Den 21. april faldt der dom i Roskilde Byret i en retssag, hvor tre unge mænd stod tiltalt for voldtægt og voldtægtsforsøg. De unge mænd blev frifundet fra anklagerne, da retten ikke fandt det bevist, at kvinden ikke havde været i stand til at sige fra. Alligevel fortalte flere medier på dagen for frifindelsen, at pigen havde været bevidstløs under hændelsen.
Ifølge blandt andre Ritzau, TV2 Lorry, Berlingske og DR2 Dagen blev de tre unge mænd altså frifundet for anklager om at have voldtaget en bevidstløs kvinde. Og den udlægning af sagen fik hurtigt politikere på banen. Eksempelvis skrev Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper følgende på Facebook samme dag:
-I dag har byretten i Roskilde afgjort, at tre mænd ikke kan dømmes for voldtægt af en ung pige - selvom hun var bevidstløs af alkohol og manglede insulin, og derfor hverken kunne sige til eller fra.
Også retsordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen kommenterede på sagen:
- Hvis en dommer vurderer, at det ikke er voldtægt, hvis en pige ikke siger tydeligt fra og kæmper imod, så er vi jo ikke kommet videre. Man kan jo ikke sige fra, hvis man er bevidstløs, sagde hun til Politiken.
Men påstanden om, at pigen var bevidstløs, er ikke en del af dommen – og faktisk heller ikke anklagen, fortæller DR’s Detektor. Dertil kommer, at det ifølge de eksperter, Detektor har talt med, er på kant med retsplejeloven, at politikere udtaler sig om igangværende sager.
Intet i anklagen om ’bevidstløs’
I retssagen lød anklagen på, at de unge mænd havde forsøgt at ’have samleje og andet seksuelt forhold med en kvinde, som var i en tilstand eller situation, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingerne.’ Der bliver ikke nævnt noget om, at kvinden skulle have været bevidstløs.
Det eneste sted, hvor betegnelsen ’bevidstløs’ fremgår i sagen, er i kvindens søsters vidneforklaring. Her forklarer søsteren, at kvinden, da hun fandt hende, ”lå ned og var lettere bevidstløs”. Men det er altså ikke noget, som retten har fundet udslagsgivende.
Ritzau skrev forkert
I mediedækningen på dagen for domsafsigelsen kan man alligevel se, at flere medier citerer nyhedsbureauet Ritzau for, at kvinden skulle have været bevidstløs. Og det var da også netop i et nyhedstelegram fra Ritzau umiddelbart efter domfældelsen, at ordet fremgik. Her stod der:
"Det var ikke voldtægt, da tre mænd havde samleje med pige, der var bevidstløs af alkohol og insulinmangel."
Men dagen efter sendte Ritzau en rettelse ud, hvori det blev præciseret, at pigen ikke var bevidstløs. Og herefter rettede flere medier fejlen.
En vigtig detalje
Og netop spørgsmålet om, hvorvidt kvinden havde været bevidstløs eller ej, er en utrolig vigtig detalje i sådan en sag. Det siger dr. jur. og professor emeritus ved Københavns Universitet Eva Smith.
- Hvis retten vurderer, at pigen har været bevidstløs, så er det voldtægt. Det er simpelthen indbefattet i bestemmelsen om voldtægt, at hvis hun er bevidstløs eller sover dybt, så hun ikke kan sige ja eller nej, og så er det voldtægt.
Medier beklager og retter fejlen
Hos Ritzau finder man fejlen dybt beklagelig, siger nyhedschef ved Ritzaus Bureau, Søren Funch.
- Det er en alvorlig fodfejl, at vi ikke her er mere præcise, fordi det netop her er meget vigtigt, hvorvidt pigen var decideret bevidstløs eller ej. Det er en fejl, som vi på Ritzau beklager meget og ikke har nogen undskyldning for, siger han.
Også de øvrige medier, som Detektor har været i kontakt med, beklager fejlen. Nyhedschef ved TV2 Lorry Ninna Kokholm skriver i en mail:
- Vi burde have fulgt op på sagen dagen efter og fået den korrigerede version med. Det skete desværre ikke, og det finder vi selv beklageligt. Artiklen er nu opdateret.
Hos Berlingske beklager man også fejlen.
- Beklageligvis indeholdt telegrammet fejlagtigt en oplysning om, at den involverede kvinde i sagen var "bevidstløs". Men dette var der ikke belæg for at skrive. Berlingske har derfor, da vi blev opmærksomme på fejlen, beklaget, rettet artiklen til og fjernet udtrykket bevidstløs, skriver chefredaktør Jens Grund fra Berlingske.
Også DR beklager fejlen:
- DR2 Dagen har gennem udsendelsen en nøjagtig gengivelse af sagen fra Roskilde Byret. Desværre sker der i en intro en tilspidsning af sagen, så det fremstår som om, det var fundet bevist, at pigen var bevidstløs. Som det fremgår af DR2 Dagens øvrige dækning af sagen i samme udsendelse, var det ikke tilfældet, og det er selvfølgelig en beklagelig fejl, skriver chef for DR2 Dagen, Louise Puck Hansen.
Politikere beklager
Hos Enhedslisten er Pernille Skipper ked af at have udtalt sig fejlagtigt om sagen. Hun siger, at hun ligesom de øvrige medier fik nyheden fra Ritzau, og at det var ordlyden i det telegram, hun reagerede på. En reaktion, som nu ærgrer hende, fordi det ifølge hende har forplumret debatten:
- Det er rigtig ærgerligt, for så diskuterer vi nu, hvad betyder det – i stedet for at diskutere det, der var hele humlen. Og jeg tror, at vi kunne have haft en meget vigtig og stor debat om voldtægtslovgivningen – og den synes jeg, at vi skal have, siger hun.
Også hendes politiske kollega, retsordfører hos SF Lisbeth Bech Poulsen, indrømmer, at hun har været for hurtig til at tage Ritzaus ordlyd for gode varer:
- Det var i hvert fald forkert. Og på den måde, kan man jo godt stille sig det spørgsmål, om vi politikere skal tage det for troende, som kommer ud i medierne, siger hun.
Retsordføreren undskylder sig dog med, at man som politiker ikke har den fornødne tid, der skal til, for at dobbelttjekke alle de informationer, som bliver videregivet gennem medierne.
- Så kan vi jo beklage, når vi har været med til at sprede et budskab om noget, som ikke var rigtigt. Og det har vi et ekstra ansvar for at være forsigtige med, siger hun.
Politianmeldelse af Pernille Skipper
Advokat Simon Hauch, der er forsvarer for en af de tre frifundne unge mænd, har politianmeldt Pernille Skipper for at have overtrådt retsplejeloven i forbindelse med sine udtalelser om dommen fra byretten.
Det er retsplejelovens paragraf 1017, der blandt andet siger, at man ikke må give urigtige oplysninger om en straffesag eller komme med udtalelser, der kan påvirke dommere og domsmænd i sagen. Og forsvarsadvokaten mener altså, at Pernille Skipper har gjort netop dette.
Formålet med denne paragraf er ganske relevant, mener Eva Smith:
- Ideen er, at man ikke skal påvirke domstolen. Det skal ikke være sådan, at nogen af de domsmænd, der møder op i forbindelse med sagen er forudindtagede. De skal komme med et åbent sind, høre beviserne og så foretage deres vurdering, siger Eva Smith til Detektor.
Hvor går grænsen for, hvor meget man må sige om en ikke endelig dom, som den her?
- Det er jo virkelig svært, hvor meget må man sige og hvor meget må man ikke sige. Jeg mener, at hvis jeg var politiker, så ville det klogeste være at holde mund. Men nu må vi se. Sagen kommer for – så må vi se, hvad anklagemyndigheden synes og eventuelt også, hvad domstolen synes. Og så får vi jo også et svar på, hvor grænsen egentlig går, siger Eva Smith.
Afgørelsen fra Roskilde Byret er blevet anket af statsadvokaten.
Se mere i Detektor i aften kl. 21 på DR2.