke tvivl om, at vi måtte have hjælp fra andre myndigheder, siger pædagog Karen Bager.
Og Jonna Karlsen tilføjer, at de var nødt til at sende en underretning:
- Vi har en skærpet forpligtelse til at underrette, når vi bliver opmærksomme på sådan nogle ting. At der blive begået ulovligheder mod et barn.
At der er tale om en alvorlig underretning, bliver understreget af lektor i socialret, John Klausen.
- Som det er beskrevet er der foregået oplagte ulovligheder. Det er meget alarmerende oplysninger, som bør give anledning til, at man undersøger det meget grundigt.
Socialtilsyn Nord rykkede da også prompte ud, på et uanmeldt tilsynsbesøg, dagen efter at de havde modtaget underretningen.
Socialtilsynet: nedværdigende behandling
Og også Socialtilsynet fandt, at der – på opholdsstedet med drengen - var ”grundlæggende og bekymrende problematikker”, som der står i en senere tilsynsrapport. Socialtilsynet konkluderer, at den 12-årige dreng er blevet udsat for nedværdigende behandling. Det har tilsynet bl.a. fundet frem til ved at læse personalets notater i en logbog for de første 51 dage af drengens ophold i huset.
Én dag i juni, fremgår det af en indføring i logbogen, som Socialtilsynet citerer, at ”[barnet] bliver nu så truende og aggressiv, at [barnet] bliver holdt og der bliver skyllet vand på [barnet] fra en spand, [barnet] tror at ut kan hjælpe [barnet] og redde vedkommende, hvilket [barnet] så troede forkert, og bliver igen skyllet(…).”
En anden dag smider drengen, ifølge logbogen, et glas vand på gulvet, ”[barnet] puster sig op til det helt store, det bliver stoppet med det samme.[Barnet] bliver bedt om at tørre op efter det vedkommende har smidt, det vil [barnet] ikke og bliver hjulpet derned for at gøre rent".
Ifølge Socialtilsynet er ovenstående både eksempler på nedværdigende behandling og på, at der er brugt ulovlig magt over for drengen. Ovenikøbet er magtanvendelserne ikke indberettet, som et opholdssted er forpligtet til efter loven. Og det er der flere eksempler på. I personalets logbog tæller Socialtilsynet sig frem til i alt 28 tilfælde af, at der er brugt magt mod barnet i de første 51 dage. Men opholdsstedet har på det tidspunkt kun indberettet fire tilfælde af magtanvendelser, selvom det er lovpligtigt at indberette al brug af magt.
Ekspert: Alarmerende forhold
De forhold, som Socialtilsynet konstaterer i Hjorthøjgårds akuttilbud, kommer bag på lektor i socialret, John Klausen, fra Aalborg Universitet.
- Et barn skal ikke udsættes for nedværdigende behandling. Længere er den ikke.
Og det er ikke uden grund, at loven forpligter til at man indberetter magtanvendelser, forklarer lektor i socialt arbejde, Christine Hemme, fra VIA University College.
- Det er vigtigt at magtanvendelser bliver indberettet, fordi der skal være en anden instans, der skal vurdere om de er i orden. Og hvis der er mange magtanvendelser, bliver man nødt til at se på, om drengen er anbragt det rigtige sted. Det er af hensyn til borgerens retssikkerhed, siger Christine Hemme.
Socialrådgiver Jonna Karlsen tænker særlig på, at drengen var det eneste anbragte barn i huset.
- Hvis du bliver anbragt i et enkeltmandsprojekt, så er du dybt afhængig af det personale, der er omkring dig. Man er helt alene, så man er dybt afhængige af, at de behandler en efter lovgivningen.
Også huset, hvor drengen var anbragt, forholdt Socialtilsyn Nord sig kritisk til. I en senere tilsynsrapport kaldte socialtilsynet annekset for ”ikke egnet” til opgaven og ”under almindelig dansk standard”. Huset var desuden ikke godkendt til at anbringe børn i.
Varsel om to påbud
Ligesom de tre kvinder bag underretningen konkluderede Socialtilsyn Nord, at personalet ikke var klædt godt nok på til opgaven med drengen, der beskrives som stærkt behandlingskrævende i dokumenter, DR har fået aktindsigt i.
I juli 2017 varslede Socialtilsyn Nord to påbud mod Hjorthøjgårds akuttilbud, Akut/MMS.
Begrundelsen for et ene påbud var, at at ”tilbuddets personale ikke besidder de fornødne relevante kompetencer” til at tage sig af den anbragte dreng. Socialtilsynet skriver i sin varslingsskrivelse også, at flere af de episoder, der beskrives i personalets logbog ”vidner om manglende indsigt og forståelse” i forhold til barnets alvorlige diagnoser og vanskeligheder.
Det andet påbud, Socialtilsynet varslede om, handlede om magtanvendelser. I et brev om varslingen konkluderede tilsynet, at hverken Hjorthøjgårds ledelse eller medarbejderne i akuttilbuddet kendt nok til lovgivningen om brug af magt. Tilsynet beder derfor Hjorthøjgård gøre rede for, hvordan de vil sikre, at loven om brug af magt – lov om voksenansvar - bliver efterlevet, og at personalet har de nødvendige kompetencer til opgaven.
I modsat fald kan det i sidste ende betyde, at Hjorthøjgård mister godkendelsen til at drive akuttilbuddet.
”Tag det for hvad det er”
I den første reaktion på underretningen fra de tre kvinder, skriver en af lederne, Casper Friis, i en mail til en medarbejder hos Socialtilsyn Nord, at han håber ”man tager det – underretningen – for, hvad det er”. Medicinen i cola og vinduerne, der er lukket til med strips, forklarer Casper Friis med ”en indledende, beklagelig uvidenhed og et forsøg på at skåne barnet i forhold til at kravle ind og ud af vinduer!”
At personalet ikke skulle have de rette kompetencer, og at de har udsat drengen for nedværdigende behandling, afviser Hjorthøjgård i et høringssvar. Hjorthøjgård mener heller ikke, der er foregået magtanvendelser i flere af de eksempler, som Socialtilsynet har fremhævet. Dog erkender opholdsstedet, at der blev brugt magt i forbindelse med den episode, hvor drengen blev skyllet med vand fra en spand, men påpeger at den magtanvendelse blev indberettet. Baggrunden for at bruge magt var, ifølge høringssvaret, at drengen havde urin og jord på store dele af kroppen, og at det blev vurderet ”mest hensigtsmæssigt for barnets trivsel, at han bliver skyllet”.
At drengen blev kørt væk, da tilsynet kom på besøg, forklarer Hjorthøjgård med, at han ikke kunne holde til besøg af fremmede.
Påbud afblæses
Selvom Hjorthøjgårds ledelse mener, at personalet har handlet korrekt og har de nødvendige kompetencer, lover den Socialtilsynet at sætte ind med bl.a. kursusdag for personalet om lovgivningen om magtanvendelser. Og hver fjerde uge vil personalet få supervision, det vil sige, at de vil få mulighed for at drøfte den opgave, de står med, med en psykolog.
Det har Hjorthøjgård allerede lovet tidligere, noterer Socialtilsyn Nord i en efterfølgende tilsynsrapport. Allerede i november 2016, ni måneder tidligere, fortalte Hjorthøjgård nemlig, at der fremadrettet ville være supervision, uden at det altså blev gennemført.
Løfterne om kursus og supervision er medvirkende til, at Socialtilsynet afblæser de to påbud godt to måneder efter, at de blev varslet. En anden grund er, at tilsynet på et uanmeldt tilsynsbesøg får oplyst af Hjorthøjgård, ”at der ikke længere anvendes magt” mod drengen på akuttilbuddet, men at de i stedet bruger ”pædagogiske tilgange som sikrer, at der ikke er behov for at benytte tilladte/ikke tilladte magtanvendelser”. Det skriver Socialtilsynet, da det afblæser påbudsvarslerne.
Hvad angår personalet, fremsender Hjorthøjgård en række cv’er til Socialtilsynet, der derefter konkluderer, at ”det faste personale sammenlagt har erfaring med døgnanbringelser, enkeltmandsprojekter og/eller har en socialfaglig grunduddannelse.”
Christine Hemme, der er lektor i socialt arbejde på VIA University College undrer sig over at påbuddene afblæses så hurtigt.
- Pædagogiske kompetencer er jo ikke noget, man kan få fra den ene dag til den anden. Så det undrer mig at en temadag eller lignende kan være nok kompetenceudvikling i forhold til en ung med så massive problemer.
Og lektor i socialret, John Klausen, synes ikke Socialtilsynet har undersøgt sagen godt nok.
- Det ser ikke ud til, at Socialtilsynet er gået særlig grundigt til værks i forhold til at få undersøgt, om det rent faktisk foregår på en forsvarlig måde. Jeg kan være meget i tvivl om, om drengen i den her konkrete sag faktisk har fået den optimale indsats.
Hjorthøjgård i dag: Uheldigt
For to uger siden fik Hjorthøjgård en ny konstitueret leder, da den hidtidige direktør, Lars Andreasen gik af.
DR har spurgt den konstituerede leder, Søren Lynge-Stensgaard, hvorfor den 12-årige dreng blev udsat for nedværdigende behandling i Hjorthøjgårds akuttilbud.
- Det er selvfølgelig meget uheldigt. Det skal ikke ske, det er vel det logiske svar, der er på det. Det skal ikke ske, siger han.
Søren Lynge-Stensgaard er medejer af Hjorthøjgård, har været ansat i ti år og er leder af Hjorthøjgårds interne skole. I forbindelse med opgaven med drengen i akuttilbuddet, har han været involveret, bl.a. ved at holde møde med Greve kommune, der har anbragt drengen, og i forbindelse med drengens samvær med en forælder.
Han mener, der er en forklaring, på det, der er sket:
- Det har at gøre med mennesker, der har forsøgt at passe på ham så godt som muligt på den måde, man nu kunne i den situation. Jeg vil beskrive det som nogen omsorgspersoner, der har forsøgt at gøre alt hvad de kunne for at forsøge at passe på den her dreng.
Men Søren Lynge-Stensgaard understreger, at man under ingen omstændigheder skal lukke vinduer til med strips eller forsøge at skjule medicin i en læskedrik. Og han tager også afstand fra, at der ifølge Socialtilsynet var foregået mange magtanvendelser mod drengen, som ikke var blevet indberettet.
- Det er da ganske uheldigt og slet ikke godt nok. Men jeg hæfter mig ved, at de initiativer, der blev sat i værk på baggrund af den tilsynsrapport, gjorde at der relativt hurtigt blev ændret på det til det bedre.
Socialtilsynet
DR har bedt Socialtilsyn Nord om interview i forbindelse med dækningen af forhold omkring Hjorthøjgård og vi ville, i forbindelse med sagen om drengen på akuttilbuddet, gerne have spurgt om tilsynet synes, de har gjort nok ved de forhold, de konstaterede.
Men tilsynschef Sigrid Fleckner afviser at give interview, fordi hun mener sagerne og tilsynsopgaven er for komplekse til det. I et skriftligt svar understreger Sigrid Fleckner, at hun mener Socialtilsyn Nord har gjort alt, hvad der er muligt inden for lovgivningen i forhold til akuttilbuddet. Hun henviser også til, at det er kommunerne, der anbringer de unge og beslutter, om de skal blive.
Hvad angår magtanvendelser, mener Socialtilsynet, at akuttilbuddet stort set ophører med at foretage dem. I en tilsynsrapport en måned efter at have afblæst de varslede påbud står der, at der kun er indberettet to magtanvendelser, og det tager tilsynet som udtryk for at Hjorthøjgård nu arbejder på at undgå magtanvendelser.
DR har spurgt Socialtilsynet hvorfor dét, at der er få indberetninger, tages som udtryk for, at der foregår få magtanvendelser, når man kort forinden har oplevet, at mange magtanvendelser ikke blev indberettet. Til det svarer tilsynschef Sigrid Fleckner, at Socialtilsynet har fulgt op i forhold til magtanvendelser og ”konstateret, at der er sket en positiv udvikling”.
Socialtilsyn Nord har været på fem tilsynsbesøg på Hjorthøjgårds akuttilbud siden sidste sommer. I marts i år overgik tilsynet til Socialtilsyn Øst.
Drengen er stadig anbragt i et såkaldt enkeltmandstilbud, altså i et hus alene med personale, under Hjorthøjgård.
Direktøren vil lave undersøgelse
Den konstituerede direktør for Hjorthøjgård, Søren Lynge-Steensgård, siger til 21 Søndag, at Hjorthøjgårds ledelse nu vil sætte en uvildig undersøgelse i værk af, hvad der foregik på akutafdelingen sidste sommer.
- Vi har talt om, at man kunne få en ekstern jurist eller dommer eller specialist til at fastslå, hvad der skete, og hvad man kan gøre fremadrettet for at komme videre med tingene. For vores helt klare hensigt er, at overholde den lovgivning, der er.
Greve Kommune, der har anbragt drengen på tilbuddet under Hjorthøjgård, skriver til DR, at de ikke kan udtale sig om konkrete borgere. De skriver også, at de ”agerer altid på de underretninger vi modtager.”
Indtil videre sidder de tre kvinder, der sidste år sendte en underretning til Socialtilsyn Nord, tilbage med en følelse af, at deres forsøg på at råbe Socialtilsynet og den 12-årige drengs kommune op, ikke førte til noget.
Underrettere føler afmagt
- Afmagt er det ord, jeg vil bruge. Når ikke engang det flytter noget, så ved jeg faktisk ikke hvad der skal til. Og selvfølgelig er jeg vred, men jeg er også rigtig skuffet på borgerens vegne, siger pædagog Karen Bager.
- Jeg synes jo alt hører op, hvis ikke at jeg kan stole på at samfundet tager vare på, at børn får den omsorg og opvækst, som de har både ret til og krav på.
Også socialrådgiver Jonna Karlsen føler, at systemet har svigtet.
- Hvis ikke vi kan have tillid til, at vores system kan håndtere det, hvad kan vi så have tilllid til? Så er der jo ikke nogen grund til at gå ud og anbringe nogen som helst. Så kan man ligeså godt lade dem blive der, hvor de er.
De tre kvinder indsendte i sin tid underretningen med deres fulde navne, og med et telefonnummer, hvor de kunne kontaktes, men hverken Socialtilsyn Nord eller Greve kommune har nogensinde henvendt sig til dem. Socialtilsyn skriver i et svar til DR, at tilsynet ikke lovligt kunne drøfte sagen med de tre kvinder, som de ikke mener var part i sagen.