EU's top bliver nu trukket ind i sagen om den fynske virksomhed Dan-Bunkering, der er mistænkt for at have leveret jetbrændstof til Syrien i strid med EU's sanktioner.
EU's udenrigschef, Federica Mogherini, lovede nemlig for flere år siden at undersøge rapporter om, at sanktionerne blev brudt. Men hun gjorde tilsyneladende ingenting - i hvert fald ikke noget, der kan dokumenteres. Det viser oplysninger, DR har fået aktindsigt i.
- Når der er så alvorlig en sag, så må man tage formel kontakt fra dag ét. Jeg kan nærmest ikke tænke på en mere alvorlig sag end den her, hvor uskyldige mennesker bliver slået ihjel af en diktator, siger Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
I februar 2017 lød budskabet fra udenrigschefen til Europa-Parlamentets medlemmer, at EU var i fuld gang med at få undersøgt, om europæiske lande bidrog til at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.
Meldingen kom, efter at en artikel fra nyhedsbureauet Reuters få måneder forinden havde beskrevet omfattende leverancer af jetbrændstof til Syrien til støtte for den syriske præsident, Bashar Al-Assad.
Reuters afslørede, at to navngivne russiske tankskibe i strid med EU’s sanktioner smuglede jetbrændstof til Syrien via EU-landene Cypern og Grækenland, og at leverancerne spillede en nøglerolle i at opretholde russiske bombetogter i det borgerkrigsramte land.
EU havde indført et forbud mod at levere jetbrændstof til Syrien for at stoppe angreb på civilbefolkningen i Syrien. Og Europa-Parlamentet spurgte derfor udenrigschefen, hvad Kommissionen gjorde for at få undersøgt oplysningerne. I sit skriftlige svar til Europa-Parlamentet i februar 2017 oplyste Federica Mogherini, at EU havde drøftelser med flere medlemslande for at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen.
Først kontakt, da DR spørger
Men ifølge oplysninger, DR har fået aktindsigt i, har EU først næsten to år senere skrevet til medlemslande og spurgt til de ulovlige leverancer.
Det skete først, da DR søgte aktindsigt i, hvad EU havde foretaget sig. Den 6. november 2018, to uger efter DR's første henvendelse, skrev EU til to medlemslande for at få undersøgt oplysningerne i artiklen fra Reuters. På det tidspunkt var artiklen to år gammel.
De to lande, der bliver nævnt i artiklen, er Grækenland og Cypern. Og de to mails er det første skriftlige spor af, at EU har handlet i sagen.
EU’s udenrigstjeneste oplyser til DR, at man forud for de to mails har haft uformelle kontakter med medlemslande både i 2017 og i 2018. Det kan for eksempel være i form af personlige møder, oplyser udenrigstjenesten. Men da intet er skrevet ned, og der ikke er gemt nogen lyd- eller videooptagelser, kan der ikke udleveres nogen oplysninger om kontakterne, lyder det.
DR har trods gentagne forespørgsler ikke kunnet få svar på, hvordan udenrigstjenesten kan vide, at der i to år har været uformelle kontakter, hvis der intet er skrevet ned om det. DR har heller ikke kunnet få indsigt i, hvad der står i de mails, som udenrigstjenesten i november 2018 sendte til to medlemslande.
Parlamentariker: En alvorlig sag
Europaparlamentariker Niels Fuglsang er stærkt kritisk over for forklaringen fra udenrigschef Federica Mogherini og EU-Kommissionen, som hun er en del af. Han mener, at Kommissionen må dokumentere det, hvis den har haft uformelle kontakter.
- Derfor har jeg tænkt mig at rejse den her sag og spørge EU-Kommissionen, hvad det er for uformelle kontakter, der er tale om. For vi skal altså have klarhed på, om EU-Kommissionen har foretaget sig noget, eller om man intet har foretaget sig. Det er jo lidt det sidste, det ligner. Og det synes jeg er en alvorlig sag, siger Niels Fuglsang.
Folketingsmedlem Martin Lidegaard fra det Radikale Venstre var som udenrigsminister i 2014 med til at vedtage EU’s forbud mod at levere jetbrændstof til brug i Syrien. Også han er overrasket over, at EU-Kommissionen med udenrigschef Mogherini i spidsen ikke agerede mere håndfast på rapporterne om, at forbuddet blev overtrådt.
- Det kommer fuldstændig bag på mig, hvis Kommissionen ikke er kommet efter lande, der ser ud til at overtræde sanktionerne. Det er jo det, der er Kommissionens opgave, og hvis ikke man har gjort det, er det en kæmpe fejl. Det er jo hele Syriens skæbne, der står på spil, siger han.
- Det giver jo ingen mening, at man sidder 28 udenrigsministre og bliver enige om at indføre de her sanktioner for at lægge en dæmper på konflikten i Syrien, og der så ingenting sker, når det kommer frem, at de ikke bliver overholdt.
Tråde til Dan-Bunkering
De nye oplysninger trækker EU’s absolutte top ind i sagen om den fynske virksomhed Dan-Bunkering, som i september blev sigtet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) for at have solgt og leveret jetbrændstof til brug i Syrien i strid med EU’s sanktioner.
DR afslørede i april, at Dan-Bunkering har fået betaling af russisk militær for at levere jetbrændstof til to russiske tankskibe, som derefter har sejlet brændstoffet til Syrien i 2016 og 2017. Det viser amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.
Men allerede i efteråret 2016 fik Danmark flere advarsler fra USA om, at Dan-Bunkering så ud til at overtræde EU’s sanktioner. Som DR kunne fortælle i går, gav Danmark gav ikke oplysningerne videre til EU, som medlemslandene ellers er forpligtet til.
- Det er en vild historie. Det ser ud som om, hverken EU eller den danske regering har reageret på noget, der bare skal reageres på. Jeg mindes ikke at have prøvet noget lignende i min tid som udenrigsminister, siger Martin Lidegaard.
Det er EU’s medlemslande, der har ansvaret for at håndhæve sanktionerne, mens EU-Kommissionen skal kontrollere, at det sker. Men sagen viser, at systemet ikke fungerer godt nok, mener også lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
- Det er klart, at EU bør tage ved lære af det her og være mere strikse med at håndtere forpligtelserne i forhold til at føre tilsyn. Og de skal være lidt hårdere over for de nationalstater, som ikke har styr på tingene, siger han.
Han hæfter sig ved, at Danmark heller ikke orienterede EU om sagen.
- Danmark skal altså have styr på det her, for det bliver ikke sidste gang, vi kommer til at bruge sanktionsvåbenet. Vi skal være bedre til at bakke op om de politikker, vi selv er med til at vedtage, siger Peter Viggo Jakobsen.
Handler om værdier
Medlem af Europaparlamentet Niels Fuglsang kalder både Danmarks og EU-Kommissionens indsats i sagen for ”utilstrækkelig”.
- Det er alvorligt, at Danmark og EU-Kommissionen ikke underretter hinanden og ikke underretter de andre medlemslande. Det handler om vores værdier, og det handler om at prøve at bruge vores indflydelse til at skabe en bedre verden, siger Niels Fuglsang.
I Danmark har politiet og anklagemyndigheden fået hård kritik for manglende efterforskning af sagen om Dan-Bunkering siden første politianmeldelse i efteråret 2016.
Mogherini vil ikke kommentere
Gennem flere måneder har DR forsøgt at få et interview med EU’s udenrigschef, Federica Mogherini for at høre, hvad hun gjorde for at få undersøgt rapporterne om ulovlige leverancer af jetbrændstof til Syrien. Det har hun afvist.
DR har også forsøgt at få Grækenland og Cypern til at svare på, hvad de to lande har gjort for at undersøge, om der blev smuglet jetbrændstof til russiske kampfly til Syrien via deres havne - sådan som nyhedsbureaet Reuters skrev i november 2016.
Men trods henvendelser til begge landes udenrigsministerier og deres ambassader i Danmark gennem flere uger, er det ikke lykkedes at få et svar.
Dan-Bunkering har erkendt at have leveret brændstof til de russiske tankskibe, men afviser brud på EU’s sanktioner. Ifølge Dan-Bunkering stod der ikke på virksomhedens leveringsdokumenter, at skibene skulle til Syrien.
Bagmandspolitiet har efter DR's afsløringer sigtet Dan-Bunkering for brud på EU's Syrien-sanktioner, men virksomheden afviser sanktionsbrud og er hverken tiltalt eller dømt i sagen.