CO2-udledningen er ikke længere stigende. Sådan lød det forleden i en artikel fra Washington Post, hvor tal fra International Energy Agency bekræftede, at CO2-udledningen i 2016 var fladet ud i forhold til tidligere år.
Samme dag kunne man læse på DR.dk, at CO2 indholdet i atmosfæren stiger med rekordhast.
Konklusionerne er dog ikke modsigende, fortæller Detektor.
To forskellige målinger
Undersøgelsen fra International Energy Agency, som Washington Post artiklen bygger på, har målt hvor meget CO2, der udledes fra energiproduktion heriblandt industri og transport. Herfra lød målingen for 2016 på 31.1 gigaton - samme niveau som i 2014 og 2015.
Nyheden om, at CO2 indholdet i atmosfæren stiger med rekordhast, bygger på målinger fra Mauna Loa observatoriet på Hawaii, der har målt det samlede niveau af CO2 i atmosfæren siden 1950'erne. Og de målinger viser, at mængden af CO2 i atmosfæren fortsat stiger eksponentielt.
Men fordi CO2 har en lang levetid i atmosfæren, og at der dermed ikke forsvinder lige så meget, som der bliver udledt, kan mængden af CO2 godt stige meget, selvom tilførslen af CO2 ikke længere stiger. Det fortæller klimaforsker ved DMI Ole Bøssing Christensen.
- Der er ikke nogen modstrid imellem, at vi har haft en meget høj vækst i koncentrationen af CO2, som NOAA undersøger, og så at emissionerne har været stabile de sidste tre år, som er det IEA skriver. De kan sagtens være rigtige begge. Den ene siger, at vandstanden i badekarret stiger hurtigere end nogensinde, og den anden siger, at ganske vist har der aldrig været skruet så meget op for vandhanen, men i det mindste er vi holdt op med at skrue mere op.
Forsker: Konklusioner er ikke modstridende
En anden forklaring på, at CO2-indholdet i atmosfæren kan stige med rekordhast på trods af, at den menneskelige udledning ifølge undersøgelsen fra IEA ikke længere er stigende, er ifølge Ole Bøssing Christensen, at der udover den menneskeskabte CO2 udledning, også sker udledning fra naturens side:
- Når planter vokser tager de jo CO2 fra atmosfæren, og når de så bliver spist og fordøjet, eller falder ned og rådner, så bliver det frigjort til atmosfæren.
Detektor har også talt med Sebastian H. Mernild, der er klimaprofessor og chef for Nansen Centret i Bergen, for at høre, om den ene undersøgelse er mere retvisende end den anden. Men han bekræfter også, at der ingen modstrid er:
- Begge konklusioner er rigtige. Hvis vi skal forstå klimaforandringerne og gøre noget ved dem, så skal vi i første skridt begrænse den menneskeskabte udledningen af CO2 til atmosfæren. Det er denne udledning, som er ved at flade ud, hvor udledningen nu år for år er meget konstant på omkring 36 Gt CO2 per år.
På trods af den gode nyhed om, at den globale CO2 udledning ikke længere er stigende, er der stadig lang vej endnu, før vi kommer til at se et fald i den samlede mængde CO2 i atmosfæren.
- Den ene undersøgelse (CO2 udledning, red.) er første step på vejen, nemlig at få styr på kulstofkredsløbet. Og det er det step alle vores politikere taler om, for det er her, de kan gøre en forskel.