Langt størstedelen af folkeskoleelevers tid i skolen går med stillesiddende tavleundervisning, viser en spritny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Det vil sige den traditionelle undervisning, hvor læreren står ved tavlen, mens eleverne sidder ved deres bord.
Men sådan bør det ikke være, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der drømmer om mere praktisk undervisning i folkeskolen.
- Det er ikke sådan, at al undervisning behøver at foregå under åben himmel og med værktøj i hænderne. Det er fint nok at læse i en bog engang i mellem, men teori og praksis skal hænge tættere sammen, siger han.
Det sker allerede mange steder og på forskellige måder - men der skal være meget mere af den praktiske undervisning, der i Mattias Tesfayes optik er mere værd for skoleeleverne.
- Fordi vores børn har siddet foran en tavle i otte timer, skal vi ikke tro, de har lært noget. Det kan ryge ind ad det ene øre og ud ad det andet. Hvis det ikke kobler sig til deres virkelighed, er det tom læring.
Pilen peger på Christiansborgs rigide regler
Det kan i høj grad tilskrives politikerne på Christiansborg, at undervisningen i dag er så bundet af bøger og borde i klasselokalerne, mener Tesfaye.
- Flaskehalsen peger på Slotsholmen. Vi har truffet beslutninger, der gør skolen meget rigidt styret. Lærernes faglighed har fået for lidt plads, og den mere "Djøf'ede" styring har fået for meget plads.
I Danmarks Lærerforening lyder vurderingen, at det vil kræve mere forberedelsestid og bedre faciliteter, hvis Tesfayes undervisningsdrømme skal gå i opfyldelse.
- Hvis vi skal have meget mere praktisk undervisning, skal lærerne have mere forberedelsestid, og der skal investeres i værksteder og bedre faciliteter, siger foreningens formand Gordon Ørskov Madsen.
Og det koster, mener han.
Undervisningsministeren er enig med formanden for Danmarks Lærerforening og har to bud på, hvor pengene skal komme fra.
For det første skal pengene fra den bebudede reformering af universiteterne blandt andet gå til folkeskolerne, hvis det står til den socialdemokratiske minister.
For det andet har kommunerne fået mulighed for at lave kortere skoledage, og det kan frigive ressourcer, mener Mattias Tesfaye.
Penge eller pædagogisk omlægning
De penge kan og skal ifølge ministeren blive inden for folkeskolens vægge, så der kan bruges flere penge på læreres forberedelsestid - for det kræver mere at lave undervisning, hvor elever ikke "bare" skal åbne deres computer og slå op på en digital læringsplatform. Det er er Danmarks Lærerforening og ministeren enige om.
- Jeg medgiver fuldstændig, at det her også er et økonomisk spørgsmål. Jeg vil gerne gå til lommerne, siger Mattias Tesfaye.
Han insisterer samtidig på, at det også handler om at omlægge undervisningen.
- Jeg vil gerne holde fast i, at det handler om mindre rigid styring, og at lærernes faglighed kommer til at fylde noget mere, siger han til P1 Morgen.
Tanken om mere praktiskorienteret læring er ikke ny for folkeskolerne. Silkeborg Kommune havde for eksempel et 'Center for praksisfaglighed og åben skole'. Det valgte man dog at lukke 1. januar 2023, fordi der skulle sparres.
Det fortæller Signe Haahr Lindegaard fra Enhedslisten, der er næstformand i Skoleudvalget i Silkeborg kommune.
- Det er ikke, fordi praktisk undervisning ikke er vigtigt, men vi skal bare bruge pengene der, hvor det giver mest mening.
- Vi har mange udfordringer, vi kunne også have valgt at spare andre steder, eksempelvis på trivsel og inklusion, men nu har vi valgt det her område, da den trivselskrise, vi har, er vigtigere.