Regeringen vil finde et juridisk værktøj, som gør det muligt at forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark.
Men skulle der komme et "juridisk værktøj", som forhindrer afbrænding, så "er der andre måder, man kan kritisere Koranen på".
Det siger Rasmus Paludan, partileder i Stram Kurs.
- Det er ikke kun sådan, at muslimske lande bliver vrede over, at Koranen bliver brændt. Der er en hel værktøjskasse af andre ting, man også kan gøre, siger han i P1 Morgen.
- Man kan gøre rigtig mange ting for at vise sin utilfredshed, og mange af de handlinger, man kan begå, som er en grafisk kritik af Islam, er noget som muslimske lande ikke bryder sig om.
Det er 'klart et dilemma', understreger justitsminister
57 muslimske landes udenrigsministre afholder i eftermiddag et virtuelt møde i Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) efter koranafbrændingerne i Danmark og Sverige.
De mødes normal ellers kun én gang årligt - men samles ved "ekstraordinære situationer" som denne.
Det diplomatiske stormvejr har ledt til, at regeringen nu vil arbejde på at finde et ”juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader.
Det skal partiernes udenrigsordførere høre mere om på en briefing her til formiddag, som Lars Løkke har indkaldt til.
Både Løkke og justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at det ikke bliver en genindførelse af blasfemi-paragraffen, der blev afskaffet i 2017.
- Vi er ikke færdige med at kortlægge, hvad de juridiske muligheder er. Det er først, når vi har gjort det, at vi så også tager politisk stilling til det, forklarer Hummelgaard
- Men vi har sagt meget klart, at vi ikke har til hensigt at genindføre blasfemiparagraffen, og det vil være den meget brede vej at gå. Altså at gå tilbage til retstilstanden fra 2017.
Rasmus Paludan siger, han brænder koraner af andre steder, eller der er andre måder at tilsøle koranen. Hvordan forestiller du dig, at et juridisk værktøj stopper for den her skændig?
- For os er det ikke udelukkende et spørgsmål om Koranen eller Islam. For os er det et spørgsmål om, hvorvidt vi som kollektiv skal blive ved med at acceptere, at få enkeltpersoner vælger en måde at ytre sig på, hvor man gentagelsesvis forhåner fremmede lande, som gør, at vi som kollektiv risikerer at skabe meget store problemer for os selv eller få meget store problemer, svarer Hummelgaard og tilføjer, at det dog "klart er et dilemma".
- På den ene side ønsker vi at have så bred en accept af og forståelse for, at folk har forskellige måder at ytre sig på, og vi har meget vide rammer for ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. På den anden side så er der selvfølgelig også nødt til at være nogle rammer for det. Det har vi allerede i dag i straffeloven.
Ligesom justitsministeren mener Løkke ikke, at et tiltag som "et juridisk værktøj" vil være at gå på kompromis med ytringsfriheden. Men han anerkender, at det ikke er en let opgave.
Hvordan kan regeringen gennemføre tiltag mod afbrændinger uden at gå på kompromis med ytringsfriheden?
- Vi har jo ikke fuldstændig ytringsfrihed, vi har også en racismebestemmelse. Der er grænser for, hvad man kan sige.
Et 'juridisk værktøj' stopper ikke Paludan
Rasmus Paludan understreger, at en mulig lovgivningsændring eller tilføjelse ikke sætter en stopper for ham.
- For det første er det, han (Lars Løkke Rasmussen, red.) taler om, kun foran udenlandske ambassader. Så kan man jo finde andre måder, forklarer Paludan og tilføjer, at det vil blive begyndelsen på krav fra lande med overvejende muslimsk befolkning.
Rasmus Paludan har brændt Koranen af tre gange. Én gang i Sverige og to gange i Danmark foran Tyrkiet og Storbritanniens ambassade.
- Man kan ikke kræve, at jeg skal underkaste mig regler, som gælder en religion, jeg ikke er en del af, siger Paludan.
Er en del af målet også at skabe vrede i udlandet?
- Nej, det var sådan set ikke målet, men det er rigtigt, at det kan være konsekvensen, svarer Paludan.
- Jeg synes bare, man skal huske på, at i Danmark gælder der danske regler. Vi kan blive forurettet og vrede over alle mulige ting, som alle mulige mennesker gør i deres hjemlande.
Er der ikke andre måder, man kan vise sin utilfredshed på?
- Det er rigtigt, men det argument kan man bruge over for hvad som helst, siger Rasmus Paludan.
- Du kan også demonstrere din utilfredshed ved at tage et tavshedsløfte, og så ikke sige noget resten af livet. Men det, at der er andre måder at vise sin utilfredshed på, er ikke et argument for, at man skal bruge en anden måde.
Hør her, hvordan andre lande i Europa har lovgivning på området: