Amerikansk troldand, viber, tre slags hejrer, lærker, klyder, masser af pibeænder, gæs - og havørne.
- Lige dér. Det er havørnen, siger Niels Rasmusen, lægger nakken tilbage og peger på en majestætisk fugl, der har skræmt en flok gæs på vingerne.
Ørnen svæver over søen, der for få år siden var mark med hvede og byg. Niels Rasmusens mark, som var gået i arv.
I dag er agerjorden forvandlet til Bjørnebæk Sø og Bjørnebækken. Et naturområde, som var ti år undervejs, og som er billedet på, hvad den store, grønne trepartsaftale vil gøre med enorme landbrugsarealer i Danmark: De skal omdannes til natur - dog i et helt andet og langt hurtigere tempo.
Barndommens land
Bjørnebæk Sø ligger ved Næstved og består af 42 hektar, der engang var landbrugsjord, som afledte kvælstof til Smålandsfarvandet.
38 af de hektar tilhørte Niels Rasmusen, og han måtte vende tanken en gang eller fire, da kommunen kom og foreslog ham at forvandle landbrugsjord til natur.
- Da de foreslog det, tænkte jeg: Hvad har de nu gang i? Jeg er her jo for at dyrke den jord og bevare det, som familien har gjort før mig. Min barndom har været her, og jeg har løbet rundt her som en lille dreng. Det er respekten for det, man har overtaget. Sådan er der nok også andre, der har det, siger han.
- Men man er også nødt til at være dynamisk og tilpasse sig.
Og det var Niels Rasmusen. Han og familien sagde ja, solgte og fik købt erstatningsjord fem kilometer derfra. Næstved Kommunes projekt blev søsat og stod klar i 2018.
12 ton kvælstof
Beregninger viser, at Smålandsfarvandet årligt bliver sparet for 12 ton kvælstofudledning.
Niels Hav Hermansen, leder af Vand og Natur i Næstved kommune, forklarer, hvorfor der gik ti år fra ide til færdigt projekt.
- Det er er lang tid. Det er ikke usædvanligt, selv om vi har projekter, der går hurtigere. Men problemstillinger er forskellige fra projekt til projekt, siger han.
- Her skulle det undersøges nærmere, om der blev frigivet fosfor, i forbindelse med at jorden blev vådere. Så man ikke ved at rense for én ting fik skabt forurening med noget andet.
I den grønne trepartsaftale skal det gå hurtigt med at få aftaler på plads. I 2027 skal det stå klart, hvilke landmænd der skal afgive jord.
Det er et arbejde, der kommer til at ligge i kommunerne, og den tidsplan er skrap, lyder det fra Næstved-chefen.
- Den er stram, men det afhænger også af, hvad man mener med at komme i mål. Vi skal have indgået aftaler om, hvor der kan laves vådområder, men at få dem gennemført, så den sidste gravko har forladt arealet, det kan vi ikke nå inden udgangen af 2027, siger Niels Hav Hermansen.
Enorm vilje
Spørger man Johannes Lundsfryd (S), formand for KL's klima- og miljøråd, om tidsplanen for omlægningen, er han optimistisk.
- Der en enorm politisk vilje, og der er opbakning fra de store interesseorganisationer fra landbruget og fra naturfredningsforeningen. Så når alle gode kræfter trækker i samme retning, tænker jeg, at vi kan nå rigtig, rigtig meget som samfund, siger han.
- Jeg oplever sådan set, at landbruget er klar. Det er de meldinger, der kommer fra Landbrug & Fødevarer, og det, som de landmænd, jeg snakker med, siger. Men det er klart, at de skal også leve af det, de laver, så de har brug for nogle ordentlige ordninger, så de kan få noget erstatning.
I Næstved er Niels Rasmusen glad for den ordning, han fik med Næstved Kommune. Han nyder den nye natur, der trives på jorden, der engang var hans.
- Der er et fugleliv, som aldrig har været her før, og jeg er glad for, at andre også kan komme her og få en naturoplevelse, siger han.
Niels Rasmusens far nåede at høre om planerne, inden han døde. Han nåede ikke at opleve dem ført ud i livet, men:
- Han var glad for naturen. Jeg er ret sikker på, at han ville have syntes, det var en god beslutning.