Vi hører ofte, at især børn og unge bruger alt for meget tid foran en skærm.
At det kan føre til afhængighed, øget mistrivsel eller forringet udvikling.
Fra talerstolen i Folketinget har statsminister Mette Frederiksen sagt, at mobiltelefoner er "det farligste for børn lige nu" - endnu farligere end trafikken.
- Jeg tror, der er en meget, meget, meget stor sammenhæng mellem det faktum, at vi aldrig nogensinde før har haft så mange børn, der ikke har haft det godt og så lige præcis denne her skærm, sagde hun i maj.
Men måske er der ikke så stor grund til bekymring, som man kan få indtrykket af i debatten.
Det fortæller Andreas Lieberoth, der er ph.d. i psykologi og lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.
Han har for nyligt har udgivet bogen 'Den Store Skærmkamp'.
Her har han undersøgt, hvad forskningen egentlig siger om skærmenes påvirkning af børn og unge.
- Det, vi har vænnet os til at høre i debatten, er nok en kende overdrevet, i forhold til hvad virkeligheden er, siger han.
Ifølge forskningen er de statistiske sammenhænge mellem skærmbrug, børns udvikling, unges trivsel eller depressionssymptomer nemlig relativt små, viser det sig.
Andreas Lieberoth har i sine undersøgelser forud for bogen udelukkende fokuseret på fagfællebedømte reviews og metaanalyser.
Negativ omtale i medierne
Inden han for alvor gik i gang med bogen, analyserede Andreas Lieberoth også mediedækningen af børns skærmforbrug.
- Min fornemmelse var, at debatten var meget negativ, og at der blev sagt en masse ting, jeg ikke helt kunne genkende, når jeg kiggede i den sparsomme forskning, der lå, siger han.
Han undersøgte derfor, hvordan børn og unges brug af skærme, gaming og mobiltelefoner blev omtalt i årene 2016-2019 og fandt ud af, at omtalen i langt størstedelen af tilfældene var negativ.
- Det har tydeligt præget debatten og forældrekulturen, at man har talt om skærme som noget skadelig, siger Andreas Lieberoth.
Skærme er symptom på virkeligheden
Ifølge Andreas Lieberoth er der dog god grund til at være kritisk over for al den nye teknologi, der vælter ind over os.
Hvis børn og unge har det skidt, så vil det blive udtrykt i den måde, de bruger skærme på, ligesom skærmene også kan forstærke det.
Man kan hurtigere komme til at skændes med folk på nettet, forsvinde ind i gaming eller få et dårligere selvbillede af at kigge på slanke og smukke influencere, hvis man i forvejen har det skidt, fortæller Andreas Lieberoth.
- På den måde er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at kigge på, hvordan skærmene er med, når folk har det godt, og når folk har det dårligt.
Men pointen er, at det er forsimplet udelukkende at betragte skærmene som årsag til mistrivslen. Børn og unges problemer handler måske i virkeligheden slet ikke om skærmene, men om nogle andre ting, fortæller han.
- Den sort/hvide forestilling er superunuanceret og hjælper os ikke rigtigt, siger han.
Tidsspild kan være nyttigt
Sociale online-fællesskaber kan være gavnlige og bidrage til, at unge kan føle sig hørt og forstået, ligesom det kan gøre det nemmere at vedligeholde offline-fællesskaber.
Gaming ifølge nogle undersøgelser kan træne hjernen og gøre, at man bliver skarpere i hovedet til at løse opgaver, fortæller Andreas Lieberoth.
På den måde bidrager skærmene med mange positive ting. Men nogle gange kan det også være rart, at der slet ikke er et formål med tv-kiggeriet, computerspillet eller de sociale medier.
- Der er mange ting, som ikke er umiddelbart nyttige, men som er nyttige i det brede hele som at slappe af, koble fra og nulstille sin hjerne, siger han.
Børns hverdag er i høj grad skemalagt og fyldt med aktiviteter, og som forældre kan man måske være bange for, at de "spilder tiden" på skærmen.
- Tidsspild er ikke nødvendigvis dårligt i en travl og bekymret kultur, siger Andreas Lieberoth.
Sænk skuldrene
Debatten om skærmene har betydet, at mange forældre for eksempel har indført tidsgrænser for deres børns skærmbrug.
- Det gør blandt andet, at mange forældre også har fået rigtig svært ved at komme ind og være en god voksen for deres børn, når de så faktisk bliver digitale, siger Andreas Lieberoth.
Børn, som har anstrengte relationer med deres forældre omkring skærmskænderier, kommer heller ikke til deres forældre, når de faktisk får problemer, fortæller han.
Det kan være, at de får nogle ubehagelige sms'er, at nogle fremmede kontakter dem, eller at de bliver mobbet online.
- Så man skal også passe på, at man ikke skaber en alt for anstrengt digital relation, fordi en dag har man altså et barn, som også har brug for en digital voksen, siger han.
Det kan dog stadig være en god ide at tænke over, hvornår det er et godt tidspunkt at bruge skærmen, og hvornår det er mindre godt.
Andreas Lieberoth har for eksempel selv en aftale med sine børn på 8 og 10 om, at de ikke bruger skærmen under og efter måltider.
- Så kan vi lige finde ud af, hvad vi nu skal lave, og det gør det også nemmere at komme over i puttestunden, hvis børnene ikke bliver optaget af et spil, lige inden de skal i seng.
Hans overordnede anbefaling til forældre er, at man dropper billedet af skærm og skærmtid som nogle farlige ting, man skal bekymre sig om.
- Sænk skuldrene en lille smule og spring hver anden eller tredje dårlige samvittighed over, for forskning tyder ikke på, at det er helt så slemt, som man måske tror, siger Andreas Lieberoth.
Du kan høre mere om skærmkrigen i dette afsnit af Genstart: