- USA vil trække sig fra Paris-aftalen.
Så klar var meldingen fra USA's præsident, Donald Trump, da han på et pressemøde i sidste uge meddelte, at USA skal ud af FN's klimaaftale fra Paris.
Men ifølge Europa-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har Trump misforstået, hvad der kan lade sig gøre.
- Amerikanerne kan ikke bare komme ud af aftalen. Hr. Trump tror det, fordi han ikke har været tæt nok på dossiererne til at kunne forstå dem grundigt, sagde Jean-Claude Juncker.
Detektor har set nærmere på aftalen, og hvad der er muligt for USA.
Aftale sætter rammer for udmelding
Når Jean-Claude Juncker siger, at USA ikke uden videre kan melde sig ud af aftalen, henviser han til, at aftalen sætter rammer for, hvornår og hvordan et land kan melde sig ud.
I aftalens artikel 28 står der, at et land først kan meddele, at de ønsker at melde sig ud, tre år efter, at aftalen er trådt i kraft for det pågældende land. Og selv når, det er gjort, vil der gå yderligere ét år, før landet faktisk er ude af aftalen.
Det betyder, at USA kan forlade klimaaftalen endeligt fire år efter, at aftalen trådte i kraft den 4. november sidste år. USA kan altså være ude af aftalen i november 2020.
Symbolsk diskussion
Selvom USA først kan forlade aftalen i 2020, betyder det ikke, at landet er underlagt krav til klimapolitik indtil da. Forpligtigelser i Paris-aftalen træder nemlig først i kraft i 2020, fortæller professor ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Peter Pagh.
- Aftalens artikel 28 siger, at man kan træde tilbage men at man først kan gøre det tre år efter, at den trådte i kraft. Men den praktiske realitet er, at aftalens forpligtigelser først er i virkning i 2020. USA vil altså ende med at sidde med til møder og beslutte målsætninger, som de alligevel har sagt, at de ikke kommer til at overholde. Så det bliver en meget symbolsk diskussion, fortæller han til Detektor.
Der findes en hurtigere vej ud
De amerikanske har faktisk mulighed for at trække USA ud af aftalen endnu hurtigere. Det kan nemlig melde sig helt ud af FNs klimakonvention, som er den sammenslutning, aftalen er lavet i.
- USA kan godt komme ud af aftalen, ved at melde sig helt ud af selve klimakonventionen. Men det har Trump ikke givet udtryk for, at han vil. Og han er jo ikke forpligtet til at melde sig ud af konventionen, for at kunne komme ud af aftalen, for han kan jo vælge den anden vej, som godt nok tager længere tid. Det bliver nogle juridiske finurligheder som ikke giver nogen mening, fortæller Peter Pagh.
Ingen betydning for klimapolitikken
Selvom Jean-Claude Juncker har ret i, at Donald Trump ikke på nuværende tidspunkt kan trække USA ud af klimaaftalen, er det faktisk i høj grad op til de amerikanske politikere at afgøre, hvilken klimapolitik der bliver ført i USA - uanset om landet er med i aftalen eller ej.
Det skyldes, at aftalen bygger på, at de enkelte lande skal opstille målsætninger for forbedringer af klimaet og rapportere til FN om, hvordan disse mål skrider frem. Dertil kommer, at der ikke nogle konsekvenser, hvis målsætningerne ikke bliver indfriet. Det fortæller professor MSO fra DTU, Kirsten Halsnæs, til Detektor.
- Aftalen indeholder ikke sanktioner, og det er da også et bærende princip i Paris-aftalen, at landene skal melde ind med planer, som svarer til deres egne nationalt baserede målsætninger. I princippet kunne USA have valgt at blive i aftalen samtidig med, at deres oprindelige løfter, mens Obama var præsident, ikke blev overholdt. På den baggrund opfatter jeg Trumps beslutning som er politisk symbolhandling, skriver hun i en mail til Detektor.
- Uanset aftalens udformning, ville FN-systemet aldrig kunne gennemføre egentlige sanktioner mod landene som for eksempel bøder, skriver Kirsten Halsnæs.
Og den udmelding bakkes op af Peter Pagh.
- Der er ingen håndhævelsesbeføjelser i aftalen. Og det er faktisk helt normalt, for det er meget få internationale bestemmelser, hvor der er taget stilling til sanktioner, udtaler han.