Først maj, så juni og nu også juli. Det er ikke bare den gregorianske kalenders kronologi, det er også måneder i år med varme- og tørkerekorder herhjemme.
Temperaturen stiger, og verden står i flammer. Når det endelig regner, er det som en syndflod af oversvømmelser, og beredskabsfrivillige kaldes på overarbejde.
Der er i forskerkredse ikke længere tvivl om, at vi skal kigge indad, når vi skal forklare, hvorfor det bliver varmere og varmere. Der er ikke nogen, der snakker om, at det skulle være pletter for solen, der skruer på termostaten. End ikke Donald Trump kan beskyldes for at være miljøets eneste fjende, selvom USA har forladt Paris-aftalen.
Det meste forskning synes at slå fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte.
Men det har været varmt og koldt før om sommeren. Den højeste temperatur målt herhjemme var 36,4 grader i august 1975. Og sidste år var årets varmeste dag 26,8 grader - det laveste siden 1874.
Ikke noget mønster i svingningerne
Men det er næsten helt tilfældigt, hvordan temperaturen svinger fra år til år, der er hverken mønstre eller cyklus i det. Det forklarer Eigil Kaas, der er professor i klima- og geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
- Danmark og Nordvesteuropa har haft et højtryk liggende i nærheden, og der har ikke været nogen lavtryksområder, der har kunnet sende køligere Atlanterhavsluft ind over området, siger Eigil Kaas.
Han fortsætter med et spørgsmål til sig selv:
- Hvad er årsagen? Placeringen af højtrykket har måske noget at gøre med hav-temperaturen og at jetstrømmene og højtrykket ligger, som de gør. Men hvis man igen spørger, hvorfor de så gør det, ender man i sidste ende - når man tager alle argumenter igennem i yderste potens - med en tilfældighed, siger Eigil Kaas.
Klimaforandringer i Danmark
I dag er gennemsnitstemperaturen herhjemme mellem en og halvanden grad varmere, end den var i 1800-tallet. Hvor meget, den stiger frem til 2030, afhænger af den globale indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, mener forskerne.
FN anslår, at hvis alle lande rent faktisk foretog hver eneste af de lovede CO2-nedskæringer mellem 2016 og 2030 i fuld udstrækning, ville CO2-udledninger stadig kun blive skåret med en hundrededel af det, der er nødvendigt for at holde temperaturstigningen under to grader - i forhold til temperaturen i 1880.
Generelt bliver vejret i fremtiden mere varmt og vådt. Der kommer flere perioder med tørke, og flere perioder med kraftig regn som følge af, at en varmere atmosfære kan rumme mere vanddamp, forklarer Eigil Kaas.
- Sagen er, at den tiltagende drivhuseffekt uomtvisteligt giver et opvarmende bidrag, men også at vejret historisk set er skiftet meget fra år til år. Eksempelvis var starten på sommeren i 1947 varmere, end den vi har i år. Men havde vi haft samme vejrsituation og vejr som dengang i år, var det formentlig blevet endnu varmere på grund af klimaforandringerne, siger Eigil og Kaas og fortsætter:
- August 1975 havde vi varmerekord herhjemme med 36,4 grader. I dag havde vi måske haft 37 grader.
Nemmere at slå rekord
Hvis du går tilbage i annalerne, vil du næsten hvert eneste år finde en temperaturrekord. Men chancen for at slå rekorder er stigende, bekræfter Eigil Kaas.
Det højeste antal solskinstimer, der er noteret i DMI's arkiv, blev målt i 1947, hvor hele året bød på 1.878 timers solskin. En prognose fra DMI lyder, at i juli i år får vi 332 solskinstimer, hvilket er en rekord.
- Temperaturen i Danmark stiger både sommer og vinter, og i den forbindelse vil vi opleve betydelige ændringer i forekomsten af hedebølger, lover Martin Olesen, meteorolog ved DMI i en pressemeddelelse.
I år har der været 57 sommerdage i Danmark, hvis man tæller dagen i dag med. Og det er en massiv rekord. I 2016, der også bød en rigtig flot sommer, var der 36 sommerdage. En sommerdag betegnes som en dag, hvor temperaturen et sted i landet kommer over 25 grader.
Klimapolitik er storpolitik
I år har vejret slået et utal af varmerekorder over hele kloden.
- 2018 er godt på vej til at blive et af de varmeste år nogensinde med nye temperaturrekorder i mange lande. Det er ikke overraskende. Hedebølgerne og den ekstreme varme, vi oplever, er i overensstemmelse med, hvad vi forventer som følge af klimaforandringer forårsaget af drivhusgasemissioner. Dette er ikke et fremtidsscenarie. Det sker nu, siger WMO's vicegeneralsekretær Elena Manaenkova i en erklæring.
I Algeriet nåede temperaturen 51,3 grader den 5. juli, det er ifølge World Meteorological Organization, WMO, den højeste pålidelige måling i Afrika nogensinde. Ligesom temperaturen i løbet af 24 timer i Oman ikke nåede under 42,6 grader, og det er formodentlig verdensrekord.
Senest har Taiwan nået en varmerekord, 40,3 grader, ligesom også japanerne har oplevet både varmerekorder på 41,1 grader og ekstrem nedbør, der har kostet flere mennesker livet. På den anden side af Stillehavet sveder de med varmegrader målt så højt som 48,9 grader i Californien og efterfølgende skovbrande, der har kostet flere mennesker livet.
Også vores egne naboer fra Sverige hærges af tørke og skovbrande, ifølge det svenske meteorologiske institut kan svenskerne være i gang med den varmeste juli i 260 år.
Svært spiselige argumenter
Med den udvikling, vi ser, bliver det lettere sagt end gjort at nå FN's Klimamål. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe udviklingen, understreger Eigil Kaas:
- Realistisk set bliver det svært, grænsende til umulige, at nå to-graders målet. Men der er mange områder, hvor man kan gøre meget mere, ikke kun transportområdet. For eksempel skal vi spise meget mindre kød.
Når du sidder som klimaforsker og kender disse realiteter, er du så holdt op med at flyve og spise kød?
- Politikerne skal tage ansvar og sige det ubehagelige – for eksempel at der skal skat på oksekød på 50 eller måske endda 100 procent. Det vil være utroligt effektivt. Så kommer vi langt, svarer Eigil Kaas, og indrømmer, at hans indsigt ikke har gjort ham til hverken vegetar eller flymodstander.