Den seneste tids koranafbrændinger har ledt til et diplomatisk stormvejr, og derfor skal det fremover være ulovligt at sætte ild til den religiøse tekst, mener regeringen.
I hvert fald foran ambassader.
Men regeringens "juridiske værktøj" kan indskrænke ytringsfriheden.
Det vurderer Ditlev Tamm, der er juraprofessor emeritus, og juraprofessor på Syddansk Universitet (SDU) Frederik Waage.
- Det er jo sådan, at ytringsfriheden godt kan gradbøjes, lyder det fra Frederik Waage, som tilføjer, at vi går på kompromis med ytringsfriheden "hver eneste dag".
- Det fortærskede eksempel er, at man ikke må råbe brand i et teater, at man ikke må sige vanærende ting om andre mennesker, at man ikke må sige noget, der ikke passer, forklarer han.
Han tilføjer, at vi ligeledes gik på kompromis med ytringsfriheden, da Paludan blev nægtet deltagelse på Folkemødet på Bornholm i juni.
- Vi har indskrænkninger på alle mulige måder i ytringsfriheden, siger han.
Ytringsfriheden kan gradbøjes
Spørger man Frederik Waage så handler regeringens mulige lovændring eller lovtilføjelse også mere om politik end egentlig jura.
- Det er vigtigt at understrege, fordi vores forfatningsretlige regler ikke forbyder, at man laver et forbud mod at brænde koranen, så bliver det et spørgsmål om politik, siger han og tilføjer:
- Men man må nok anbefale, at man indfører en regel, der ret klart fastslår, hvad det er, man ønsker at kriminalisere. Nemlig det her med at brænde en religiøs bog af foran en ambassade eller i hvert fald brænde en religiøs bog af, forklarer han.
Regeringens ønske om at forbyde koranafbrændinger har vakt en del opsigt, og i eftermiddag afholder 57 muslimske landes udenrigsministre et ekstraordinært virtuelt møde i Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) efter koranafbrændingerne i Danmark og Sverige.
På Christiansborg har flere blå oppositionspartier tilkendegivet deres bekymring over regeringens planer.
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt frygter blandt andet, at lande med en overvejende muslimsk befolkning vil få "blod på tanden".
Partileder i Stram Kurs Rasmus Paludan har udtalt, at en mulig lovændring eller lovtilføjelse heller ikke sætter en stopper for, at han "kritiserer Koranen".
Afsluttende er de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, bekymret form hvor det ender.
Den juridiske kortlægning kommer til at tage tid
Før det, skal lovgivningen lige være på plads, og det sker ikke med et fingerknips.
- Vi er ikke færdige med at kortlægge, hvad de juridiske muligheder er. Det er først, når vi har gjort det, at vi så også tager politisk stilling til det, forklarer justitsminister Peter Hummelgaard (S).
- Men vi har sagt meget klart, at vi ikke har til hensigt at genindføre blasfemiparagraffen, og det vil være den meget brede vej at gå. Altså at gå tilbage til retstilstanden fra 2017.
Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har afvist, at en genindførelse af blasfemiparagraffen er på tale.
Paragraffen har i sin tid også kun ført til domme to gang, senest i 1946, hvor et dansk par blev idømt en bøde, efter at de havde døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler.
Og modsat Frederik Waage mener juraprofessor emeritus, Ditlev Tamm, at den heller ikke bare uden videre genindføres.
- Blasfemiparagraffen går ind på, at man ikke må kritisere eller håne grundlæggende trossætninger. Og der kan man diskutere, om at brænde en koran af overhovedet falder ind under den bestemmelse, fordi den handler jo om noget fysisk, forklarer han.
- Det, som ligger til grund her, er jo et udenrigspolitisk hensyn. Det handler jo egentlig ikke om at beskytte. Det handler jo faktisk ikke om at beskytte muslimer. Det handler om at beskytte os selv mod reaktioner, der fremkommer.
Justitsministeren har meddelt, at regeringen afsøger et "præcist kirurgisk indgreb" i lovgivningen, som på den ene side bevarer de vidde rammer for ytring- og forsamlingsfrihed, men samtidig ulovliggøre "gentagelsesvis chikane, hvor man forhåner andre lande."
Værktøjskassens indhold
Justitsministeriet har også en større værkstøjskasse, de kan dykke ned i, når det handler om straffeloven.
- Hvis formålet er at sikre staten, så er der jo en lang række ting, som man ikke må i forhold til andre stater, siger han og tilføjer:
- Det er jo en mulighed at sætte en bestemmelse ind og sige, at det også gælder religioner. At man ikke må forhåne dem, deres flag, statsoverhoveder og så videre.
Juraprofessoren understreger, at der allerede er bestemmelser i straffeloven, som handler om ildspåsættelse, som kan vække fare for andre.
- Men der tænker man måske mere på sådan en fysisk fare. Og så har vi jo en række bestemmelser, hvor en del nyere handler om det, vi kalder 'hate speech', hvor man foretager handlinger for at forhåne andre.
Ditlev Tamm vurderer, at særligt bestemmelserne om 'hate speech' kunne være stedet, hvor man sætter ind for at forbyde koranafbrændinger.
- Så man straffer den hån og den foragt, der ligger for andre. Og som er det, der i virkeligheden fremkalder en reaktion.