Ekspert: Danskerne har det med kød, som amerikanerne har det med våben

Produktionen af hakkebøffer, svinekoteletter og kyllingelår står for 14,5 procent af den samlede menneskeskabte udledning af drivhusgasser i verden.

Allerværst er produktionen af oksekød, som står for 65 procent af den samlede udledning fra kødproduktion.

Og der er ingen udsigter til, at der vil blive produceret mindre kød i fremtiden. Faktisk forventer FN, at kødproduktionen frem mod 2050 vil stige med intet mindre end 70 procent på grund af efterspørgsel i for eksempel Kina og Indien.

Men i Danmark går det - ganske forsigtigt - i den anden retning. I hvert viser tal fra både Danmarks Statistik og supermarkedskæden Coop, at salget af kød i de seneste år er faldet eller stagneret.

Mere end anbefalet

Men selvom kødsalget er forsigtigt nedadgående, er der stadig rigtigt meget kød på de danske spiseborde.

Det fortæller Henrik Saxe, som er direktør ved Institut for Management Engineering på DTU, hvor man arbejder med bæredygtighed og risikoanalyse.

Ifølge Henrik Saxe spiser gennemsnitsdanskeren nemlig fortsat omkring 130 gram kød per dag, mens næringsanbefalingen lyder på 100 gram. Ifølge Danmarks Statistik spiste danskerne hver især 86,1 kilo kød om året.

Så meget kød har vi ikke altid spist, fortæller Henrik Saxe.

- Hvis man kigger på midten af det 20. århundrede til slutningen af det 20. århundrede, så har vi faktisk fordoblet vores kødforbrug.

De danske kødforbehold

Henrik Saxe forventer da heller ikke, at danskerne i den nære fremtid vil vinke helt farvel til hverken frikadeller, flæskesteg eller farsbrød.

- Vi vil meget nødigt slippe det kød, vi spiser, ligesom amerikanerne meget nødigt vil slippe de våben, som de går rundt med.

- Vi har nogle nationale forbehold over for, hvad vi vil være med til, og hvad vi ikke vil være med til, og der er kød åbenbart en af de ting, som danskerne meget nødigt vil give slip på, siger Henrik Saxe.

Dels klima, dels sundhed

Når danskerne vælger at købe mindre kød, så er det dels af hensyn til klima og miljø, og dels af hensyn til sundhed. At spare penge er sandsynligvis ikke et hensyn, som danskerne tager, mener Henrik Saxe.

- Det, man faktisk har gjort, når man spiser mindre kød, er, at man spiser mindre svinekød og spiser mere oksekød. Og det er ikke ligefrem en besparelse, siger han.

Ifølge en undersøgelse fra Coop køber 20 procent af danske forbrugere mindre kød i dag, end de gjorde for et år siden. I stedet køber kunderne ifølge Coops egne tal dyrere kød - enten af bedre kvalitet eller med højere dyrevelfærd.

Dyr pris for en god bøf

Når produktionen af oksekød er særlig omkostningsrig, så handler det ikke kun om, at køerne udleder omfattende mængder af metangas og nitrogendioxid fra deres fordøjelsessystem.

Også foder til den omfattende kvægproduktion kræver store naturlige ressourcer. Græsning og produktion af korn, majs og soja til foder medfører ødelæggende skovdrift. Samtidig udpines landbrugsjord rundt omkring i verden.

Og der skal meget foder til en enkelt omgang oksefilet. En ko æder nemlig 60 kilo foder om dagen - det vil sige cirka 55 tons foder i løbet af sit liv. På den måde bruger man 180 gange koens kødvægt i form af foder, inden den ender som en bøf på tallerkenen.

- Husdyr i USA æder 90 procent af sojahøsten, 80 procent af majhøsten og 70 procent af kornhøsten. I EU æder vores husdyr 60 procent af kornhøsten. Og det er klart, at det kunne man brødføde rigtigt mange mennesker med, siger Henrik Saxe.

Kan blive katastrofalt

I FN's klima og landbrugsorganisationer efterspørger man handling hos kødproducenterne, der kan sikre, at klimaet ikke kommer til at lide under den omfattende kødproduktion, som forventes i løbet af de kommende 35 år.

Det kan da også blive katastrofalt for verdens klima, hvis udviklingslandene fremover kommer til at spise lige så meget kød, som man gør i de udviklede lande, siger Henrik Saxe.

- Men vi kan jo håbe det bliver anderledes. Vi kan også håbe, at industrilandene kommer til at spise mindre kød, måske lige som vores bedsteforældre spiste kød. Det vil sige cirka halvdelen af, hvad vi gør i dag, siger han.