Nu er der ikke længe til, at vi skal en tur i stemmeboksen og tage stilling til, om det skal være et ja eller nej til Danmarks retsforbehold over EU.
En af de store stridspunkter er de her 18 EU-love, der handler om EU's fælles asyl- og indvandringspolitik. De partier, der håber på et 'ja' ved afstemningen, har lavet en aftale om, at man kun vil tilvælge inden for asyl- og indvandringsområdet, hvis der er flertal for det efter en ny folkeafstemning.
Noget statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede garanterede i sin åbningstale til Folketinget.
- Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag, sagde han.
DF tvivler
Den garanti gav Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der opfordrer til et nej, ikke meget for.
I en spørgetime i Folketinget spurgte han Lars Løkke Rasmussen om, det ikke var korrekt, at Folketinget juridisk set vil have mulighed for at blive en del af EU's fælles asyl- og indvandringspolitik uden en folkeafstemning, og altså løbe fra deres politiske løfte.
I sit svar forklarede Løkke, at det ikke er rigtigt idet lovforslaget, der i øjeblikket er under behandling, vil blive suppleret med lovbemærkninger.
- Som meget klart tilkendegiver, at det meget, meget store flertal, der står bag et ønske om et ja d. 3. december, forpligter sig på, at hvis man skulle få den tanke at tilvælge asyl- og flygtningeområdet, så kræver det en forudgående folkeafstemning, forklarede Lars Løkke Rasmussen.
Ekspert: Det kan Løkke ikke garantere
Hverken Løkke eller andre kan garantere at en folkeafstemning vil afgøre tilvalg på asylområdet, hvis det ender med at 'ja' til retsforbeholdet.
Det forklarer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, professer i jura ved Syddansk Universitet og ekspert i EU-forhold, til Detektor. - Nej, fordi når det står i lovbemærkningerne, så er der ikke juridisk bindende. Hvis det står i loven, så er det juridisk bindende. Lars Løkke kan altså kun give en politisk garanti og ikke en juridisk.
Forskel på lov og lovbemærkning
Der er nemlig forskel på en lov og en lovbemærkning. - Det der står i lovbemærkningerne er ikke juridisk bindende. Det kan være politisk bindende. Men i sidste ende, så er det kun ting, der er skrevet ind i selv loven, der kan binde nogen juridisk, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Han forklarer, at hvis det bliver et ja den 3. december, så kan et flertal uden om Løkke faktisk tilvælge EU lovgivning på asylområdet uden at lave en ny folkeafstemning.
I hvert fald så længe loven ikke ændres.
- Betingelsen om en folkeafsteming ved tilvalg på asylområdet er en betingelse, som Venstre, Konservative og Socialdemokraterne har pålagt sig selv og ingen andre, siger han.
Men heller ikke hvis det skrives ind i loven på denne måde ville det forhindre, at Danmark bliver en del af EUs fælles asyl- og indvandringspolitik.
For et flertal i Folketinget vil altid kunne ændre loven og skrive det med folkeafstemningen ud og derefter vælge at melde Danmark ind i samarbejdet.
Kræver bare en enkelt sætning
Hvis Lars Løkke Rasmussen skal lave et løfte, som han ikke kan løbe fra, så kræver det kun en enkelt sætning.
- Der skal ganske enkelt bare stå i loven: Tilvalg på asyl- og integrationsområdet er betinget at vælgerne har godkendt det ved en folkeafstemning, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Med andre ord skulle der altså bare have været skrevet en enkelt paragraf ind i den lov, vi skal stemme om d. 3. december, hvis vi skal være garanteret en folkeafstemning.
En anden model
Vender vi os så mod statsministerens eget justitsministerium, så mener de også, at det ville være muligt at lave en stærkere juridisk binding end den, der står i lovene.
Hvis det spørgsmål vi skal tage stilling til d. 3. december havde været et andet.
Ministeriet skriver nemlig i et svar til Folketinget, at de vurderer: - At det er foreneligt med EU-retten at begrænse §20-proceduren til alene at angå konkrete retsakter (altså EU-love, red.), der indebærer afgivelse af suverænitet.
Det betyder på almindelig dansk, at Danmark kun skal afgive suverænitet til EU på nogle konkrete udvalgte EU-love, eller på hele områder. Det kunne for eksempel være alle andre områder end asyl- og indvandring.
På den måde ville den danske grundlov jo kræve et fem-sjettedeles flertal i Folketinget eller en ny folkeafstemning, hver gang Danmark skal tilvælge EU-love, som involverer suverænitetsafgivelse. Og som der ikke allerede er afgivet suverænitet på, som eksempelvis asyl- og indvandringsområdet.
Løkke vil ikke svare
Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at svare på, hvorfor han sagde, at Folketinget juridisk set ikke kan melde Danmark ind i EU’s fælles asyl og indvandringspolitik. Han har heller ikke ønsket at svare på, hvorfor asyl- og indvandringspolitikken er en del af den lov, som vælgerne stemmer om den 3. december, når nu det kunne have været undtaget.
I stedet har han sendt en mail med et citat, hvor han skriver: ”Det er forkert at sige, at et flertal i Folketinget efter et ja den 3. december bare kan se bort fra det løfte om en folkeafstemning, som er beskrevet i lovbemærkningerne. Det er ikke alene et spørgsmål om jura.”
Dermed forholder Lars Løkke Rasmussen sig kun til ja-partiernes politiske løfte, men han forholder sig ikke til, at det løfte ikke er bundet af jura, og at det løfte faktisk kunne være bundet af jura ifølge Justitsministeriet.