- Jeg vil ikke kalde mig selv specielt god til mennesker. Men igen.. Jeg vil ikke kalde mig selv specielt god til så meget.
Det er sådan, 15-årige Frodo Hviid Mikkelsen fra Hørsholm beskriver sig selv.
Men der er ting, som han er god til - og som han også er langt bedre til end de fleste af sine jævnaldrende.
For eksempel kan han programmere sine egne computerspil. På hans karakterblad står der 12 ud for alt fra matematik til biologi, fysik og engelsk. Og i første klasse fik han målt sin intelligenskvotient til 138.
Dermed hører han til i gruppen af højtbegavede børn.
Det er en gruppe, som risikerer at få det svært i skolen, hvis ikke de får undervisningstilbud, der tilgodeser deres talent og faglige forspring.
I en rundspørge lavet af DR Nyheder oplyser 30 kommuner, at de ikke har særlige tilbud til højtbegavede børn. 29 kommuner har en form for tilbud til dem, og resten af kommunerne har ikke besvaret rundspørgen.
Selvom Frodo Hviid Mikkelsens forældre tidligt blev klar over, at deres søn var usædvanligt godt begavet, så valgte de alligevel at sende ham i en helt almindelig folkeskole.
De kunne godt lide tanken om én skole for alle børn og håbede også på at fremme deres søns sociale kompetencer.
Men folkeskolens tilbud var ikke tilstrækkelige for Frodo Hviid Mikkelsen, der blev både rastløs og frustreret.
- Generelt syntes jeg, at det var pissekedeligt, og det var det især i matematiktimerne. Sat lidt på spidsen sad de andre måske og lagde fem og fem sammen, mens jeg kunne løse en ligning, siger han.
Hvornår er et barn højt begavet?
- •
DR Nyheder følger definitionen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:
- •
Højtbegavede børn er børn med en intelligenskvotient på 130 eller derover.
- •
Cirka 14.000 børn i skolealderen - to procent af skolebørnene - er højtbegavede.
- •
En normal intelligenskvotient ligger typisk på mellem 90 og 110.
For hans mor, Marianne Mikkelsen, stod det hurtigt klart, at hendes søns gode begavelse ikke kun var en gave, og at den ikke ville gøre tilværelsen så nem for ham, som hun først havde troet.
Da hans klassekammerater skulle lære at læse og stave, læste hendes søn allerede tykke bøger.
Og da de de andre kom i gang med at læse bøger, så begyndte Frodo Hviid Mikkelsen i en alder af ni år på eget initiativ at læse bøgerne på engelsk for at udfordre sig selv.
Matematikopgaverne var også frustrerende for Frodo Hviid Mikkelsen, der flere gange græd som pisket, når han skulle farve felter i sin matematikbog.
- Folkeskolen stemplede ham faktisk som en sinke i matematik, og de sagde, at han var rigtig, rigtig dårlig til det. Men han havde bare en helt anden matematisk forståelse, end de var vant til, siger Marianne Mikkelsen.
Vennerne forsvandt
Drømmen om én skole for alle begyndte hurtigt at famle, og det samme gjorde Frodo Hviid Mikkelsens venskaber.
- Først havde jeg tre venner, så to, så en og så ingen. Jeg blev også mobbet, fortæller han.
I 2. klasse skiftede Frodo Hviid Mikkelsen så til en mindre privatskole.
Det har både givet ham et bedre forhold til sine klassekammerater, der gerne beder om hjælp især til matematikopgaverne, og større udfordringer i undervisningen.
- På privatskolen kan jeg sidde i en 9. klasse og lære ting på gymnasieniveau, og der bliver kigget mere på den individuelle elev, siger han.
Stikker ud af mængden
Frodo Hviid Mikkelsen kan godt mærke, at han stadig er lidt anderledes end mange af sine jævnaldrende, og han vil også hellere sidde alene derhjemme foran sin computerskærm og programmere spil, end han vil gå til fest og drikke øl med sine klassekammerater.
Han er heller ikke bange for at stikke ud af mængden med sit lange, blå hår.
- Når man kommer ind i en klasse, så ser man en række med 27 brunhårede og blonde elever. Og så sidder der måske to med blåt hår og stikker ud. Og det gør jeg - både med min hårfarve og med andre ting, siger han.