Folkeskolen overser de højtbegavede børn

De bedst begavede børn ender alt for ofte med at tegne kruseduller eller drille de andre elever i timerne.

For mens der er et øget fokus på inklusion af de fagligt svageste, så er folkeskolen ikke god nok til at rumme de højtbegavede børn.

Det mener blandt andre organisationerne Dansk Industri og Gifted Children.

DR Nyheder har lavet en rundspørge, for at få svar på hvor mange kommuner der har særlige tilbud til de særligt begavede elever. 59 af kommunerne har sendt et svar tilbage.

Af dem svarer 29 kommuner, at de har tiltag for de særligt begavede elever. De resterende 30 kommuner har ikke.

Konsekvensen er ifølge formand for Gifted Children Peter Grubert, at mange forældre til højtbegavede børn vælger folkeskolen fra til fordel for privatskoler, hvor der ofte er et større fokus på netop den type elever.

- Folkeskolen risikerer at tabe de børn, der har det højeste potentiale, fordi de ikke passer ind og ikke føler sig velkomne eller som en del af fællesskabet, siger han.

Der er omkring 4.000 medlemmer i Gifted Children, som arbejder på at skabe de bedst mulige vilkår for højtbegavede børn.

Børnene er ifølge Peter Grubert typisk kendetegnet ved, at de lærer ekstremt hurtigt og har en nærmest eksplosiv stigning i deres vidensniveau.

Det betyder, at de ofte oplever skolen som kedelig. Derfor ender en del af dem med enten at blive skoletrætte, lave ballade eller med at lukke sig inde i sig selv.

- Det er ikke et handicap at være højtbegavet, men det er noget, der gør børnene anderledes og giver dem behov for nogle særlige tilbud. De er ikke ligesom alle andre børn, og hvis man ikke indimellem møder dem på deres præmisser, så kommer de til at mistrives, siger Peter Grubert.

DI: Politikerne må på banen

Underdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri Charlotte Rønhof ærgrer sig også over, at så mange kommuner ikke har særlige tilbud til de højtbegavede børn.

- Problemet er jo, at hvis man ikke udfordrer de allerdygtigste, så ved vi, at de kommer til at kede sig i timerne, og vi får simpelthen ikke gjort dem så dygtige, som de ellers kunne blive. Det er et stort tab for Danmark og for danske virksomheder, siger hun.

Charlotte Rønhof påpeger, at det i henhold til folkeskoleloven påhviler den enkelte skoleleder at sikre, at undervisningen er tilrettelagt, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt.

Derfor er det i hendes optik for ringe, at der ikke er tilbud til de særligt dygtige elever i alle landets kommuner.

- Hvis det er sådan, at det bliver ved med at halte – og det er der jo meget, der tyder på – så synes jeg, at man politisk bør gå ind og se, hvordan vi kan sikre, at der er tilbud til alle børn, siger hun.

Charlotte Rønhof er glad for, at 51 kommuner i rundspørgen oplyser, at de har særlige tilbud til de fagligt svage elever.

Men hvis ikke folkeskolen også kan rumme de dygtigste elever, så er det ikke en skole for alle, og så smuldrer grundtanken bag folkeskolen, mener hun.

- Det er helt naturligt og godt, at man i dag er blevet bedre til at samle de svageste elever op, og det er klart, at man først redder dem, som er ved at drukne. Men det kan ikke nytte noget, at vi efterlader de allerdygtigste børn ude i høj sø, fordi vi tænker, de nok kan svømme, siger Charlotte Rønhof.

Efterlyser kortlægning og handling

Peter Grubert fra foreningen Gifted Children mener også, at der skal større politisk fokus på de højt begavede børn.

Han så gerne, at Undervisningsministeriet fik kortlagt, hvilke tilbud de får i folkeskolen, og at det bliver et nationalt indsatspunkt at støtte og fremme de fagligt stærkeste.

Desuden opfordrer Peter Grubert skolerne til at udnytte mulighederne for at lave holddeling og for at pille de højtbegavede elever ud af deres klasse til særundervisning.

- Lad os bare tage to timer om ugen, hvor de højtbegavede børn får lov til at løbe hurtigt sammen med nogen, der er ligesom dem selv. Det vil gøre en kæmpemæssig forskel, siger han.

Minister: Danmark er et jantelovsland

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er enig i, at de højtbegavede elever alt for ofte bliver overset i folkeskolen eller kommer til at agere trækheste, der forventes at trække de andre elever med frem.

Ifølge ministeren skal en del af forklaringen findes i Aksel Sandemoses 80 år gammel sætning: "Du skal ikke tro, at du er noget".

- Danmark er et jantelovsland på godt og ondt. Mest på ondt. Det betyder, at vi ikke gør nok for dem, der er særligt dygtige, og ikke er opmærksomme på deres behov, siger ministeren.

- Alle elever går i skole for deres egen skyld primært og for at blive klogere og dygtigere. Og det har særligt talentfulde elever også lov til.

Merete Riisager mener ikke, at kommuner og skoler har været gode nok til at hjælpe de højtbegavede elever med at indfri deres potentiale.

Derfor indgår der også tiltag for særligt dygtige elever i den naturfagsstrategi, som regeringen barsler med, så de højtbegavede ikke bliver overset og understimuleret.

- Vi skal hjælpe lærerne med at gøre noget særligt for elever, der sprænger rammen, ved for eksempel at give dem undervisningsmateriale til de elever, så de kan komme videre, siger Merete Riisager.