I disse timer og de kommende dage vil det flydende atomkraftværk Akademik Lomonosov fra Rusland sejle gennem de danske farvande.
Kraftværket er verdens hidtil største flydende og første kommercielle atomkraftværk - men hvad er dets funktion? Og kan det udgøre en fare for Danmark?
Carsten Israelson, chefkonsulent i Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen, og Povl Lebeck Ølgaard, professor emeritus i reaktorfysik og atomkraftteknik, besvarer her de mest essentielle spørgsmål om Akademik Lomonosov.
Udgør atomkraftværket en fare for Danmark?
Det flydende kraftværk er ikke taget i brug som kraftværk endnu og har derfor ikke nukleart brændsel ombord.
- Derfor er der heller ikke strålingsfare forbundet med dets passage gennem danske farvande, siger Carsten Israelson, som er chefkonsulent i Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen.
Russernes plan var oprindeligt at fylde atombrændsel på kraftværket inden afgangen fra Sankt Petersborg, men de skiftede ifølge Ritzau mening efter pres fra blandt andet den norske regering, der udtrykte bekymring over, at et radioaktivt værk skulle slæbes gennem Østersøen.
Hvorfor skal kraftværket gennem danske farvande?
Det flydende atomkraftværk passerer de danske farvande som led i en enorm rejse på tværs af adskillige tidszoner. Det skal nemlig bugseres fra Sankt Petersborg ved Østersøen i det vestlige Rusland til Pevek i Sibirien - omkring 6.000 kilometer fra Danmark.
Prammen forventes at bruge tre dage på at komme gennem dansk farvand. Efter mere end tre ugers sejlads skal Lomonosov efter planen ankomme til den russiske by Murmansk, der ligger i Ruslands nordvestligste hjørne.
Her skal uran indlades i reaktorerne, inden den lange sejlads går mod endedestinationen Pevek i den nordøstlige del af Rusland - 10 tidszoner fra Danmark.
Hvad er det flydende kraftværks funktion?
Atomkraftværket skal levere strøm til havnebyen Pevek og nærliggende boreplatforme i løbet af 2019, beretter Washington Post.
Og der kan være flere fordele ved at gøre brug af et mobilt atomkraftværk, siger Povl Lebeck Ølgaard, professor emeritus i reaktorfysik og atomkraftteknik.
- Hvis det ligger på et tilstrækkeligt øde sted, så er det ikke så let at bygge et atomkraftværk. Det er lettere at bygge det, hvor man har de nødvendige industrielle faciliteter. Så kan man sejle det hen, hvor man skal bruge det.
- Det synes jeg for så vidt er meget fornuftigt - og givetvis en økonomisk fordel, siger Povl Lebeck Ølgaard.
Hvor banebrydende er kraftværket?
Akademik Lomonosov er det første civile, flydende atomkraftværk. Det er dog ikke det første flydende atomkraftværk i historien.
I 1960'erne byggede det amerikanske militær Sturgis-værket ombord på et tidligere fragtstkib, der var ombygget til pram. Værket blev sat i drift i 1968 og blev brugt til at levere strøm til Panama-kanalen. I midten af 70’erne blev det taget ud af drift og forventes i år endelig at være skrottet helt.
Og det er heller ikke nyt, at der sejler fartøjer rundt med atomreaktorer, pointerer Povl Lebeck Ølgaard.
- Der sejler atomdrevne ubåde rundt i stort set alle verdenshave, siger den tidligere professor.
Det banebrydende ligger derimod i Lomonosovs mission.
- Dette er anderledes, fordi det ikke er en reaktor, der skal fremdrive et skib, men som skal bruges til at lave atomkraft oppe i det nordlige Rusland, siger han.
Hvordan fungerer et flydende kraftværk?
For at levere strøm til nærområdet skal værket for det første ind i en havn og kobles til det elektriske net.
Skibets reaktor producerer damp, som sendes til en dampturbine. Denne turbine trækker en elektrisk generator, der er forbundet med ledninger til elnettet på land, forklarer Povl Lebeck Ølgaard.
Den overordnede proces er derfor lig den, der foregår i atomkraftværker på land.
Atomkraftværket har en kapacitet på 70 megawatt (MW). Det er syv gange større end på det gamle Sturgis-værk, men set i forhold til almindelige atomkraftværker er kapaciteten "væsentligt mindre", siger Povl Lebeck Ølgaard.
Til sammenligning havde eksempelvis det tidligere Barsebäck-anlæg en nettoeffekt på 600 MW.