Det er langtfra alle, der kan knappe en fyraftensøl op om eftermiddagen. 186.000 mennesker har nemlig slet ikke et arbejde, hævder Enhedslistens Finn Sørensen. Det har udløst et tal-skænderi med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der påstår, at vi har 115.000 arbejdsløse.
De to politikere anklager altså hinanden for at bruge vildledende tal. Så hvem har egentlig ret?
DR2-programmet Detektor har undersøgt, hvor mange arbejdsløse der egentlig er i Danmark. Og begge tal er korrekte, lyder den klare dom fra Danmarks Statistik:
- Begge politikere har ret. De bruger hver sit tal, men det er begge officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik, fortæller kontorchef i Danmarks Statistik Sven Egmose.
Minister: Det er manipulation
Finn Sørensen bruger tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. De nyeste tal viser, at der var 184.000 arbejdsløse i januar 2017.
Arbejdskraftsundersøgelsen er en rundspørge blandt et stort, tilfældigt udsnit af den danske befolkning, hvor man undersøger, hvor mange mennesker der slet ikke har noget arbejde, men som er arbejdssøgende og kan tiltræde et arbejde hurtigt.
Danmarks Statistik siger til Detektor, at tallet er et retvisende tal at bruge i diskussionen, men ifølge Simon Emil Ammitzbøll giver det et alt for højt billede af antallet af arbejdsløse. I opgørelsen tæller personer, der søger et jo på få timer, blandt andet ligeså meget som de personer, der søger et job på fuldtid.
- Hvis jeg nu skal være venlig, så vil jeg sige, at det er meget manipulatorisk at sige, siger ministeren til Detektor
EL: Minister får ledighed til at se mindre ud
Simon Emil Ammitzbøll bruger derimod bruttoledigheden som mål for antallet af arbejdsløse. Ifølge det nyeste tal er bruttoledigheden 114.000 fuldtidspersoner.
Bruttoledigheden udregnes på baggrund af registre over de personer, der får dagpenge eller kontanthjælp, som er klar til at tage et arbejde. Her regner Danmarks Statistik i såkaldte fuldtidspersoner. Hvis en dagpengemodtager eksempelvis søger 20 timers arbejde om ugen, mens en kontanthjælpsmodtager kun kan tage 7 timer, så bliver de to lagt sammen til sammenlagt 1 fuldtidsstilling på 37 timer. Danmarks Statistik opgør også nettoledighed ud fra samme metode, hvor man trækker dem fra, som er i aktivering.
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af bruttoledige også et retvisende tal i den konkrete diskussion. Men Finn Sørensen er uenig:
- Den (bruttoledigheden, red.) får ledigheden til at se mindre ud, end den er i virkeligheden, siger han til Detektor.
Denne metode medregner nemlig ikke de personer, som mangler et arbejde, men som ikke har ret til dagpenge og heller ikke kan få kontanthjælp. De tæller til gengæld med i arbejdskraftsundersøgelsen og derfor er den opgørelse bedre, mener han.
Ikke enige, men ingen fejl
De to politikere skændes altså om to forskellige korrekte arbejdsløshedstal. Finn Sørensen anerkender, at bruttoledigheden ikke er forkert, men han er holder fast i, at det tal han selv bruger er mere relevant:
- Jeg synes ikke, man kan sige, at de to tal er lige gode, bare fordi de rent opgørelsesmæssigt er rigtige, forklarer han.
Næsten samme holdning finder man hos Simon Emil Ammitzbøll – bare med omvendt fortegn:
- Jeg anerkender, at alle tre tal (Arbejdskraftsundersøgelsen, bruttoledighed og nettoledighed, red.) kan bruges til at sige noget om ledighed.
Så det er ikke forkert, det Finn Sørensen siger?
- Men det er heller ikke rigtigt, og det er det, der er problemet. For det er ikke rigtigt i en diskussion om, at der mangler arbejdskraft.
I 2011 undersøgte Detektor også brugen af forskellige ledighedstal. Den historie kan du læse her.
Se hele udsendelsen på DR TV.