Lotte Rasmussen lever med smerter efter en fejloperation i ryggen for fire år siden.
- Jeg kan ikke ret meget. Jeg kan være fysisk aktiv i 15 minutter, så bliver jeg nødt til at ligge ned, fortæller hun.
Flere læger konstaterede for flere år siden, at hun ikke har nogen arbejdsevne tilbage. Men hendes kommune valgte at sende hende i et af de ressourceforløb, der har til formål at udvikle hendes arbejdsevne.
Forløbet bestod i samtaler med en mentor, et kursus i at håndtere smerter og endelig blev det planlagt, at Lotte Rasmussen skulle i praktik i en virksomhed.
Ingen ville have en sengepraktikant
Her skulle hun have mulighed for at lægge sig, når hun fik smerter, og altså have adgang til en seng. Men det lykkedes ikke at finde et praktiksted, der ville have Lotte Rasmussen.
- Der var ikke nogen arbejdsgivere, der havde plads eller ressourcer til at have mig og en seng stående, fortæller hun.
Ressourceforløbet stoppede efter et år, og Lotte Rasmusen endte med at blive tildelt førtidspension. Men selvom hun aldrig kom i praktik, var det slidsomt for hende.
- Det var latterligt
- Mine tanker havde aldrig fred. Aldrig nogensinde. Mine tanker lå oppe på kommunen hele tiden, siger hun.
- Men er det ikke ok, at din arbejdsevne testes, i stedet for at du kommer direkte på førtidspension?
- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ikke, der er noget værdighed i, at du skal arbejde to timer om ugen, siger Lotte Rasmussen.
Alt i alt oplevede Lotte Rasmussen ikke at få noget ud af sit ressourceforløb.
- Jeg synes, det var latterligt. Og jeg synes, at det var spild af min tid og spild af deres (kommunens, red.) tid, fordi mine journaler var så veldokumenterede, siger hun.