Den hjemsendte og mangeårige chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, kæmper igen for sin frihed.
Det gør han i Østre Landsret, hvor landsretten over to dage tager stilling til, om det er den rigtige beslutning fra Københavns Byret at varetægtsfængsle Findsen.
Han er sigtet for at lække, hvad PET kalder "højtklassificerede oplysninger" efter en paragraf, der har en strafferamme på op til 12 års fængsel.
Men kampen foregår igen for lukkede døre.
For på trods af protester fra et samlet pressekorps valgte landsretten i tråd med Københavns Byret at fastholde den lukkede linje, hvilket betyder, at offentligheden fortsat ikke kan få indblik i, hvad politiet og anklagemyndigheden helt præcist mistænker Lars Findsen for at have gjort.
I stedet bad pressen om, at retten kunne læse sigtelsen højt. Også det er blevet afvist.
Findsens ene forsvarer, Lars Kjeldsen, har flere gange sat spørgsmål ved sin klients retssikkerhed.
- Jeg tror, at der vil komme betydelig debat, hvis man faktisk fik indsigt i, hvad der er gang i her, har advokaten tidligere udtalt.
Københavns Byret har vurderet, at Lars Findsen skal være fængslet, mens sagen efterforskes, fordi han kan finde på at "gentage den formodede forbrydelse" samt besværliggøre efterforskningen.
'Fuldstændig vanvittigt, det her '
I en pause i et tidligere retsmøde sagde Lars Findsen, at han nægtede sig skyldig og gerne ville have sigtelserne frem.
- Det er fuldstændig vanvittigt, det her, og det må I gerne citere mig for, sagde han henvendt til journalister i retten.
Sagen er ofte blevet kaldt historisk. Men det er ikke kun sagen i sig selv, der er historisk. Det samme er omgivelserne. Efter 100 år i Bredgade blot et stenkast fra Amalienborg foregik dagens retsmøde i landsrettens nye lokaler i Nordhavn i København.
- Denne mundtlige forhandling er samtidig en uofficielle indvielse af de nye lokaler. Det er den allerførste sag. Det siger jeg bare som en lille servicemeddelelse til folk, der går op i retshistorie, lød det fra retsformanden.
Kritik tager til
Presset fra offentligheden har den seneste tid taget til. I januar kom det frem, at også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at have overtrådt samme paragraf som Lars Findsen, paragraf 109.
I en fælles udtalelse har tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) givet udtryk for, at de mener, at sagen er kørt helt af sporet. Og at det er regeringens skyld.
- Hvis der er nogle, der mener, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste eller andre bør sanktioneres, kunne man have gjort det på mange andre måder end ved at rejse sagen i fuld offentlighed, har Anders Fogh Rasmussen blandt andet sagt.
Også den tidligere departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn har i et indlæg i Politiken kritiseret håndteringen af sagen. Normalt vil han ikke blande sig i den offentlige debat.
- Når jeg alligevel bryder denne kloge regel, skyldes det, at de implicerede myndigheders (og regeringens?) behandling af FE-sagen forekommer mig uforståelig, ugennemtænkt og præget af en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger, lyder det i Politiken.
Østre Landsret fortsætter behandlingen af sagen i morgen. Landsretten afsiger sin kendelse i morgen eller torsdag.
Tre sager nævnt
Selvom ingen detaljer om sagen fra retten må komme ud til offentligheden, tog de øverste chefer fra FE og PET efter anholdelserne på medierundtur.
Her fik en række mediechefer at vide, at det er ulovligt at basere historier på læk af klassificerede oplysninger. Ifølge flere chefredaktører blev tre historier fra medierne nævnt på møderne.
Det drejer sig for det første om Ekstra Bladets afdækning af trusselsvurderinger i efterretningstjenesterne om danske børn i syriske fangelejre. Ifølge Ekstra Bladet holdt regeringen en trusselsvurdering om børnene hemmelig i et år.
For det andet drejer det sig om historier om Ahmed Samsam, som ifølge DR's oplysninger har været agent for PET og FE i Syrien, og som siden fik en terrordom i Spanien.
Og for det tredje om et samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af internetkabler til aflytning, som DR blandt andre har afdækket.
DR har flere gange bedt PET og FE kommentere sagen. Det ønsker efterretningstjenesterne ikke.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder også kortene tæt til kroppen, når det kommer til, hvad hele sagskomplekset handler om.
Men i et interview med DR har han tidligere sagt, at sager om læk skaber risiko for Danmarks sikkerhed.
- Det er også en af grundene til, at vi er nødt til at gribe ind som land, hvis muligheden for at drive efterretningstjeneste forvitrer, han han blandt andet udtalt.