To danske krigsskibe har patruljeret Rigsfællesskabets farvand omkring Grønland og Færøerne med ubrugelige kanoner i 15 år.
Det har DR kunnet fortælle i de seneste dage på baggrund af aktindsigter fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Historien har også nået den grønlandske regering, Naalakkersuisut. Den vækker bekymring hos Vivian Motzfeldt, der er minister for udenrigsanliggender og selvstændighed.
- Jeg synes selvfølgelig, at det er meget bekymrende – det handler jo om vores sikkerhed.
- Og så tænker jeg selvfølgelig også over, om der er andre områder, hvor tingene ikke er, som vi tror, det er, siger Vivian Motzfeldt, der foruden ministerposten er næstformand i partiet Siumut.
I det grønlandske parlament – Inatsisartut – har partiformand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, også fulgt historien med forbløffelse.
- Der er intet formål med at have en kanon, hvis den ikke kan skyde. Og vi skal kunne håndhæve vores suverænitet. Det er vigtigt. Selv om vi er et lavspændingsområde, så bliver vi nødt til at have noget udstyr, der virker. Det ansvar har man ikke opfyldt ordentligt, og det er selvfølgelig ærgerligt, siger han.
De to skibe fra Forsvaret er af Knud Rasmussen-klassen og er de nyeste skibe, der patruljerer i Arktis. De blev taget i brug i 2008 og 2009. Men først i sommeren 2023 fik det ene skib – Ejnar Mikkelsen – installeret et afgørende våbensystem, der gør, at kanonen ombord kan ramme plet.
Knud Rasmussen sejler stadigvæk rundt uden en brugbar kanon, fordi det efter planen først får våbensystemet på i løbet af i år.
Sagen vækker bekymring hos Vivian Motzfeldt, der er Grønlands minister for udenrigsanliggender og selvstændighed.
Motzfeldt vil have indsigt i redegørelse fra Forsvarsministeriet
De to danske skibe patruljerer året rundt i farvandet omkring Grønland og Færøerne, og af Forsvaret er de manglende våbensystemer blevet kaldt et "grundelement" for skibene.
Helt tilbage i 2015 besluttede den daværende forsvarsforligskreds at købe de afgørende våbensystemer til skibene. Alligevel er de altså ikke installeret på begge skibe endnu her snart ni år senere.
Derfor har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på baggrund af DR’s historie bedt Forsvarsministeriet om en redegørelse i sagen.
Den redegørelse forventer den grønlandske regering at få indsigt i, så snart den er færdig, siger Vivian Motzfeldt.
- Jeg kan også se, at det kom som en overraskelse for forsvarsministeren. Selvfølgelig er det et bekymrende scenarie for os, og jeg regner med, at når det hele er undersøgt, at vi får det at vide, siger hun.
Også Jens-Frederik Nielsen forventer, at det grønlandske parlament får indsigt i redegørelsen, som Forsvarsministeriet forventer ligger klar i slutningen af januar.
- Regeringen og de relevante udvalg i parlamentet skal inddrages. Det er ret indiskutabelt for mig, for når det handler om Arktis, så er det Grønland, der ligger der. Danmarks del af Arktis er Grønland, så intet om os uden os – det er ret relevant i den her sag, siger han.
Historie vil præge forsvarsforhandlinger med Grønland
I forbindelse med det nye forsvarsforlig, hvor der skal investeres for over 100 milliarder kroner i det danske forsvar, skal Grønland også forhandle med den danske regering.
Her siger Vivian Motzfeldt, at Grønland har afleveret deres ønsker til den danske regering – men den her sag om de ubrugelige kanoner på Forsvarets skibe kommer til at spille en rolle i de forhandlinger, siger hun.
- Vi har afleveret vores forhandlingsmandat og vores ønsker vedrørende forliget. Men den her historie og debat, synes jeg, at vi skal have in mente fremover, siger hun.
Selv om Grønland ser området omkring sig som et lavspændingsområde, så er både Vivian Motzfeldt og Jens-Frederik Nielsen af den opfattelse, at verden forandrer sig – og ikke nødvendigvis i en mere fredelig retning for Grønland.
Derfor er det også vigtigt, at der er skarpe våben i farvandene omkring Grønland.
- Det er utrygt, hvis vi har udstyr, der ikke virker. Og det er utrygt, hvis håndhævelsen af suveræniteten rundt omkring Grønland ikke bliver prioriteret ordentligt. Det ansvar skal tages, og det skal gøres ordentligt, siger Jens-Frederik Nielsen.
Ubrugelige kanoner kom bag på Troels Lund Poulsen
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har orienteret forsvarsforligskredsen herhjemme om DR’s historie, og at han har bestilt en redegørelse af sagen.
For historien kom også som en overraskelse for ham, da DR konfronterede ham med den.
- Det er ikke en viden, jeg har haft. Af samme årsag har jeg nu også bedt om at få en redegørelse for at se, hvad der er forløbet, og hvorfor har man ikke fået indkøbt de kanoner, som vi politisk har aftalt for mange år siden, sagde han dengang.
Han siger nu, at han vil dele redegørelsen med den grønlandske regering. Et budskab han personligt vil overbringe til minister Vivian Motzfeldt i næste uge, fastslår han.
Kan du forstå, hvis man føler, man har levet i en falsk tryghed og måske føler sig ført bag lyset fra grønlandsk side?
- Jeg kan godt forstå, hvis Grønland har en lang række spørgsmål. Det har jeg også selv. Det er også derfor, jeg har bedt om en redegørelse af hele sagsforløbet, siger Troels Lund Poulsen.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tilbyder fuld indsigt i redegørelsen til Grønlands regering.