EU bør etablere en særlig enhed, der har til opgave at holde øje med, om EU’s sanktioner bliver overholdt.
Det mener den internationale sanktionsekspert Ian Stewart fra King’s College London, som er specialiseret i sanktionsovertrædelser i det maritime miljø.
DR har i dag afsløret, at EU’s udenrigschef ventede næsten to år med at tage formel kontakt til medlemslande, selvom hun fik rapporter om, at skibe i strid med EU’s sanktioner smuglede jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien fra EU-lande.
Og sagen udstiller ifølge Ian Stewart, at der ikke er nogen i EU-systemet, der har til opgave at holde øje med sanktionsovertrædelser.
- Hvis jeg var ansvarlig og fik den slags oplysninger, så ville jeg samle medlemslandene med det samme og spørge: Hvad er det, der sker her? Jeg ville slå i bordet for at sikre mig, at vi fik styr på situationen. Men ud fra de oplysninger, I har fået fra EU, ser det ikke ud til at være sket, siger han.
Underminerer egen politik
Ian Stewart forsker blandt andet i, hvad man kan gøre for effektivt at håndhæve sanktioner. Og forskeren ser et stort problem med den måde, EU’s sanktioner fungerer i dag.
- Formålet med sanktionerne er at fremme EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er meningen, de skal gøre verden til at bedre sted. Men når der ikke er nogen, der holder øje med, om de bliver overholdt, så er de ikke særlig effektive. Og det underminerer virkelig EU’s politik på det her område, siger han.
Ifølge Ian Stewart er problemet, at EU ikke har nogen enhed som undersøger, om der sker brud på sanktioner og giver medlemsstater besked, hvis den opdager mistænkelige forhold. Det er der i FN, som har vedtaget sanktioner mod Nordkorea.
Men altså ikke EU, som blandt andet også har sanktioner mod Syrien. Sanktioner der blandt andet gør det ulovligt for europæiske virksomheder at sælge eller levere jetbrændstof til brug i Syrien.
- Der findes allerede avancerede computersystemer derude, som kan behandle store mængder af data. De kan for eksempel spore skibe og identificere, når de slår deres lokationssendere fra for at mørklægge sejladser, siger Ian Stewart.
- Spørgsmålet er: Hvem tager ansvar for at overvåge det? Der er nødt til at være en enhed, der har mandatet, økonomien og medarbejderne til det. Og det er der ikke i øjeblikket.
Sanktionseksperten pointerer, at det også vil have en præventiv effekt, hvis flere virksomheder bliver stillet til ansvar.
Menneskelige konsekvenser
Herhjemme har Bagmandspolitiet sigtet den fynske virksomhed Dan-Bunkering for i perioden 2015-2017 at have solgt eller leveret jetbrændstof til Syrien eller til brug i Syrien i strid med EU’s sanktioner. Det er sket efter DR’s afsløringer i sagen.
Og at leverancerne kan være fortsat gennem så lang tid, viser ifølge sanktionseksperten, hvorfor der er behov for at stramme op.
- Den her sag er et eksempel på, hvordan manglen på overvågning kan betyde, at sanktionsbrud får lov til at fortsætte. Og det har konsekvenser i den virkelige verden – som for eksempel jetbrændstof, der ender i kampfly, som bomber civile mål.
Dan-Bunkering er ikke tiltalt i sagen og afviser brud på EU’s sanktioner.