Viser det sig, at ingen bliver dømt for at have bedrevet spionage på dansk jord, så kan udenrigsministeren stå med et problem.
Sådan lyder det fra professor og ekspert i diplomati ved Københavns Universitet Martin Marcussen, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i går fortalte om en spionagesag på dansk jord.
Saudi-Arabien og Iran er under mistanke for at have bedrevet spionage som et led i en såkaldt stedfortræderkrig.
Iran og Saudi-Arabien har længe kæmpet om magt og indflydelse i Mellemøsten.
Og det er ikke usædvanligt, at rivaliserende lande kæmper uden for landenes grænser, har forsker på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen forklaret.
Det fik i går udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til blandt andet at indkalde Saudi-Arabiens ambassadør til at stå skoleret i Udenrigsministeriet.
- Reelt har han kaldt ambassadøren ind på baggrund af en mistanke. Det har nok fået ambassadøren til at rynke på brynene og spørge, hvad Danmark egentlig har gang i.
- Ministeren kan nu håbe på, at sagen er så stærk, at de sigtede personer kan blive dømt, for ellers risikerer han meget vel, at Saudi-Arabien vender tilbage og kræver en undskyldning, siger Martin Marcussen til P1 Morgen.
Fire personer sigtet for spionage
Mandag oplyste PET, at fire personer med tilknytning til efterretningstjenester i henholdsvis Saudi-Arabien og Iran er sigtet for at have spioneret på dansk grund.
Det fik blandt andet udenrigsminister Jeppe Kofod til at indkalde de to landes ambassadører i Danmark til samtaler samt at sende en henvendelse til den saudiske regering.
Men ifølge professor Martin Marcussen er nøgleordet her sigtelsen. En sigtelse er formelt blot en formulering af en mistanke. De tre sigtede eksil-iranere, der i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør, nægter sig skyldige i spionagesigtelsen.
Den fjerde, som er en person fra en iransk efterretningstjeneste, er sigtet for medvirken til forsøg på manddrab og for spionage og er varetægtsfængslet in absentia, da han ikke er i de danske myndigheders varetægt.
Dermed er de fire personer fortsat kun under mistanke for at have spioneret og således hverken tiltalt - hvilket vil sige, at beviserne juridisk er blevet vurderet til at kunne holde i retten - eller dømt.
Og set fra et diplomatisk synspunkt - altså kommunikationen mellem stater - er der en væsentlig forskel.
- Alle kan jo gå rundt og mistænke hinanden. Det er ikke nok til at sætte brand i den diplomatiske arena, siger Martin Marcussen, der forklarer, at en dansk henvendelse til en saudisk regering på baggrund af en mistanke risikerer at blive modtaget med et skuldertræk.
Et skuldertræk, der med tiden risikerer at blive til modkrav om en undskyldning, hvis sagen ikke medfører domme i retten.
- Set fra Saudi-Arabiens synspunkt, så har udenrigsministeren svinet Saudi-Arabien til. Hvilket kan være grund til at kræve en undskyldning senere.
Tålmodighed er bedre
Professoren vurderer, at en bedre reaktion lige nu havde været tålmodighed.
- Vent og se, hvor langt beviserne rækker. Om man kan få dem tiltalt og dømt. Så har man noget at have det i, og derfra kan man så bruge alle mulige diplomatiske virkemidler, siger Martin Marcussen.
Professoren pointerer dog, at han, i modsætning til udenrigsministeren samt medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn, ikke kender alle dagens detaljer.
- Udenrigsministeren har fremlagt beviser i Nævnet. Her er alle tilsyneladende overbevist om, at der er en klokkeklar sag. Derfor er det spændende, hvad retssystemet kommer frem til, siger Martin Marcussen.
Senere tirsdag bliver de fire sigtede personer fremstillet i grundlovsforhør.