RETTELSE: Det har tidligere fremgået af billedteksten, at skibet Hvidbjørnen figurerede på billedet. Det er ikke tilfældet. Der er derimod tale om et fartøj fra et andet land.
Problemerne fortsætter med at forfølge Søværnets patruljeskibe, der både skal passe kongerigets forsvarslinje og hjælpe civilbefolkningen ved Grønland og Færøerne.
Flere af dem er gamle og slidte, andre har i mange år ikke haft vigtige våbensystemer ombord, og lige nu ligger to af Forsvarets skibe helt stille i Nuuk på grund af mystiske fejl i skibenes hjælpemaskiner.
Situationen viser, at der er for få skibe at flytte rundt med, når der sker noget uventet.
Det mener Sjúrður Skaale, der er medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin.
- Man har en spilleplade, men man har for få brikker, siger han.
Han må lige nu konstatere, at Forsvaret lige nu ikke har nogen patruljeskibe ved Færøerne. Det skyldes, at Søværnets skib Hvidbjørnen måtte sætte kurs mod Grønland for at agere vikar for de to skibe, der var gået i stykker i Nuuk.
- Man skal være i Østersøen. Man skal være ved Færøerne, man skal være ved Grønland. Der er ikke skibe nok, hvis et eller to falder ud, og det er lige, hvad der er sket. Jeg håber, det her fører til, at man investerer i nogle nye og flere skibe, siger Sjúrður Skaale.
Også Aaja Chemnitz, folketingsmedlem for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, mener, at situationen er uholdbar.
- Det er jo problematisk, og det viser jo den sårbarhed, som der er, og som man er nødt til at italesætte, siger Aaja Chemnitz.
'Uheldigt signal'
Faktisk havde Søværnet planlagt, at Færøerne i en periode skulle være uden et af Forsvarets patruljeskibe.
Inspektionsskibet Hvidbjørnen, som ellers lå ved Færøerne, skulle nemlig have deltaget i den norske øvelse Arctic Dolphin sammen med en fregat fra den danske flåde.
Den huserer i stedet nu ved Grønland for at være til rådighed, hvis der er behov for eftersøgning, redning, isbrydning eller miljøopgaver.
Den type af opgaver kan de færøske myndigheder godt løse selv. Det har chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, oplyst i et skriftligt svar til DR.
- Jeg har på den baggrund vurderet, at det var nødvendigt midlertidigt at omdisponere ressourcerne, lød det.
Selv om Færøerne selv har kystvagtskibe til at løse opgaver som eksempelvis fiskeriinspektioner, mener Sjúrður Skaale, at det på flere niveauer er uheldigt, at Forsvaret ikke har nok ressourcer nok til at være til stede med skibe i området og samtidig sende et skib på øvelse.
Særligt når der lige er sket en skibsulykke ved Færøerne, påpeger han. Den 6. februar blev et færøsk fiskeskib ramt af en kraftig bølge. En større redningsaktion blev sat i gang, og det lykkedes af redde 14 af de 16 besætningsmedlemmer.
- Det viser, at det er et område, hvor der sker og kan ske meget alvorlige ting, og der gør de skibe (Forsvarets skibe, red.) også nytte, fordi de samarbejder almindeligvis med den færøske search and rescue, siger Sjúrður Skaale.
- Når man ser, at der ikke er nogle af de her skibe, lige efter den her ulykke er sket, er det også noget, der bekymrer folk heroppe, tror jeg.
Det vigtige stræde
Området ved Færøerne er også særligt vigtigt for forsvarsalliancen Nato.
Det er den eneste gennemsejlingsvej for russiske ubåde, der skal til og fra Atlanterhavet via det såkaldte GIUK-stræde mellem Grønland, Island, og Storbritannien.
Ifølge Arktisk Kommando skal fly og satellitovervågning vikariere for inspektionsskibet Hvidbjørnen, men det er ikke godt nok lyder det både fra Skaale og Chemnitz.
- Det er lige det her område, hvor de kan komme ned mod Storbritannien uset. Derfor er det en vigtig opgave rent forsvarsmæssigt, som Danmark har i den her sag, siger Skaale.
Forsvaret siger jo, at når man laver den omprioritering, så har man et Challenger-fly, man kan sætte ind til at sørge for suverænitetshåndhævelse de steder, hvor man så ikke lige kan være med skibene. Er det ikke fint nok, at man så har et fly til at påtage sig den opgave, når nu skibene skal flyttes et andet sted hen?
- Det siger sig selv, at et fly og skib kan ikke de samme ting, siger Aaja Chemnitz.
- Det kan godt være, at man overlapper med nogle af opgaverne, og jeg er slet ikke i tvivl om, at man prøver at gøre, hvad man kan, med de kapaciteter man har. Men vi er nødt til at sikre, at man ikke bare lige har den allervigtigste kapacitet, men at man også kan forudse nogle af de her situationer, hvor der kan være brug for, at man trækker på et ekstra skib, siger politikeren.
Søværnschef medgiver: Sikkerheden bliver mindre
Ifølge Sjúrður Skaale opleves sikkerheden lidt mindre, når Forsvarets skibe ikke er til stede ved Færøerne.
Det anerkender chefen for Søværnet, Henrik Ryberg, også.
- Jeg vil sige, at det er nogle enorme havområder, vi snakker om, og lige så snart man omdisponerer de her skibe, så er vi dage fra de her områder, hvor der kan risikere at ske noget.
- Man kan sige, når uheldet er ude, kan alt jo ske, men jeg er ikke uenig i, at muligheden for at gribe ind selvfølgelig er mindre, når vi har omdisponeret vores skibe, siger Henrik Ryberg.
Han har som sådan også forståelse for ønsket om flere skibe.
- Som chef for Søværnet kunne man jo altid tænke sig mange flere skibe. Omvendt har vi de skibe, vi har, og de opgaver, vi normalt er pålagt, dem løser vi jo. Så man kan sige, det her er en ekstraordinær situation, hvor man er nødt til at lægge to skibe op i en periode, siger chefen for Søværnet.
Omvendt mener han ikke, at Forsvaret er gået glip af det helt store ved ikke at kunne stille et fuldt hold med de planlagte skibe til øvelsen i Norge.
Han forklarer, at Forsvaret har bidraget til øvelsen med et af Søværnets andre skibe - nemlig fregatten Peter Willemoes.
- Der gør, at vi i hvert fald i forhold til formålet med øvelsen stadig bidrager væsentligt, siger han.