Når klimatiltag i form af en CO2-afgift rammer landbruget, er der en sidegevinst for krabber, bundfisk og planteliv på havets bund.
Afgiften vil nemlig mindske tilførslen af kvælstoffer fra gylle ttil havmiljøet.
Stofferne får - når der er for mange af dem - alger til at blomstre op. Algerne skygger for andet planteliv på havbunden, og når algerne dør og ædes af bakterier, tømmes vandet for ilt.
I efteråret sidste år var kvælstof hovedårsagen til det værste iltsvind i Danmark i 20 år.
Flere har foreslået at kæde løsningen for klimaet og miljøet sammen ved at tage en regulering af kvælstof fra landbruget med en i den såkaldt grønne trepart, der forhandler lige nu. En trepart, der blandt andet skal finde frem til en CO2-afgift.
Men der kan være risici ved at sammenkæde de to problemer - kvælstof og CO2 - siger en førende havmiljøforsker.
Forhandlingerne om vandmiljøet er ’så komplekst, at det kan blive svært’ også at håndtere det i klimaforhandlingerne, siger Brian Kronvang, professor i vandmiljø ved Aarhus Universitet.
- Det kan splitte, så man hverken når det ene, det andet eller det tredje, siger han.
Selvom der er overlap mellem løsningerne, kan det altså være bedst at håndtere dem hver for sig, siger Brian Kronvang.
To fluer med et smæk
Sidste måned kom regeringens ekspertgruppe med tre mulige modeller for en CO2-afgift for landbruget.
Ifølge ekspertgruppen vil de tre mulige modeller nedbringe kvælstofbelastningen af havmiljøet med op til 5.800 ton årligt alt efter hvilken model, politikerne vælger.
Foreløbigt har regeringen bedt den grønne trepart om de næste måneder at diskutere mulige løsninger. Den grønne trepart består af erhvervet, fagbevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening.
En af parterne – Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening – er ærgerlig over, at grøn trepart ikke også skal behandle vandmiljøet. Det er - med hendes ord - muligt at "slå to fluer med ét smæk".
Lad os gennemgå, hvilke to fluer, miljøorganisationens leder taler om.
Den første flue er landbrugets klimabelastning.
Landbruget står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks klimabelastning. Det risikerer at vokse til knap halvdelen af landets klimabelastning i 2030. Det skyldes, at landbruget ikke formår at nedbringe sin CO2-udledning på niveau med andre sektorer.
Ifølge regeringens ekspertgruppe, ledt af topøkonom Michael Svarer, fylder især tre typer udledninger i landbrugets samlede belastning.
- •
Dyrenes klimabelastning, primært køers bøvser med drivhusgassen metan
- •
Gødning, der kan udlede den potente drivhusgasafgift lattergas
- •
Landbrugets dræning og dyrkning af kulstofrige lavbundsjorde, hvor gamle planterester udledes til atmosfæren som CO2
Den anden flue, Marie Reumert Gjerding taler om, er det lidende vandmiljø.
I 1980’erne blev danskerne chokerede over iltsvind i fjorde og havområder. Massevis af døde fisk var tydelige tegn på, at noget var galt.
Dengang tog politikerne affære. Landbruget fik ordre til at skære ned på, hvor meget gødning de spredte på markerne. Det var også af hensyn til drikkevandet, fordi nitrat fra gødning i dele af landet langsomt siver ned til grundvandet. Nitrat i drikkevand kædes sammen med øget risiko for tarmkræft.
Desuden begyndte byerne at rense en stor del af spildevandet fra vores toiletter i stedet for at sende det ud i havet.
Alligevel er iltsvind blevet en mere eller mindre konstant følgesvend til danske somre, hvor varme og lav vind skubber på udviklingen. Stigende temperaturer, forårsaget af klimaforandringer, presser vores fjorde og kystområder yderligere, pointerer Brian Kronvang.
EU-krav presser
I dag kommer presset for et bedre havmiljø også fra EU.
Unionens vandrammedirektiv stiller krav til, at Danmarks 109 fjorde og kystområder om tre år, i 2027, skal være i ’god økologisk tilstand’ – være sund natur.
Kun fem vandområder lever op til kravet.
Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, en førende vandmiljøforsker, har vanskeligt ved at se en løsning for de resterende 104 kystvande.
- Det er umuligt at nå, siger Stiig Markager.
Problemet er, at der går lang tid fra, at miljøtiltag sættes i gang, før vandmiljøet bliver genoprettet.
Selv en løs fortolkning af EU’s krav, om at man i 2027 blot skal have igangsat initiativer, som skal føre til god økologisk tilstand, er ’umulig’ at nå, siger Stiig Markager. Mange tiltag tager årevis at sætte i værk. Det gælder både i landbruget og byerne.
Marker, der ligger højt og inde i landet, er intet problem, siger Stiig Markager. Her bliver kvælstoffet enten optaget af planterne eller ædt af bakterier, inden det når vandmiljøet.
Ifølge forskeren er primært de drænede marker, især dem i ådalene og nær vores strande, et problem.
Stiig Markager anslår, at cirka en femtedel af landbrugets dyrkede areal enten skal tages ud af drift – omdannes til natur – eller ændres til anden form for dyrkning, såsom permanente græsarealer.
Det er her, hvor Stiig Markager ser et oplagt overlap mellem klimaet og miljøets interesser.
I mange tilfælde er det de samme jorde, der skaber problemer for både klima og vandmiljø. De klimabelastende lavbundsjorde ville blive udtaget i samme hug som vandmiljøindsatsen, siger Stiig Markager.
Samtidig ville færre landbrugsarealer også betyde færre af de klimabelastende husdyr. Jo færre marker, der dyrkes, jo færre dyr.
Her kommer vi ind på noget af det, som forskerkollegaen Brian Kronvang ser som en udfordring.
Vandmiljøkravene kan blive svære for landbruget at sluge. Det risikerer altså at gøre det endnu sværere at nå klimamålene, hvis hensyn til vandmiljø skal tænkes ind i klimaforhandlingerne.
Lokal grøn trepart
Samtidig kræver vandmiljøet måske nogle helt særlige løsninger, siger Brian Kronvang.
Ifølge forskeren bør udledningen af kvælstof til de 109 kystvande sænkes med cirka 13.000 ton kvælstof årligt.
Regeringens nuværende vandområdeplaner frem til 2027 skal nedbringe udledningen af kvælstof til kystvande med 10.400 tons årligt. De skal altså – efter planen – få os en god del af vejen.
Ifølge Brian Kronvang er problemet, at mange af indsatserne bliver svære at føre ud livet. Det gælder eksempelvis etableringen af vådområder, der kan fjerne kvælstof, inden vand fra marker sendes videre ud i vandmiljøet.
Brian Kronvang tror, at andre værktøjer end en bred, grøn trepart for klima skal lykkes med at få vandmiljøet på rette fod.
De seneste år er der gjort forsøg med at lave helt lokale vandplaner for fire fjorde og kystvande. De lokale vandplaner lægger også vægt på spildevand og den fosfor, der kommer derfra.
Han kalder det ’en slags grøn trepart’ for vandmiljøet.
- Det foregår bare ved den fjord, der er ramt af iltsvind, siger forskeren.
Den lokale involvering er vigtig, vurderer han.
- Det får også bundet landbruget ind, siger Brian Kronvang.
Stiig Markager er en tilhænger af, at de nuværende klimaforhandlinger for landbruget også tager højde for kvælstofgevinster, fordi det i sig selv ville mindske behovet for at iværksætte klimatiltag.
Én ting er han og Brian Kronvang enige i. Klimatiltag for landbruget er slet ikke tilstrækkeligt til at løse de store vandmiljøproblemer.
Eksempelvis vil en klimaafgift for landbruget i ekspertgruppens modeller først blive indfaset fra 2027 og få fuld effekt fra 2030. Det er lang tid efter, at der skal findes en løsning for vandmiljøet, siger begge forskere.
På et punkt er der en klar lighed mellem klima og miljø, siger Stiig Markager. Problemet vokser sig større, jo længere tid der går, siger han.
Drivhusgasserne ophober sig i atmosfæren. Andelen af CO2 og metan stiger støt. Det samme sker i vandmiljøet, hvor indholdet af næringsstoffer ophobes. Det recirkulerer og ophober sig i fjordene i form af døde alger og slam på bunden, siger Stiig Markager.
- Der er lidt en parallel til klimadiskussionen. Vi har en samlet pulje af klimagasser. Jo mere, vi bruger nu, jo mindre kan vi bruge om 10 og 20 år. Det samme gælder ved kvælstof. Jo flere næringsstoffer, vi ophober i fjordbunden, jo mere dramatisk og dyrere midler er nødvendige, og jo længere tid vil det tage at rette op på det.
Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der også sidder med i den grønne trepart, skriver i et svar til DR, at man kan løse flere udfordringer på én gang, men vil ikke kommentere de enkelte afgiftsmodeller.