Mere end en fjerdedel af eleverne i landets klasselokaler får ikke lyst til at lære mere af den undervisning, de får.
Det fremgår af den årlige trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet, som blev udgivet sidste uge.
Helt præcist 27 procent af alle folkeskoleeleverne fra 4. til 9. klasse svarer, at de er "uenige" eller "helt uenige" i, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere.
Det er mere end en fordobling siden 2014, hvor 12,5 procent af eleverne svarede det samme.
Ifølge Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, så skyldes stigningen blandt andet, at undervisningen er blevet for ensformig.
- Man har fra politisk side besluttet sig for en lang række undervisningsmål, som har ensrettet undervisningen for meget.
- Vi har alt for travlt i undervisningen, og der er for meget brug af skærme. Derfor skal vi variere undervisningen noget mere, så vi får nogle praktiske, kreative og musiske elementer ind i undervisningen, siger han.
Når over en fjerdedel af eleverne svarer, at undervisningen ikke giver dem lyst til at lære mere, er det så ikke fordi, at lærernes undervisning ikke er god nok?
- Det er lærernes rammer for undervisning, der ikke er gode nok. Lærerne gør alt, hvad de kan for at lykkes med undervisningen, men når du står med 27 elever i klassen, og nogle af dem har trivselsproblemer, mens andre har psykiske og sociale problemer, så er det en meget stor mundfuld at stå alene med som lærer.
Reformer har ændret vilkårene for lærerne
Nana Vaaben er docent ved Københavns Professionshøjskole, og selvom hun kalder tallene for "tragiske", så er hun faktisk ikke overrasket. For i den periode, man har foretaget Trivselsundersøgelsen, har der været en række reformer på folkeskoleområdet, som har haft indflydelse på undervisningen.
- Inklusionsreformen har gjort lærernes arbejde mere komplekst, fordi de skal kunne rumme flere forskellige børn, der har behov for helt forskellige ting. Folkeskolereformen og Lov 409 har tilsammen skabt krav om mere produktivitet, altså at tingene skal gå hurtigere, siger hun.
- Samtidig har lærerne fået mindre indflydelse på, hvordan de bruger deres tid. Så det giver en kombination af komplekst arbejde i høj fart uden særlig meget indflydelse på, hvordan man bruger sin egen tid. Det er svært, siger hun.
Derudover er der blevet indført en lang række test i folkeskolen, som kan være med til at gøre undervisningen mere kedelig, siger Nana Vaaben.
- Lærerne tør ikke altid gøre et eller andet spændende, alternativt eller skørt, fordi de ved, at deres elever skal testes for nogle ganske bestemte ting. Og så opstår der det, man kalder teaching to the test, siger hun.
- Det betyder, at lærerne indretter deres undervisning efter testen, i stedet for at man tester, hvor godt undervisningen har virket.
Som en sidste faktor nævner hun, at lærerne bruger rigtig meget tid på dokumentation, it-systemer, forældrekommunikation og papirarbejde, samt at hjælpe elever, der har det svært.
- Så kan man hurtigt havne i en situation, hvor undervisningen bliver noget med, at vi laver side 27 og 28 i danskbogen, siger Nana Vaaben.
Anne Dræby Lünell er folkeskolelærer i Hillerød. Hun savner tid til at fordybe sig i emner med eleverne:
Næsten en femtedel af lærerne er ikke læreruddannede
Ifølge Gordon Ørskov Madsen har det også stor betydning for kvaliteten af undervisningen, at mange af lærerne ikke har en læreruddannelse.
En ny analyse, som Arbejderbevægelses Erhvervsråd har lavet for Danmarks Lærerforening, viser, at 19 procent af de lærere, der i 2022 underviste i landets folkeskoleklasser, ikke havde en læreruddannelse.
- Mange af lærerne i folkeskolen er meget unge mennesker, der gør alt, hvad de kan, men de kommer direkte fra gymnasiet og har ingen læreruddannelse eller erfaring med at undervise, siger han.
Og han mener, det er essentielt, at der kommer flere uddannede lærere, hvis man skal gøre undervisningen mere spændende.
- Det er meget mere kompliceret at lave den fede undervisning ude i naturen eller med praktiske elementer, end hvis man bare skal sætte eleverne foran en skærm, hvor de skal gennemføre nogle præfabrikerede læringsforløb. Det er ikke motiverende for eleverne, og det lærer de heller ikke ret meget af.
Ifølge Nana Vaaben er det meget alvorligt, at over en fjerdedel af eleverne i folkeskolen svarer, at undervisningen ikke giver dem lyst til at lære mere.
- Det betyder enormt meget, for man lærer bedst, hvis man også har lyst til at lære, siger hun.
- Det kan jo have den konsekvens, at eleverne dels ikke kan det, som vi håber, de får ud af at gå i skole, men også at der opstår en skoletræthed, og at de måske mister lysten til at uddanne sig videre.