FAKTATJEK: Kød-kritisk Cowspiracy-dokumentar fifler med fakta

Rystende, tankevækkende og vigtig. Sådan lyder de danske mediers reaktion på den omdiskuterede dokumentarfilm Cowspiracy, hvis hovedbudskab er, at produktion af kød er en af de største trusler mod planetens velbefindende, og at man derfor bør droppe at spise kød.

Filmen har da også skabt stor debat på de sociale medier - blandt andet på filmens facebookside, hvor mange skriver, at de er blevet veganere efter at have set den.

DR's Detektor har også set filmen og kan afsløre, at både fakta og den måde, som fakta præsenteres på, flere steder i filmen er misvisende og forsimplet.

Forskere: Urealistisk tal

En af filmens centrale pointer er, at 51 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser stammer fra husdyr og deres biprodukter.

Se klip fra netflix-versionen.

På hjemmesiden er påstanden om de 51 procent underbygget med tre kilder. Den ene kilde er en artikel fra 2009 fra tænketanken Worldwatch Institute, skrevet af to miljøspecialister, mens de to andre kilder begge henviser tilbage til den samme artikel fra Worldwatch Institute.

Artiklen fra Worldwatch Istitute er dog blevet kritiseret af en lang række forskere efter udgivelsen. Blandt andet i en artikel fra 2011, hvor en række forskere kommer med kritik af regnestykket bag de 51 procent.

Én af dem er chef for husdyrhold og sektor for Analyse og Politik ved FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Henning Steinfeld:

- De 51 procent er ikke et realistisk tal. De medregner dyrenes udånding, der indgår i en naturlig cyklus og bliver optaget af planterne, som dyrene spiser, siger han til Detektor.

Også Seniorforsker i husdyr ved Verdensbanken og tidligere forsker ved FAO, Pierre Gerber, fortæller, at de 51 procent er højt sat:

- Det er resultatet af en fejlagtig metode. Tallet er så højt, fordi de har medregnet dyrenes udånding og bruger flere andre omdiskuterede kilder til udledning.

Samme melding lyder fra Adrian Leip, forsker ved Joint Research Centre under Europa Kommissionen og Jørgen Eivind Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Og forskerne er ikke de eneste, der mener, at køernes udånding skal holdes ude af regnestykket. Ifølge retningslinjerne fra FN's panel for klimaændringer, IPCC, skal man ikke medregne dyrs udånding, når man opgør udledningen af drivhusgasser. Også IPCC-panelet påpeger, at udåndingen skal ses som en naturlig cyklus, hvor den CO2 dyrene udånder, bliver optaget af planterne og omdannet til ilt via såkaldt fotosyntese.

Sidestiller stigning i antal dyr med stigning i udledning

Medregningen af udånding er ikke den eneste kritik, der har været af artiklen fra Worldwatch Institute.

Regnestykket er blandt andet blevet kritiseret for at bygge på en antagelse om, at udledningen af drivhusgasser fra husdyr er steget med 12 procent fra 2002 til 2009, fordi antallet af dyr i samme periode er steget med 12 procent.

Men ifølge Henning Steinfeld er det forkert at antage, at en stigning på 12 procent i antallet af husdyr fører til en tilsvarende stigning i udledning af drivhusgasser:

- Man er blevet mere effektive i produktionen af kød, så man udleder færre drivhusgasser pr. kg kød, forklarer han til Detektor.

Forfattere har svaret på kritik

Detektor har været i kontakt med den ene af de to forfattere bag artiklen fra Worldwatch Institute, Jeff M. Anhang, som nu er ansat ved den internationale organisation World Bank Group. Men det er ikke lykkedes Detektor, at få en kommentar til citat. Artiklens anden forfatter Robert Goodland lever ikke længere.

I 2011 kommenterede de to forfattere dog på kritikken i en artikel. Her skriver de, at de står ved deres påstand om, at husdyr og deres biprodukter står for 51 procent af udledningen af drivhusgasser. De skriver tilmed, at husdyrs udånding bør tælles med, når man udregner husdyrs udledning af drivhusgasser. Blandt andet fordi udånding fra husdyr er en menneskeskabt kilde til drivhusgasudledning, og derfor skal medregnes på lige fod med udledning fra transport.

I artiklen fra 2011 kommenterer Jeff M. Anhang og Robert Goodland ikke på kritikken af antagelsen om, at udledningen af drivhusgasser er steget med 12 procent fra 2002 til 2009.

Plukker i rapporter

Uanset om de 51 procent er retvisende eller ej, vælger folkene bag Cowspiracy at bruge et af de højeste tal i debatten uden samtidig at fortælle, at tallet er blevet kritiseret, og at flere andre undersøgelser konkluderer, at udledningen fra kødproduktion står for langt mindre end 51 procent af den samlede udledning.

Folkene bag filmen bruger ellers selv en undersøgelse, som kommer frem til et langt lavere tal. Nemlig en rapport fra 2006 fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO, som konkluderer, at husdyravl står for 18 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

De 18 procent nævnes på filmens hjemmeside, men undlades i selve filmen. FAO-Rapporten bruges i stedet til at underbygge én af filmens andre centrale pointer - nemlig, at husdyravl udleder flere drivhusgasser end hele transportsektoren.

Sammenligner æbler og pærer

I FAO-rapportens indledning står ganske rigtigt, at husdyravl udleder flere drivhusgasser end transportsektoren. Men ifølge én af forfatterne bag rapporten, Pierre Gerber, er sammenligningen dog problematisk, da udledningen fra de to sektorer er opgjort forskelligt.

- Jeg ville ikke lave sammenligningen i dag. Den blev lavet, da rapporten blev udgivet for at have en reference uden for landbrugssektoren. Men det ledte til misforståelser. Udledningen fra husdyravl var baseret på en livscyklusanalyse, hvor vi har medregnet både den direkte og indirekte udledning. For transportsektoren har vi derimod brugt et tal fra IPCC, der kun medregner den direkte udledning, siger han til Detektor.

I en nyere FAO-rapport fra 2013 droppede forskerne derfor at sammenligne udledningen af drivhusgasser fra henholdsvis husdyravl og transportsektoren.I samme rapport nedjusterer forskerne fra FAO samtidig andelen af udledning fra husdyravl fra 18 procent til 14,5 procent.

- Andelen er faldet. Men faktisk er den absolutte mængde ikke ændret meget. Vi brugte forskellige regnemetoder i de to rapporter, men endte på cirka samme mængde udledning i begge rapporter. Men fordi de andre sektorer udleder mere drivhusgas, er husdyravlens andel faldet i perioden, siger Pierre Gerber til Detektor.

Misvisende brug af grafik

Det er ikke kun filmens fakta, der er problematisk. I filmen præsenteres en lang række grafikker, som skal hjælpe seerne med at forstå de alarmerende budskaber. Men Detektor har sammenholdt nogle af de mange søjlediagrammer i filmen med de tal, de dækker over. Og den sammenligning afslører, at flere af filmens grafikker er overdrevne.

For eksempel i grafikken nedenfor, som viser forskellen mellem husdyrenes og befolkningens vandforbrug. Men søjlen, der viser dyrenes vandforbrug, er gjort langt større, end den burde, hvis den skal passe med tallene.

Filmens brug af grafik er ifølge lektor og underviser i grafisk retorik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Niels Heie, direkte misvisende:

- Det er vigtigt, at man kan aflæse den korrekte størrelse af diagrammet. Det, der vises i diagrammet, skal være sandt. Men det her er direkte misvisende, siger han til Detektor og tilføjer:

- Man snyder jo seeren, for man lægger jo ikke mærke til de forkerte størrelsesforhold, hvis man ikke lige tænker over det, eller ikke er trænet i den slags, siger han.

I klippet kan man se Cowspiracys præsentation af forholdet mellem, hvor meget henholdsvis mennesker og køer drikker og spiser.

Filmens grafiske fremstilling af madforbruget hos mennesker og dyr er også overdrevet. I grafikken nedenfor kan man se, at søjlen, der viser husdyrenes madforbrug, er langt større, end den burde være, hvis det skal passe med tallene.

I bedste fald er det dårligt håndværk

De overdrivelser, som Detektor har fundet i filmens grafikker, understøtter konsekvent filmens budskab om, at produktion af kød er et stort problem. En tendens, der ifølge lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mette Sejsbo nærmer sig manipulation:

- Når de gentagne gange overdriver deres pointe i brugen af deres grafik, peger det jo i retning af manipulation. Men man kan jo ikke vide, om det er bevidst, siger hun og tilføjer:

- Man kan sige, at det i værste fald er bevidst manipulation, og at det i bedste fald er dårligt håndværk og sjusk.

Mette Sejsbo understreger samtidig, at det er vigtigt at bruge grafik rigtigt, da "øjet ofte vinder over øret", når det kommer til at forstå budskaber.

- Det er en tommelfingerregel, at øjet vinder over øret - især når det er faktuelle oplysninger som eksempelvis tal. Vi har svært ved at huske tal, men forholdet mellem to størrelser er lettere at huske. Og dermed bliver manipulationen værre, hvis man bruger det forkert, siger Mette Sejsbo til Detektor.

Filmen udstiller miljøorganisationer

En central præmis for filmen er påstanden om, at de store miljøorganisationer er i ledtog med kødindustrien, og at de derfor ikke vil bringe kritik af kødindustrien. En pointe, filmens titel Cowspiracy, også spiller på.

Den manglende kritik af kødindustrien fra miljøorganisationerne bliver også forklaret i filmen af eksperterne, Michael Pollan og Dr. Will Tuttle. De fortæller, at organisationerne ikke vil fortælle om det, da de er afhængige af medlemmernes bidrag, og at det vil mindske bidragene til organisationerne at fortælle om det. Blandt andet bliver organisationerne Greenpeace, Sierra Club, 350.org og Amazon Watch kritiseret for ikke tydeligt at bringe oplysninger om husdyravls skadelige effekter på miljøet.

Detektor har dog via en simpel søgning på organisationernes hjemmeside fundet frem til, at alle de nævnte organisationer har omtalt de skadelige effekter ved husdyravl:

Detektor har i flere omgange forsøgt at få en kommentar fra folkene bag Cowspiracy, men de er ikke vendt tilbage. Heller ikke Netflix, som udbyder filmen, er vendt tilbage på henvendelsen fra Detektor.