Inden for få år har to store skandaler med alvorlige konsekvenser for patienter ramt Region Midtjylland.
I foråret 2022 kom det frem, at et stort antal patienter i en årrække har fået amputeret et ben, selvom det måske kunne have været undgået.
Og sidste år kunne DR afsløre, at flere end 300 alvorligt syge kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) havde ventet for længe på behandling.
I begge sager har den øverst politisk ansvarlige på området, regionrådsformand Anders Kühnau (S), sagt, at han ville have handlet på advarslerne, hvis han havde kendt til dem.
Men patienter og pårørende har ikke tillid til, at regionen har lært af sagerne, så de næste gang hører advarslerne, inden det går galt.
- Det viser sig jo, at historien gentager sig, så hvor mange gentagelser skal der til, før der bliver grebet ind?, siger Freja Loop.
Hendes far, Carsten Loop, ventede fem uger på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Da han endelig kom til, var kræften i hans tarme for fremskreden til, at lægerne kunne operere. Han blev efterfølgende erklæret uhelbredeligt syg og gik bort i efteråret.
Du kan høre hele historien om Carsten Loop i Genstarts nye podcast-serie 'En livsfarlig hemmelighed':
Region blev advaret om mange benamputationer
Under benamputationssagen, hvor Region Midtjylland blandt andet var i fokus, kom det frem, at regionen ad flere omgange var blevet advaret om et bekymrende højt antal benamputationer.
Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) holdt igennem hele forløbet fast på, at han ikke vidste, at problemerne var så store, som de viste sig at være.
- Det er ikke godt nok, at der ikke er blevet reageret. Det er klart, at når vi får de advarselslamper, er der nogen, der skal handle på det, sagde han i TV Avisen den 26. maj 2022.
- Hvis jeg havde vidst, at det stod så galt til, så havde vi også reageret på det. Det er ikke den besked, jeg har fået fra ledelsessystemet, og derfor skal jeg være sikker på, at jeg fremadrettet har et ledelsessystem, der er opmærksom på, at når der er noget, vi skal reagere på, så skal vi reagere på det, lød det.
I april 2022 sagde Kühnau også, at "advarselslamperne" ikke var blevet meldt opad i systemet.
Kræftlæger sendte nødråb
Også i kræftsagen var der flere henvendelser til regionen, som viste, at der var noget helt galt på Aarhus Universitetshospital.
Heller ikke de opråb nåede hele vejen op til regionsrådsformand Anders Kühnau.
Som DR tidligere har afdækket, fik regionens topledelse allerede i marts 2022 besked om, at antallet af kræftpatienter på hospitalet, der ventede for længe på behandling, voksede måned for måned.
I juni 2022 skrev hospitalsledelsen til regionen, at kapacitetspresset på AUH gav ”betydeligt forringede muligheder for at planlægge og gennemføre højt specialiserede behandlinger, herunder kræft.”
Og i september samme år skrev den lægefaglige direktør på AUH direkte til et direktionsmedlem i regionen, at der på mave- og tarmkirurgisk afdeling var 42 overskridelser alene i august måned.
Endelig i november 2022 sendte flere læger nødråb om de alvorlige problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling gennem regionens whistleblower-ordning.
En ordning, hvor flere direktionsmedlemmer indgår i whistleblowerkomitéen.
Her skrev overlæge Peter Nerstrøm blandt andet om patienter med hurtigtudviklende kræft, som ventede så længe på en operation, at det var for sent, når de endelig kom på operationsbordet.
- Min bekymring for patienterne var, at de gik fra at have mulighed for at blive raske af deres sygdom ved en operation til, at de blev uhelbredeligt syge og kun havde kort tid at leve i, siger han.
Patienter ventede for længe, mens region undersøgte nødråb
Som DR kunne fortælle i går, brugte regionen fire måneder på at undersøge indberetningen fra whistleblowerne - uden at gribe ind over for forholdene på afdelingen.
Imens ventede yderligere omkring 70 patienter længere på en operation – og den gennemsnitlige overskridelse af ventetiderne blev fordoblet.
Da DR afslørede sagen i marts 2023, lød det igen fra Anders Kühnau, at han ikke kendte til problemets omfang.
- Jeg havde ingen ide om, at vi havde så store problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling i forhold til patienter, der risikerer at miste deres liv, fordi de står for længe på venteliste, sagde han i marts 2023.
I et andet interview med DR samme måned sagde regionsrådsformanden følgende:
- Vi har ansvaret for at handle på de informationer, vi får. Det kræver selvfølgelig, at vi får informationerne, men vi har ansvaret for at handle. Jeg vil ikke længere acceptere, at vi ikke får informationer i tide, når der er problemer med patientsikkerheden.
Man har ikke lært tilstrækkeligt af sagerne
- Det viser, at Anders Kühnau – og han er nok ikke den eneste - er fantastisk dygtig til at være uvidende om kritiske punkter i sit hospitalsvæsen, siger Jes Søgaard.
Han er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og har fulgt kræftsagen tæt.
Morten Freil er direktør i Danske Patienter, som er paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark.
Han har svært ved at se, hvordan regionen har taget ved lære af de to sager.
- Der er mange lighedspunkter mellem amputationssagen og kræftsagen, og derfor har man i hvert fald ikke endnu lært tilstrækkeligt af det, der skete i amputationssagen, siger Morten Freil.
- Hvad er det helt konkret, man vil gøre for at sikre, at de her situationer ikke kommer til at ske igen på andre områder?
Ingen skal gå igennem det samme
Freja Loop og en række andre pårørende, som DR har talt med, mener ikke, at regionen har gjort nok for at undersøge, hvad det var, der gik galt under kræftsagen.
De frygter, at noget lignende kan ske igen.
- Det skal ikke gå ud over nogen andre igen. Nogensinde. Nu ved vi, hvor frygteligt det er, og det er der mange hundrede mennesker, der ved, siger Freja Loop.
- Jeg ønsker ikke, at det her skal ske endnu en gang. Derfor er det vigtigt at optrevle forløbet fuldstændigt.
Ifølge både Jes Søgaard og Danske Patienter er det vigtigt, at man kommer til bunds i, hvorfor advarslerne blev overhørt.
- Så man sikrer, at når der er grund til bekymring, og der kommer henvendelser, så bliver der reageret hurtigt, siger Jes Søgaard.
- En helt tilsvarende sag kan være i gang lige nu, mens vi sidder og snakker, siger han.
I TV Avisen klokken 21:00 stiller Anders Kühnau op til interview og svarer på kritikken.