Kunne to tidligere nyhedsredaktører fra Se og Hør reelt tilstå, at de havde brudt straffelovens paragraf 263, der populært kaldes hackerparagraffen?
Nej, mener forsvarerne for de seks øvrige tiltalte i Se og Hør-sagen.
De har derfor kæret tilståelsessagerne til Østre Landsret for at få dem til at gå om. Men da landsrettens afgørelse faldt onsdag, var det ikke til forsvarsadvokaternes fordel.
Nu vil de forsøge at få sagen bragt for Højesteret, fortæller forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, der repræsenterer tidligere chefredaktør på Se og Hør Kim Henningsen.
- Det er et område, som kun er berørt i et meget beskedent antal sager, så det er vores håb, at vi får tilladelse til at gå til Højesteret, da spørgsmålet kan være principielt, siger Kåre Pihlmann.
Tys tys-kilden forblev tavs
I første del af retssagen blev tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov Jakobsen begge idømt seks måneders betinget fængsel.
Anden del af Se og Hør-sagen blev indledt fredag, hvor den såkaldte tys tys-kilde efter planen skulle have været afhørt.
På anbefaling fra sin advokat valgte han dog at forholde sig tavs.
Det skyldtes, at de seks tiltaltes forsvarsadvokater havde kæret byrettens beslutning om, at sagerne skulle køre som tilståelsessager. Det er den beslutning, som landsretten nu har blåstemplet.
- Det, som landsretten siger, er, at de andre i sagskomplekset ikke har en retslig interesse i sagerne. Landsretten siger med andre ord, at tilståelsessagerne ikke indeholder afgørelser af betydning for de andre i sagskomplekset, siger Kåre Pihlmann.
Men den vurdering deler forsvarsadvokaterne ikke.
De mener derimod, at tilståelsessagerne netop vedrører en længere række forhold, som kan få betydning i sagerne mod de øvrige tiltalte.
- Og det er derfor, vi ønsker tilladelse til at gå hele vejen, siger Kåre Pihlmann.
Indblik i en kulørt sladderbranche
Da journalist Kasper Kopping tirsdag blev afhørt i mere end fem timer gav hans svar et indblik i en sladderbladsverden, hvor forsider med afsløringer af de kendte og kongeliges kærlighedsferier og -forviklinger var det brændstof, der fik motoren til at brumme.
- Det var målet og ikke midlet, vi interesserede os for. Og målet var at lave de bedste sladderhistorier, sagde journalisten blandt andet, ligesom han fortalte om, hvordan han agerede bindeled til tys tys-kilden og modtog oplysninger fra ham om de kendtes færden.
Det er da heller ikke de faktuelle forhold, der er det juridiske stridspunktet i sagen.
Derimod står slaget om, hvorvidt de tiltalte har brudt loven og derfor skal straffes.
Var det hackning?
Helt centralt i den diskussion står den paragraf, der i folkemunde kaldes hackerparagraffen.
I paragraffen fastslås, at en person, der 'uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem', kan straffes med op til seks års fængsel, hvis der er tale om særligt skærpende omstændigheder eller overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.
Derfor er det interessant, om anklagemyndigheden kan bevise, at tys tys-kilden har hacket sig til kreditkortoplysningerne, eller om den paragraf kun kan bruges, hvis man trænger ind i et system udefra.
Det var nemlig gennem sit arbejde som systemoperatør for IBM, at tys tys-kilden fik adgang til PBS og siden Nets.
Vidste de, det var ulovligt?
Spørgsmålet er derfor som nævnt indledningsvist todelt: Har tys tys-kilden skaffet sig adgang til oplysninger, som han ikke kunne skaffe sig adgang til via sine beføjelser på jobbet? Og har de øvrige tiltalte i givet fald været klar over, at der er foregået hacking?
Svaret på det sidste spørgsmål er ifølge tys tys-kildens forsvarer, Michael Juul Eriksen, negativt, når det gælder de to tidligere redaktionschefer, som tilstod tidligere på måneden.
- Det ville kræve, at de var klar over, at der var foretaget hacking, og det siger de rent faktisk ikke, at de ved noget som helst om. Så derfor er det spørgsmålet om, at deres forklaring i realiteten rækker til egentligt at have tilstået noget strafbart, har han tidligere sagt.
To skud i bøssen - så i Højesteret
I retssager har advokaterne som udgangspunkt to skud i bøssen: byret og landsret.
Hvis en sag så er af principiel betydning eller drejer sig om jura, som er relativt ubehandlet, kan advokaterne søge om tilladelse til at gå hele vejen til Højesteret. Ansøgningen skal stiles til den myndighed, der hedder Procesbevillingsnævnet.
- Og det er det, vi håber at få lov til, siger Kim Henningens forsvarer, Kåre Pihlmann.
Retssagen skal efter planen fortsætte torsdag med afhøring af journalist Ken B. Rasmussen, der fik skandalen til at rulle, da han udgav bogen 'Livet, det forbandede'.