Unge i dag er ikke robuste nok til at klare hverdagens udfordringer, og derfor viser mange unge tegn på mental mistrivsel.
Det fortalte psykolog og forfatter Per Schultz Jørgensen, da han forleden var på besøg i P1 Debat mandag i sidste uge.
- Når hver tredje 19-årige kvinde går til psykolog, så er det selvfølgelig fordi, der er et eller andet, der ikke fungerer godt nok.
Vært: Sagde du hver tredje 19-årige kvinde?
- Ja, det sagde jeg. Går til psykolog for at klare deres almindelig hverdagslivsproblemer eller udfordringer.
Dagen efter kunne man igen høre Per Schultz Jørgensen på P1, denne gang i programmet Kejser. Og her fremgik det, at tredjedelen, der går til psykolog, ikke kun omfattede piger:
- Det er en kæmpe udfordring i vores tid - sådan som jeg ser det i hvert fald - at hjælpe børn til at få en sådan indre kerne, så ikke hver tredje 19-årige skal have psykologhjælp
Vært: Og når du nævner de her tal, så er det fordi det er fakta-tal.
- Det er faktisk fakta-tal.
Men begge måder at udlægge tallene på er faktisk forkerte, fortæller DR2-programmet Detektor.
Gælder ikke kun for 19-årige
Per Schultz Jørgensen bygger påstanden på en rapport fra SFI, hvor man har blandt andet har spurgt 7.676 børn og unge i forskellige aldersgrupper, om de har modtaget psykologhjælp.
I gruppen af de 19-årige svarer i alt 23 procent, at de har fået hjælp af en psykolog - altså både mænd og kvinder. Ser man kun på de 19-årige kvinder, når gruppen, der har modtaget psykologhjælp, op på 35 procent - altså en tredjedel, som Per Schultz Jørgensen omtaler i P1.
Seniorforsker på SFI og hovedforfatter på den rapport, som Per Schultz Jørgensen henviser til som dokumentation, Mai Heide Ottosen, afviser dog, at man kan konkludere som Per Schultz Jørgensen gør.
- Det er forkert at sige sådan, for det er ikke det, der er blevet spurgt til i undersøgelsen. I undersøgelsen har vi spurgt de 19-årige, om de på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv har fået hjælp af en psykolog, siger hun og tilføjer:
- Så det kan jo i princippet være, at de engang i 4. klasse har været til møde med skolepsykologen, men det kan jo også være, at de på et andet tidspunkt i tilværelsen har været i et længere terapi-forløb hos en psykolog. Det ved vi ikke. Det korrekte ville være at sige, at blandt de 19-årige kvinder, der har godt og vel en tredjedel på et eller andet tidspunkt fået hjælp af en psykolog, siger hun.
Det er dog ikke eneste fejl Per Schultz Jørgensen begår. I Kejser siger han nemlig, at en tredjedel af 19-årige generelt, skal have psykologhjælp - altså uden at nævne, at tredjedelen, der har været til psykolog, kun gælder kvinderne.
Erkender fejl
Per Schultz Jørgensen erkender overfor Detektor, at han brugte tallene forkert.
- Jeg er med på, at de er forkerte. Det beklager jeg også. Det var heller ikke bevidst valgt. Men det var en lidt presset situation, hvor man tænker, at man gerne vil formidle så meget som muligt i en debat med andre, og så smuttede den, siger han.
Per Schultz Jørgensen peger på, at rapporten er en del af en række indikatorer, der peger på samme overordnede billede, som han selv gør. Nemlig at unge mistrives rent mentalt.
- Det er indikatorer på sårbarhed. Der er tale om udtryk for, hvordan unge har det. Indikatorer, der afspejler deres grad af indadvendthed, siger han og fastholder at hans overordnede budskab om, at unge skal blive mere robuste og bedre til at tackle problemer, er uforandret.
Se mere om faktatjekket i Detektor klokken 21 på DR2.