Fagforeninger om Løhdes lockoutvarsel: Man tager borgerne som gidsler

Staten burde bøje sig i stedet for at optrappe, lyder det fra Dansk Magisterforening.

To fagforeninger kalder lockoutvarsel i staten for en voldsom optrapning. Arkivfoto. (Foto: © BAX LINDHARDT, Scanpix)

Det vil få store konsekvenser, hvis staten og de ansatte ikke formår at forhandle en ny overenskomst på plads inden 10. april.

Sådan lyder det fra fagforeninger, der tilsammen har mange tusinde medlemmer på en statslig arbejdsplads, efter at minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) i dag har varslet en lockout for 120.000 ud af 180.000 statsansatte.

- Man vælger at tage borgerne som gidsler, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. De risikerer at kaste Danmark ud i en lammende mega-konflikt, der kan få konsekvenser for både borgerne og erhvervslivet, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der har cirka 10.000 medlemmer på statslige arbejdspladser.

Sophie Løhdes udmelding om et lockoutvarsel kommer, efter at de forskellige fagforeninger, der har medlemmer på statslige arbejdspladser, har udsendt strejkevarsler de seneste dage. For Dansk Magisterforening gælder strejkevarslet for cirka 10 procent af deres medlemmer i staten, men hvis lockouten træder i kraft, betyder det, at langt størstedelen bliver låst ude fra deres arbejdsplads.

Formand Camilla Gregersen undrer sig over, at ministeren 'har optrappet konflikten'.

- Jeg er ærgerlig over statens måde at besvare vores konfliktvarsel på. Det er kun arbejdsgiverne, der kan få i gang i forhandlingerne ved at lægge noget på bordet og bøje sig. Det havde været det naturlige svar på vores konfliktvarsel. I stedet svarer de igen så aggressivt som muligt, og det mindsker vores forhåbninger om, at der kan lande en aftale ved forhandling, siger hun.

Hvorfor er det her ikke bare et naturligt modsvar til jeres strejkevarsel?

- Vi har ikke lavet et så voldsomt udspil, som de har lavet her. Vi har kun udtaget godt 10 procent af vores medlemmer, så vi påvirker danskerne mindst muligt.

Djøf: En aggressiv optrapning af Løhde

Hos Djøf Offentlig anerkender man, at staten har mulighed for at foretage en lockout, og derfor overrasker beslutning ikke formand Sara Vergo.

- Men vi må konstatere, at det er en aggressiv optrapning fra Sophie Løhdes side, siger hun.

Formanden forklarer, at mange af Djøfs ansatte i staten arbejder i ministerier, men at flere for eksempel også underviser på erhvervsskoler. I alt risikerer 17.000 af deres medlemmer at blive lockoutet, hvilket er flere end otte gange så mange, som de har udtaget til strejke.

- Det kommer til at blive mærket mange steder, siger Sara Vergo.

Både innovationsminister Sophie Løhde og de to fagforeninger tror dog stadig på, at det kan lykkes at få en aftale på plads inden deadline.

De to afgørende knaster er, hvor meget de ansatte skal stige i løn over de kommende tre år og lønmodtagernes ønske om at få skrevet retten til betalt frokostpause ind i overenskomsten.

Chefforhandler: Løhde har lockoutet alt, der kan krybe og gå

På pressemødet i dag lød det fra Sophie Løhde, at arbejdstagerne nøje havde udtaget de arbejdspladser, der har de mest vitale opgaver i staten. Og at det faktum ikke er noget, som hun kan sidde overhørig.

På det statslige område er der i alt udtaget omkring 15.000 ansatte til strejke fra 4. april, men med lockoutet vil det i alt komme til at omfatte 120.000 medarbejdere i staten.

Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte, fortæller, at der ikke vil komme noget modtræk efter lockoutvarslet ud over, at man vil fortsætte med at forhandle i Forligsinstitutionen.

- Nu har hun stort set lockoutet alt, hvad der kan krybe og gå. Hun siger selv, at 120.000 er det maksimale, så det giver ikke mening, at vi udtager endnu flere til strejke, siger han.

Han medgiver, at de 15.000 medarbejdere, der er udtaget til strejke, udfører vitale opgaver i staten.

- Vi har aldrig haft som mål at genere så mange som muligt. Vi har udtaget 15.000 statsansatte, og det er klart, at det rammer vitale områder, for det er det, som offentlige ansatte beskæftiger sig med, siger Flemming Vinther, der ikke ønsker at udtale sig om, hvad der skal diskuteres i den kommende tid ved forhandlingsbordet.

- Men det er åbenlyst for enhver, at når vi er nået hertil, så er det fordi, at det, der ligger på bordet, er svært at forhandle om, siger chefforhandleren.