Familierne i Ølst blev lovet 50 millioner, men hvor bliver pengene af?

Blandt indbyggerne i Ølst begynder håbet at brænde ud. Men det er der ifølge Nordic Waste-ejerne ingen grund til.

Alexander og Anne Askov Svensson fortæller, at de befinder sig i en venteposition, mens bekymringer og konsekvenserne af Nordic Waste-sagen stadig fylder. (Foto: © Linda Kastrup, Ritzau Scanpix)

Da Nordic Waste i januar erklærede sig konkurs, var ejerne samtidig ude og love 50 millioner kroner til de personer, som uforskyldt er blevet ramt af jordskreddet.

Nu, snart tre måneder senere, har familierne i Ølst stadig intet hørt.

Samtidig med, at bankerne vender dem ryggen og bekymringerne vokser, er de derfor ved at miste håbet.

- Fordi vi bor i nærområdet, har det, der foregår ved Nordic Waste, påvirket alt lige fra bustrafikken til vores privatøkonomi, fortæller Alexander Askov Svensson, der bor i landsbyen med sin kone og tre børn.

- Vi er blandt andet påvirket i den forstand, at vores hus intet er værd længere, og vi derfor ikke kan tage lån i banken, konstaterer han.

Derfor vakte det opsigt i både hans familie og blandt de andre husstande i Ølst, da milliardærfamilien Østergaard, som står bag Nordic Waste, gik ud og lovede en håndsrækning på 50 millioner kroner.

- Det er da noget, man snakker om herude, når man møder naboerne. Vi vil gerne vide, hvad det betyder, men vi har ikke de store forventninger, siger Alexander Askov Svensson.

Samme melding kommer fra Carsten Købke Schødt. Han bor lidt udenfor byen, og for ham har sagen blandt andet betydet, at der er opstået risiko for forurening af hans drikkevand, som kommer fra en privat boring.

Noget, Styrelsen for Patientsikkerhed nu har opfordret Randers Kommune til at analysere.

- Jeg tror ikke på, at vi får nogen penge. Jeg forventer ingenting, siger han.

Østergaard: Pengene kommer

Helt konkret vil Østergaard-familien oprette en klimafond, hvor de gennem selskabet USTC i år vil donere 100 millioner kroner.

- Halvdelen af pengene, som vi har afsat i 2024 – altså 50 millioner kroner – skal gå til at hjælpe naboer og lodsejere omkring Ølst, der uforskyldt har været ramt af jordskreddet. Hvordan pengene bedst gør en forskel, besluttes i en tæt dialog med de berørte beboere, lød det i januar fra Torben Østergaard-Nielsen, bestyrelsesformand og medejer af USTC.

Han har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail til DR lyder det, at arbejdet med at oprette fonden er i fuld gang, og at pengene fortsat er på vej til borgerne i Ølst.

- Der er fortsat allerede afsat 100 millioner kroner med det formål at støtte miljøprojekter, inklusive de 50 millioner kroner, der er øremærket de personer i Ølst, der uforskyldt er blevet ramt af jordskreddet, står der.

DR har spurgt, hvornår dialogen med borgerne i Ølst forventes at gå i gang. Om der er tale om en kompensation til byens familier eller investering i byen som helhed. Samt om der er sat en bagkant på, hvornår de 50 millioner skal i spil for at sikre, at de kommer de nuværende borgere i byen til gavn.

De spørgsmål har ejerfamilien ikke ønsket at svare på. Men i en mail skriver den:

- Vi har i øjeblikket dialog med relevante samarbejdspartnere og eksperter, som sammen kan sikre den rigtige tilgang til fonden. Udover det er det stadig for tidligt at sige mere.

- Hvornår fondens sekretariat, ansøgningsmuligheder og virke står klar, vil blive meldt ud så snart, som det er muligt.

Kaos er stilnet af

At pengene fortsat er i spil, får dog ikke Alexander Askov Svensson til at ånde lettet op.

- Der er rundt regnet 50 husstande i Ølst, hvis alle skal have lige meget, er det én million til hver til at dække de ting, der har påvirket os. Men jeg tror, pengene primært vil gå til lodsejerne, som sikkert har flere penge ude at svømme end os menige borgere, siger han.

- Jeg tror ikke, at vi som borgere i Ølst får noget som helst ud af det.

Om han får ret, vil tiden vise. Indtil da er der masser andet, han skal forholde sig til. For selv om jordskreddet er gået i stå, ruller følgevirkningerne stadig.

- Kaosset herude er stilnet af. Men vi er stadig hver især påvirkede. Vi savner en plan for, hvad der skal ske med området deroppe, og vi har stadig bekymringer om både privatøkonomi og sundhedsrisikoen ved at bo her, siger han.