Det er ikke altid nemt at være et ungt menneske, der både skal præstere i skolen, i fritiden og måske endda på en lang række sociale medier.
Den årlige måling af folkeskoleelevernes generelle trivsel er netop blevet offentliggjort hos Børne- og Undervisningsministeriet, og tallene taler da også sit klare sprog:
Andelen af elever med høj trivsel er faldende og har været i nedadgående kurve siden 2015, hvor 93 procent havde den højeste, generelle trivsel.
Sidste år lå andelen på 89,8 procent, mens den i år er faldet til 87,4 procent på landsplan, og det er emner som ensomhed og følelsen af at være ”forkert”, der fylder i de små hoveder.
Det er de meget opmærksomme på på Kærbyskolen i Aalborg, hvor Mette Sun Otte har været leder i to år efter seks år som leder på en anden skole i byen.
På Kærbyskolen vurderede knap 96 procent af de 350 elever i 0. til 6. klasse den sociale trivsel til 5 ud af 5, da de tidligere på året deltog i trivselsmålingen. Børnene har det altså godt sammen, og det er endda på tværs af klasser og årgange.
Skolen har nogle medarbejdere, som indgår i deres såkaldte KIT-team. Det står for "kompetence, inklusion, trivsel", og deres opgave er - sammen med lærerne - at arbejde med forskellige former for trivselsfremmende indsatser.
- Det er både fagligt og socialt, og det handler overordnet om at sikre den gode dynamik i børnegruppen. Det er ikke nok at se på det enkelte barn. Gruppen skal fungere som helhed, siger Mette Sun Otte.
Helt konkret gør skolen det, at der hver morgen er samling, hvor alle elever og lærere mødes. Ofte til morgensang, og en gang om måneden bliver der sunget fødselsdagssang for de børn, som har fejret fødselsdag i den forgange måned.
Måske fremlægger de yngste elever til sådan en fællessamling, og de ældre lytter opmærksomt, klapper af dem og anerkender deres indsats og mod på at stille sig frem foran en forsamling.
I indskolingen sikrer lærerne, at ingen går ud til frikvarter uden at have nogen at lege med, og 6. og 0. klasse har hver uge et fælles frikvarter, hvor de leger sammen, selv om der er fem-seks år imellem dem.
Helt generelt er Kærbyskolen et sted med faste strukturer og tydelige systematikker, så ingen er i tvivl om, hvordan man skal opføre sig, påpeger skolelederen.
- Jeg ved ikke, om vi gør det så meget anderledes end alle andre skoler, men vi er virkelig meget opmærksomme på at give børnene følelsen af at lykkes, af at mestre noget og af at være en del af et fællesskab helt fra morgenstunden. Det giver dem en god start på dagen, og det påvirker trivslen, siger Mette Sun Otte.
Mere aktiv undervisning, tak
På den nordøstlige del af Amager i København ligger Peder Lykke Skolen med sine 691 elever.
Skolens generelle trivsel er siden 2016 faldet fra 92,1 procent elever med den højeste trivsel til 88,2 procent i 2023.
Helt generelt står det værre til med trivslen i de københavnske skoler nu, end det gjorde for et år siden, viser resultaterne af årets trivselsmåling.
Derfor har politikerne i Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg sat gang i en ny trivselspakke ved blandt andet at spørge 100 elever fra fem forskellige skoler, hvad de savner i løbet af skoledagen. Deres svar skal bruges til at lave nogle helt konkrete forslag til forbedringer senere på året.
Lige præcis dén strategi - involvering af eleverne - har de god erfaring med på førnævnte Peder Lykke Skolen, hvor Anna-Vigdis Lehmann og Sif og Idun Simonsen går i 7.X.
- Det er vigtigt, at vi børn bliver inddraget, så vi kan komme med initiativer og finde ud af, hvordan vi gerne vil have det. Det er jo ligesom os, der skal gå på skolen, og have det godt her, siger Anne-Vigdis Lehmann.
Hun vil gerne have flere aktive timer, for sådan lærer man bedst, mener hun. Det kan være en matematiktime, hvor man lærer om ligninger i forbindelse med en leg frem for at sidde med hovedet begravet i en bog.
- Når vi laver noget, der ikke har at gøre med en skærm, er det bare mere hyggeligt. Så snakker vi mere med hinanden og har øjenkontakt, siger hendes klassekammerat Sif Simonsen.
Skolens elevråd har blandt andet fået indført, at alle elever skal ud og være aktive i pauserne ved eksempelvis at spille bordfodbold eller basketball.
- Det er også vigtigt, at man laver noget sammen uden for skolen, for så bliver man bedre venner, og man stoler på hinanden. Det betyder noget i forhold til at turde sige noget i timerne, siger Idun Simonsen.
Ekspert: Husk på, at mennesker er som puslespil
Noemi Katznelson er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, og hun har forsket i ungdomsliv siden 1990’erne.
Hun ved med andre ord meget om, hvad der påvirker børns og unges trivsel, og hun slår fast, at trivsel er en kompleks ting at beskrive.
- Det er naturligvis vigtigt med trivselsmålinger, men man skal lige huske på, at ingen har det endelige svar på, hvorfor vi over de senere år har set en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives, siger hun.
- Det er klart, at når man over en periode har set et gentagende mønster, så er der nok noget om snakken. Det betvivler jeg ikke. Mistrivsel kan bare skyldes utroligt mange forskellige ting i et barns liv, som ikke nødvendigvis har noget med skolen at gøre, siger Noemi Katznelson til DR Nyheder.
- Jeg plejer at sammenligne det med et puslespil, hvor vi har brug for mange brikker for at kunne se hele billedet. Det samme gør sig gældende for et menneskes velbefindende, så når skoleelever siger, at de mistrives, skal vi se på rammerne omkring dem og forsøge at tegne det færdige billede.
Hun nævner som eksempler følelsen af at være uden for socialt og at føle sig hægtet af i flere fag eller skolen generelt. Måske føler de unge sig ligefrem overbelastede af det høje tempo omkring dem og sociale medier, hvor de gerne skal lykkes og være "rigtige".
- Der kan være mange ting. Man skal bare også huske på ikke at overdramatisere alt omkring de her børn og unge. Hvis vi får en skole, der har trivselstal og målinger i konstant fokus – som hele tiden leder efter alt det, der måtte være galt - så risikerer vi, at eleverne hele tiden går og mærker efter, om der nu er noget galt med dem, og så bliver det selvforstærkende.
- Det er vel kun godt at mærke efter, hvordan man har det?
- Ja, men vi mennesker mærker jo 400 forskellige følelser i løbet af en dag, som alle kan komme forskellige steder fra. Derfor mener jeg, at man bør se på selve rammerne omkring børnene, snarere end at lede efter en diagnose, hvis man vil øge trivslen, siger Noemi Katznelson.