Normalt er to af Søværnets nyeste og mest moderne inspektionsfartøjer klar til indsats i det isfyldte og dermed farlige farvand omkring Grønland.
Men i stedet er begge skibe nu bundet til kajen i Nuuk. Her skal de som minimum blive liggende måneden ud på grund af tekniske udfordringer, er meldingen fra Arktisk Kommando.
Det er problematisk, at skibene ikke er til rådighed, lyder det fra to eksperter.
- Skibene udfører jo væsentlige suverænitetsopgaver, fiskeriinspektion og assistance til lokalsamfundene, så det er helt klart uhensigtsmæssigt, siger Torben Ørting Jørgensen, der er formand for den sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed og forhenværende kontreadmiral i Søværnet.
Med suverænitetsopgaver menes det militære forsvar af Grønland og Færøerne. Her skal Forsvaret holde et vågent øje med, om der sker krænkelser af kongerigets territorium.
Det betyder desuden, at hjælpen er langt væk, hvis alarmen går. Det siger Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
- Det mest bekymrende er, at det også er de skibe, der skal evakuere syge personer eller reagere på forurening, siger han.
Ingen strøm ombord
Det er maskinerne, der laver strøm ombord, der er brudt ned.
På det ene skib er maskineriet gået helt i stykker, mens det kun delvist er i stykker på det andet.
Ifølge Arktisk Kommando kan det ene fartøj fortsat bruges til eftersøgning og redning.
Nedbruddene er sket på den samme skibstype, som i knap 15 år har patruljeret med kanoner, der reelt ikke kunne skyde rigtigt.
To ud af tre skibe i den såkaldte 'Knud Rasmussen-klasse' har nemlig indtil for nylig ikke haft ildledelsessystemer installeret ombord.
Det er systemer, der populært sagt virker som våbnenes øjne og hjerne. Uden systemet var kanonerne reelt kun til pynt.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har bestilt en redegørelse om den sag, men den er ikke færdig endnu.
Har flyttet inspektionsskib til Grønland
For at dække hullet efter de nedbrudte inspektionsfartøjer, har Arktisk Kommando været nødt til at flytte et andet skib fra Færøerne til Grønland. Det drejer sig om inspektionsskibet Hvidbjørnen.
Her skal det være til rådighed, hvis der er behov for eftersøgning, redning, isbrydning og miljøopgaver.
Ifølge chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, kan disse opgaver løses af de færøske myndigheder. Det siger han i et skriftligt svar til DR.
- Jeg har på den baggrund vurderet, at det var nødvendigt midlertidigt at omdisponere ressourcerne, lyder det fra Søren Andersen.
Hvidbjørnen er af den såkaldte Thetis-klasse. Skibstypen har siden 90'erne været Søværnets arbejdshest i Nordatlanten.
De er på grund af alder nedslidte og derfor forfulgt af en lang række tekniske nedbrud.
DR Nyheder har tidligere kunnet fortælle, at den skibstype heller ikke er i stand til at patruljere i det omfang, det er påkrævet, og at de derfor ifølge eksperter ikke lever op til et af Natos centrale krav til Danmark.
Udstiller tyndt og sårbart forsvar
Situationen viser tydeligt, hvor sårbart og tyndslidt det danske forsvar er, siger Kristian Søby Kristensen.
- Når et skib går i stykker, skal der tilkaldes hjælp fra andre steder, som så betyder, at det skib ikke kan løfte de opgaver, som det ellers skulle.
- Det skaber ringe i vandet i forhold til alle de andre ting, som Forsvaret ikke kan lave.
Ifølge tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, så har Forsvaret i dag svært ved at løse de grundlæggende opgaver med de redskaber, der er til rådighed.
- Det er en ond cirkel. Det grundlæggende for dansk forsvar er at hævde dansk suverænitet. Altså fortælle hvor Kongeriget begynder og slutter. Det er en fundamental opgave, der løses her, siger Torben Ørting Jørgensen og slår fast:
- Det er ikke optimalt.
Fly og satellitter dækker hul
På grund af de tekniske problemer ombord på skibene ved Grønland har Søværnet ingen skibe omkring Færøerne.
Området er særligt vigtigt for forsvarsalliancen Nato. Det er den eneste gennemsejlingsvej for russiske ubåde, der skal til og fra Atlanterhavet.
Arktisk Kommando oplyser, at fly og satellitovervågning i mellemtiden vikarierer for inspektionsskibet Hvidbjørnen.
- Herudover har Forsvaret mulighed for at omdisponere andre skibe til Færøerne, såfremt dette måtte være nødvendigt, oplyser Arktisk Kommando.
Men det er problematisk, siger Torben Ørting Jørgensen.
- Med et skib kan du løse en konkret myndighedsopgave. Det kan du ikke ved at sidde og skræppe oppe i et fly eller få et billede af en situation. Der kan du bare være vidende om, at der foregår noget, men du kan ikke agere på det, siger han.
Kristian Søby Kristensen er enig.
- Hvis man er faldet over bord, er det svært at hjælpe fra en flyver. Det kan et skib meget bedre hjælpe med.
Også problemer med fly
Den flyvende vikar går dog ikke altid på vingerne.
Det er Flyvevåbnets Challenger-fly, der er særligt udrustede til at overvåge i Arktis. Arktisk Kommando har tidligere haft problemer med netop den flytype.
Det er problemer, der stadig plager.
- Arktisk Kommando oplever ind imellem vanskeligheder med at kunne råde over Challenger-fly i det ønskede omfang. Disse udfordringer håndteres løbende ved at dække ind med andre ressourcer.
Henrik Ryberg, der er chef for Søværnet, er lige nu i Nuuk, hvor de to inspektionsfartøjer ligger stille.
Han kalder situationen for helt ekstraordinær.
- Jeg mindes ikke, at vi har haft begge skibe liggende inde nogensinde på den her måde før, siger han.
Lige nu er specialister sammen med medarbejdere fra skibene og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i gang med at reparere hjælpemaskinerne på de to inspektionsfartøjer.
Søværnschefen forsikrer, at hvis der opstår en nødsituation, vil man godt kunne sende det ene af de to inspektionsfartøjer afsted.
Men vil du ikke indrømme, at flåden er skrøbelig, når I skal rokere så meget om, fordi der er teknisk nedbrud på to skibe?
- Jo det vil jeg da gerne. Det kan du jo se. Omvendt kan vi jo ikke forudsige alt. I og med at vi har nogle skibe, der er ældre, så har vi også nogle større udfald en gang imellem.