Kan børn lege trygt i sandkassen?
Er det farligt at spise frugt og grønt fra haven?
Og kan familierne have indåndet skadelige stoffer?
Allerede ved et borgermøde i januar var spørgsmålene mange fra de borgere, der bor i landsbyen Ølst nær Nordic Waste.
Siden da er bekymringerne kun vokset - ikke mindst i takt med, at mediedækningen har afsløret, at der kan gemme sig værre ting end først antaget på grunden.
- Vi er bekymrede for, hvad det er for noget jord og luft, vi går rundt i herude, siger Line Bülow Pedersen, der bor i Ølst med sin mand og deres to teenagebørn.
- Det er rart at høre, at de har fået styr på selve jordskreddet, men alt det andet har fyldt for lidt. Vi er bekymrede for de ting, man ikke kan se eller mærke, før det måske er indtaget i store mængder i luftveje, gennem vand eller lignende. Alt det usynlige er vi meget bekymrede for, fortæller hun.
I februar kunne DR afsløre store driftsproblemer med det vaskeanlæg, der skulle rense dele af det stærkt forurenede materiale, Nordic Waste modtog. Og i marts stod tidligere ansatte frem og fortalte DR, hvordan giftigt materiale, ifølge dem, blev hældt direkte ud på grunden.
- Det er dybt bekymrende, fastslår Line Bülow Pedersen.
Hun spekulerer især på, hvad der kan være kommet ind af forurening, som skulle have været renset, men som ikke er blevet det.
- Der er dagplejere og familier med små børn, som leger i sand og jord og kravler i græsset. Så vi tænker da på, hvad der kan være landet herovre, siger hun.
Den voksende viden om forureningen har allerede ført til flere politianmeldelser af Nordic Waste, og nu har den også fået myndighederne til at overveje muligheden for en bred sundhedsundersøgelse af borgerne i Ølst - ligesom ved for eksempel Grindsted-sagen og PFAS-sagen fra Korsør.
Hjælp fra arbejdsmedicinsk afdeling
Den seneste måned har det været muligt for borgere og tidligere ansatte fra Nordic Waste at blive henvist til Arbejdsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital via deres praktiserende læge. Men det er ikke nok, mener Randers Kommune.
- Den nuværende mulighed kan kun bruges, hvis man allerede har symptomer. Nu kigger vi ind i muligheden for at lave en generel sundhedsundersøgelse, som har været et stort ønske fra borgerne i Ølst og fra byrådet i Randers, fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
Hvis sådan et tilbud kommer, er Line Bülow Pedersen ikke i tvivl om, at hun vil takke ja.
- Det ville da være rart enten at få ro i sjælen eller få at vide, om der er sket en påvirkning, siger hun.
Der kan dog ikke bare trykkes på startknappen, understreger kommunaldirektøren.
Dels er det regionen, der skal stå for sådan en undersøgelse, og dels skal man rent lægefagligt vide, hvad man skal kigge efter.
Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed været med på råd, og herfra lyder det nu, at der er behov for yderligere undersøgelser af, om eller hvordan borgerne i Ølst har været eksponeret for de skadelige stoffer fra Nordic Waste.
Først derefter kan styrelsen vurdere, om det giver mening med en bred sundhedsundersøgelse.
- Efter påske sætter vi os sammen med Region Midtjylland og gennemgår svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det kan være, det giver anledning til, at vi skal sende dem nogle supplerende oplysninger, siger Jesper Kaas Schmidt og tilføjer, at han håber på hurtig afklaring.
Kan skabe falsk tryghed
Ane Marie Thulstrup er cheflæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling, som skal lave sundhedsundersøgelsen, hvis den bliver vedtaget, og hun understreger, at det er afgørende, at lægerne ved, hvad de skal lede efter.
- Ellers kan vi skabe en falsk tryghed. Det kan virke meningsløst at begynde at tage blodprøver uden at have nogen idé om, hvad vi skal lede efter, for så leder vi måske efter det forkerte, siger hun.
Ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed mener hun derfor, at der er behov for en undersøgelse af, hvilken type eksponering borgerne i Ølst kan have været udsat for.
- Der er lavet den slags brede sundhedsundersøgelser før, men der har man vidst, hvad der skulle kigges efter. I Korsør var der målt PFAS i kød fra kvæg, derfor blev der kigget efter PFAS i blodet hos borgerne i området, fortæller hun.
- I Grindsted havde man en fornemmelse af, at der var en ophobning af nervesygdommen ALS, så der gik man ind og undersøgte øget sygelighed i området.
Luftvejsgener og tarmproblemer
Det er også Ane Marie Thulstrups afdeling, der tager imod de patienter, der bliver henvist fra praktiserende læger med symptomer. Men indtil videre har meget få benyttet det tilbud.
- Vi har ikke fået henvist nogen borgere endnu og kun 2-3 tidligere ansatte. De har været bekymrede, og har tænkt, der kunne være en påvirkning, men der er ikke fundet nogen sygdom hos dem, vi har undersøgt, fortæller hun.
Hvilke symptomer skal man som borger i Ølst være særligt opmærksom på?
- Det er svært at sige, fordi vi endnu ikke ved, om de har været udsat for noget - og i så fald hvad. Men vi ved, at der er microfiller på Nordic Waste-grunden, og at det er basisk. Hvis man indånder det, kan det give hoste og irritation af luftvejene, især hos folk med astma, siger hun.
En anden bekymring kan være tungmetalforgiftning.
- I så fald vil man højst sandsynlig opleve irritation af tarmsystemet. Derudover er tungmetaller noget af det, der kan ophobes i kroppen, forklarer cheflægen.
Ane Marie Thulstrup understreger samtidig, at det er vigtigt, at de praktiserende læger i området reagerer, hvis de begynder at se et mønster i patienter med de samme symptomer.
- Jeg har tillid til, at de praktiserende læger vil reagere, hvis de får flere patienter med samme symptomer, for de ved jo alle, at der er en sag ved Nordic Waste. Men vi har endnu ikke fået den slags henvendelser fra de praktiserende læger, siger hun.