Varetægtsfængslingen bliver forlænget, for at spionchefen ikke skal kunne påvirke vidner, fjerne spor i sagen, og fordi der ifølge dommeren er risiko for, at Findsen vil gentage den mistænkte kriminalitet, hvis han bliver på fri fod.
Samtidig afgjorde dommeren i dag, at sagen fortsat skal holdes dybt hemmelig 'af hensyn til fremmede magter'.
- Samme hensyn taler for, at sigtelserne heller ikke offentliggøres, lød afgørelsen, da retten besluttede, at sagen endnu engang skulle køre bag dobbeltlukkede døre.
Derfor var det måske også symbolsk, at Lars Findsen havde bogen 'Alt det lys, vi ikke ser' med sig i hånden, da han iført jakkesæt kort før klokken 9.00 i morges blev ført ind i retssalen af en civilbetjent.
Den prisbelønnede bog handler om, 'hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt'. Et bogmærke afslørede, at FE-chefen var nået halvvejs i fortællingen.
Hensyn til fremmede magter
Hele 13 medier protesterede over den ekstreme lukkethed i sagen, som betyder, at sigtelserne mod FE-chefen fortsat hemmeligholdes.
Det gjorde journalisterne blandt andet med henvisning til, at statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret sagen offentligt og kaldt den 'meget alvorlig', og at der er væsentlig forskel på, om Lars Findsen er sigtet for 'at lække oplysninger til medierne eller give en brun kuvert med statshemmeligheder til russerne'.
Helt usædvanligt måtte pressen slet ikke komme ind i det lokale, hvor retsmødet skulle foregå, og hvor flere store aflåste metalbokse med sagsdokumenter blev båret ind.
I stedet foregik den meget korte, åbne del af retsmødet i et tilstødende lokale.
Adspurgt hvorfor, svarede anklager Kia Reumert, at det skete 'af praktiske årsager'. Anklageren ville dog ikke uddybe, hvad disse praktisker årsager gik ud på.
Ifølge DR's oplysninger har Lars Findsen været overvåget gennem længere tid. Blandt andet med telefonaflytning.
Og i dag gik mindst fem civile betjente – formentlig fra PET – rundt og holdt øje på gangen og i de to retslokaler.
Forsvarer Lars Kjeldsen synes, at politiet arbejder 'meget langsomt'. Hør ham fortælle her:
'Er Lars Findsen truet?'
Da dommeren kortvarigt i formiddag forlod retslokalet for at overveje sin beslutning om, hvorvidt retsmødet og sigtelserne kunne åbnes for offentligheden, tog forsvarer Lars Kjeldsen ordet ud af det blå.
Han var særdeles utilfreds med, at en 'kæmpestor civilbetjent' sad lige bagved FE-chefen.
- Det er da intimiderende, at han skal sidde lige der, sagde forsvareren til sagens to anklagere.
Vicestatsadvokat Torben Thygesen rystede på hovedet.
- Det adskiller sig ikke fra andre sager. Jeg vil ikke diskutere det sikkerhedsspørgsmål åbent, sagde han.
Han blev suppleret af anklager Kia Reumert.
- Det er ganske normalt, at arrestanter bevogtes af politiet.
Anklagerne blev dog enige med de civile betjente om, at Lars Findsen godt kunne rykke plads og sætte sig bag forsvarerne i stedet og dermed længere væk fra betjenten.
Nægter sig skyldig
Lars Findsen smilede flere gange til pressen, da han ankom. Han sendte også et nik af sted mod et familiemedlem, der var mødt op i retten.
Ved sidste retsmøde oplyste Findsen, at han nægter sig skyldig i sagen på en noget usædvanlig måde, nemlig at vende sig om til pressen og give følgende bemærkning:
- Jeg vil gerne have sigtelserne frem. Det er fuldstændig vanvittigt det her.
Lars Findsen er ifølge PET sigtet for at have lækket 'højt klassificerede oplysninger' fra Danmarks efterretningstjenester.
Det samme er to nuværende ansatte i efterretningstjenesterne og én tidligere ansat hos FE.
Lars Findsen blev anholdt, da han landede i Københavns Lufthavn den 8. december og har siden siddet varetægtsfængslet.
Flere kilder fortæller til DR, at han ankom til lufthavnen efter en rejse til Nordmakedonien. Her havde han deltaget som konsulent i et møde om 'reformer i sikkerhedssektoren' for en schweizisk organisation.
Tre sager er blevet nævnt
Selvom ingen detaljer om sagen fra retten må komme ud til offentligheden, tog de øverste chefer fra FE og PET efter anholdelserne på medierundtur.
Her fik en række mediechefer at vide, at det er ulovligt at basere historier på læk af klassificerede oplysninger. Ifølge flere chefredaktører blev tre historier fra medierne nævnt på møderne.
Det drejer sig for det første om Ekstra Bladets afdækning af trusselsvurderinger i efterretningstjenesterne om danske børn i syriske fangelejre. Ifølge Ekstra Bladet holdt regeringen en trusselsvurdering om børnene hemmelig i et år.
For det andet drejer det sig om historier om Ahmed Samsam, som ifølge DR's oplysninger har været agent for PET og FE i Syrien, og som siden fik en terrordom i Spanien.
Og for det tredje om et samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af internetkabler til aflytning, som DR blandt andre har afdækket.
DR har flere gange bedt PET og FE kommentere sagen. Det ønsker efterretningstjenesterne ikke.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder også kortene tæt til kroppen, når det kommer til, hvad hele sagskomplekset handler om.
Men i et interview med DR har han tidligere sagt, at sager om læk skaber risiko for Danmarks sikkerhed.
- Det er også en af grundene til, at vi er nødt til at gribe ind som land, hvis muligheden for at drive efterretningstjeneste forvitrer, han han blandt andet udtalt.