EU's politiske top sætter nu øget fokus på, at sanktioner bliver overholdt. Det sker efter DR har afsløret nøl fra EU's side i sagen om den fynske virksomhed Dan-Bunkering, der er sigtet for i strid med EU’s sanktioner at have leveret jetbrændstof til brug i Syrien.
DR afdækkede i oktober, at EU-systemet gennem flere år kendte til konkrete oplysninger om, at russiske tankskibe i strid med EU's sanktioner smuglede jetbrændstof til Syrien fra EU-lande. Men selvom EU's udenrigschef lovede at undersøge sagen, skete der tilsyneladende ingenting.
Afsløringen fik den danske europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) til at rejse et hastespørgsmål til udenrigschefen for at finde ud af, om EU-Kommissionen var klædt godt nok på til at bekæmpe sanktionsovertrædelser.
Og i et svar til Niels Fuglsang lyder det nu, at Kommissionen konstant arbejder på at forbedre virkningen af sanktioner.
- Kommissionen har allerede afsat flere medarbejdere og flere ressourcer til at udforme, fortolke og håndhæve sanktioner, skriver Kommissionen til den danske europaparlamentariker.
Samtidig har EU's nyudnævnte Kommissionsformand Ursula von der Leyen sat det som et erklæret mål, at EU's politiske top fremover sætter effektivt ind over for sanktionsovertrædelser. Opgaven har hun pålagt EU's nye finanskommissær:
- Jeg vil have dig til at sikre, at EU's sanktioner bliver ordentligt håndhævet, især gennem det finansielle system, lød det fra Ursula von der Leyen til finanskommissæren, da han i efteråret fik overdraget sine politiske opgaver for de kommende fem år.
Uklart svar fra EU
Kommissionens udmelding om, at der nu er afsat flere ressourcer til at bekæmpe sanktioner, gør dog ikke socialdemokraten Niels Fuglsang tilfreds.
- Kommissionen svarer, at der er blevet sat mere personale og ressourcer af til at håndhæve de her sanktioner. Hvis det er tilfældet, er der jo sket noget i den forstand, at man har opprioriteret området, og det er positivt. Men jeg har brug for at vide, hvor mange medarbejdere og hvor mange ressourcer, og hvad betyder det helt konkret.
Niels Fuglsang påpeger, at EU-Kommissionen ikke svarer på, om EU har afsat nok ressourcer til at overvåge EU's sanktioner, som ellers var det, han konkret spurgte til.
- Det er simpelthen ikke godt nok. Betyder 'mere personale', at man går fra en til to personer, eller er det flere personer? Siden hvornår er der afsat ekstra ressourcer? Og er det tilstrækkeligt? Vi taler om mulig ulovlig eksport af jetbrændstof, der er brugt til bombetogter i Syrien, hvor civile er blevet slået ihjel. Jeg har svært ved at forestille mig en vigtigere sag, siger han.
DR har i en mail spurgt EU-Kommissionen, hvor mange medarbejdere og ressourcer, der tidligere var afsat til at arbejde med sanktioner, og hvor mange der er nu. Men Kommissionen gentager i sit svar blot, at "Kommissionen har afsat flere medarbejdere og ressourcer” uden at fortælle hvor mange.
Brexit svækker sanktioner
De ekstra ressourcer og personale handler dog ikke nødvendigvis om at styrke EU's sanktionspolitik her og nu. De skal måske snarere opveje, at EU mister en vigtig drivkraft på sanktionsområdet, når Storbritannien forlader EU. Det vurderer forsker og sanktionsekspert Emil Dall.
- Storbritannien har traditionelt været en stor fortaler for sanktioner i EU og har afsat langt flere ressourcer til sanktioner end mange andre medlemslande. Man anslår, over halvdelen af de personer og virksomheder, der er sat på EU’s sanktionsliste, er blevet sanktioneret på baggrund af bevismateriale fra Storbritannien, siger han.
Emil Dall er ansat ved den britiske tænketank Royal United Services Institute (RUSI), der beskæftiger sig med sikkerheds- og forsvarspolitik.
- Når Storbritannien forlader EU, mister Bruxelles derfor et vigtigt aktiv i sanktionsområdet og formentlig også ressourcer, som skal erstattes, siger Emil Dall.
Ansvaret flyttes
Forskeren mener dog samtidig, at den nye EU-Kommission, som trådte til 1. december, har en klar ambition om at styrke EU’s sanktioner på længere sigt.
Derfor har EU's nye kommissionsformand flyttet ansvaret for at overvåge sanktioner fra EU's udenrigschef til finanskommissæren, Valdis Dombrovskis, der samtidig er en af Kommissionens tre ledende næstformænd.
- Det er en indrømmelse fra EU's side af, at EU's sanktioner ikke har fungeret hidtil, og at EU kan gøre mere for at sikre, at sanktioner bliver gennemført af de enkelte lande.
Under Dombrovskis vil EU-Kommissionen 'støtte og vejlede' medlemslandene i at håndhæve sanktioner, står der i Kommissionens svar til socialdemokraten Niels Fuglsang.
- Det betyder nok, at man i første omgang blot vil give en hjælpende hånd til medlemslande, der ikke lever op til reglerne, vurderer Emil Dall fra tænketanken RUSI.
- Men flytningen lægger fundamentet til en langt mere aggressiv tilgang til at håndhæve sanktioner på længere sigt.
Emil Dall peger på, at man ved at flytte ansvaret for sanktioner til finansområdet blandt andet får mulighed for at lægge sag an mod medlemsstater, som ikke håndhæver lovgivningen korrekt. En længere analyse af Emil Dall kan læses her.
Græske og cypriotiske havne
EU's udenrigsministre vedtog i 2014 et forbud mod at levere, sælge eller eksportere jetbrændstof til Syrien eller til brug i Syrien. Formålet med sanktionerne var at beskytte civilbefolkningen i det krigsramte land mod luftangreb.
I 2016 sendte USA hemmelige efterretninger til Danmark om, at den fynske virksomhed Dan-Bunkering så ud til at bryde EU-forbuddet ved at levere jetbrændstof til russiske skibe, der sejlede det videre til Syrien. Omtrent samtidig skrev det internationale nyhedsbureau Reuters om de samme russiske skibe, at de ifølge en række kilder smuglede jetbrændstof til Syrien gennem græske og cypriotiske havne.
Det var på den baggrund, at EU's daværende udenrigschef Federica Mogherini i februar 2017 svarede Europa-Parlamentet, at Kommissionen undersøgte sagen og var i dialog med relevante medlemslande. Men først da DR næsten to år senere søgte aktindsigt i, hvad der var sket, skrev EU-Kommissionen til Grækenland og Cypern og spurgte til oplysningerne fra artiklen.
Nye spørgsmål til Kommissionen
DR's dækning har altså vist, at EU-Kommissionen først efter flere år fulgte formelt op på oplysningerne om det mulige sanktionsbrud. Desuden orienterede EU-Kommissionen ikke de øvrige medlemslande om sagen.
Derfor er der brug for et mere klart svar fra EU-Kommissionen på, hvordan den vil stramme op, siger europaparlamentariker Niels Fuglsang. Han vil nu stille yderligere spørgsmål til Kommissionen.
- Kommissionen har vist, at den har været fuldstændig ukvalificeret og ikke har været i stand til at håndhæve de sanktioner, man har vedtaget i EU mod Syrien. Og med det svar, Kommissionen har givet, har vi ingen garanti for, at det kommer til at ændre sig i fremtiden. Det er det, vi skal have sikkerhed for, siger han.
Dan-Bunkering har erkendt at have leveret jetbrændstof til de russiske tankskibe i sagen, men afviser brud på EU’s sanktioner. Ifølge Dan-Bunkering stod der ikke på virksomhedens leveringsdokumenter, at skibene skulle til Syrien.
Bagmandspolitiet har efter DR's afsløringer sigtet Dan-Bunkering for brud på EU's Syrien-sanktioner, men virksomheden er ikke tiltalt i sagen.
Grækenland har til EU-Kommissionen oplyst, at der verserer en sag ved en græsk domstol mod kaptajnen på et af de russiske skibe, som er mistænkt for at have smuglet jetbrændstof til Syrien. Cypern har svaret Kommissionen, at myndighederne for længst har ageret på de oplysninger, der kom frem i 2016, og at sagen er løst. DR har forgæves forsøgt at få flere oplysninger fra de to lande.