Tal er ikke altid sexede.
Men tirsdag skrev BT på forsiden, at ”hver anden dansker får for lidt”. Og bladrer man længere ind i avisen, bliver påstanden gentaget – både i lederen og i en artikel, som underbygges med resultater fra en ny undersøgelse af danskernes sex-vaner.
DR's Detektor har læst undersøgelsen - og modsat hvad BT skriver, viser den ikke, at hver anden dansker får lidt sex.
Og det er ikke den eneste påstand fra BT om danskernes sexliv, som er i strid med fakta. Detektor har fundet en række fejl i brugen af undersøgelsen. Faktatjekket har fået BT til at beklage, men avisen beklager dog kun nogle af fejlene.
BT medregner forkert gruppe
Ifølge BT viser undersøgelsen, som er lavet af den svenske organisation Riksförbundet för sexuell upplysning, at over halvdelen af danskerne uddeler en "sur smiley" til deres sexliv - altså er utilfredse.
Men kigger man i undersøgelsens resultaterne, er det kun 27 procent af danskerne, som har svaret ”nej” til, om de er tilfredse med deres sexliv – altså cirka hver fjerde.
Når BT alligevel kommer frem til, at det er hver anden dansker, er det fordi avisen medregner den andel af danskerne, som har svaret "hverken ja eller nej", hvilket der også er 27 procent, der har.
Dermed når BT op på, at 54 procent er utilfredse med deres sexliv.
Professor: Regnemetode er problematisk
Men det er problematisk at konkludere, at folk, der ikke svarer "ja", er utilfredse. Det fortæller professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager.
- Det er problematisk at konkludere, at den sammenlagte kategori angiver andelen, der er utilfreds. Den angiver andelen, der ikke er klart tilfredse, men det kan kun konkluderes, at 27 procent er klart utilfredse. Resten er jo mere mellemfornøjede, og sådan som spørgsmålet er formuleret, er det noget andet end utilfreds, siger han til Detektor.
En udmelding adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet Lasse Laustsen er enig i.
- Dem, der svarer ”hverken ja eller nej” har jo netop taget stilling til, at de ikke er tilfredse nok til at svare ja, men heller ikke utilfredse nok til at svare nej. De er altså et sted imellem, og kan ikke lægges oveni nogen af de to kategorier og fortolkes som værende udtryk for samme svar som den kategori, de er lagt sammen med, som BT gør.
Også folkene bag undersøgelsen fortæller til Detektor, at man ikke kan slå de to kategorier sammen.
Alt for lidt kissemisse?
Men faktisk kan man heller ikke konkludere, at alle de 27 procent, der er utilfredse, nødvendigvis er utilfredse, fordi de "får for lidt", som BT konkluderer på forsiden af avisen. Undersøgelsen viser nemlig, at der kan være flere grunde til, at danskerne føler sig utilfredse med deres sexliv. Blandt andet manglende lyst, utilfredshed med egen krop og altså for lidt sex.
Af de 27 procent, som svarer, at de er utilfredse med deres sexliv, svarer 70 procent, at det skyldes, at de ikke har sex tilstrækkeligt tit – altså får for lidt. For den samlede gruppe danskere, svarer det til, at 18,9 procent i danskerne er utilfredse med deres sexliv, fordi de får for lidt. Det er altså hver femte, og ikke hver anden, som BT skriver.
Detektor har spurgt BT, hvorfor de konkluderer, som de gør.
- Man kan diskutere konklusionen, skriver ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, i en mail til Detektor og tilføjer:
- Vi kunne have præciseret det lidt mere og skrevet for lidt eller for dårlig sex.
Detektor ville gerne have spurgt ind til svarerne fra Olav Skaaning Andersen, men han har ikke ønsket at svare på opfølgende spørgsmål.
Forkert tal om orgasme
BT overdriver altså, hvor mange, der får for lidt. Men også andre steder giver BT sine læsere et andet billede af virkeligheden, end undersøgelse viser. Detektor har fundet fejl i hele tre grafikker.
I den første står, at ”hver 4. kvinde har simuleret en orgasme.” I teksten ud for grafikken præsenteres dog et andet tal - nemlig, at ”56 procent af kvinderne (svarer) "ja" til, at de har simuleret orgasme”.
Detektor har tjekket tallene, og ifølge undersøgelsen er det korrekt, at 56 procent af kvinderne svarer, at de har simuleret en orgasme. Teksten i grafikken er altså forkert, hvilket Olav Skaaning Andersen beklager i en mail til Detektor.
Forkert aldersgruppe og opdigtet uenighed
I en anden grafik præsenteres tre grunde til utilfredshed med sexlivet. Men den tredje grund – at 20 procent skulle svare, at utilfredsheden skyldes uenighed med deres partner – er slet ikke omtalt i undersøgelsen. Også det er en fejl, som BT beklager.
Den tredje grafik, som indeholder fejl, viser angiveligt, hvad danskerne mellem 15 og 65 år mener påvirker deres sexliv negativt – eksempelvis stress, dårligt selvværd eller problemer i parforholdet. Detektor har tjekket tallene i grafikken, og det viser sig, at tallene kun gælder for personer mellem 21 og 35 år.
Tallene for den store gruppe af danskere mellem 15 og 65 er ellers tilgængelige i undersøgelsen, og BT kunne derfor have valgt at vise detaljer om sexvaner blandt den aldersgruppe - ligesom de gør resten af artiklen. Men Olav Skaaning Andersen skriver i en mail:
- Vi burde have skrevet, at grafikken nederst på side fem var baseret på aldersgruppen 21-35 år. Det ville have givet et mere klart billede.
Tallene for hele gruppen af danskere kan findes på side 20 i undersøgelsen, ligesom de andre tal BT bruger. Tallene for de 21-35 årige kan findes på side 17.
Chok?
Detektor har også spurgt BT, hvad det er, der er chokerende ved de nye tal, som de skriver på forsiden. Sammenligner man den nye rapport med den forrige, som blev lavet i 2010, er andelen af danskerne, som er utilfredse med deres sexliv, kun steget med et procentpoint. Til det svarer Olav Skaaning Andersen:
- I forhold til undersøgelsen fra 2010 er det ikke en stor stigning, men vi synes det er chokerende, at så mange ikke har et velfungerende sexliv.
Samme dag, som BT bringer artiklerne, skriver de i en leder, at man skal tage sexlivet alvorligt. Men alligevel begår avisen altså en række fejl i dækningen af emnet. Detektor ville derfor gerne have spurgt BT, hvilken betydning, det har for avisen, at fakta er korrekte. Og om forsiden, artiklerne og graffikerne ifølge avisen er eksempler på god journalistisk brug af tal.
Men BT har ikke ønsket at give et interview til Detektor.