Hvad synes du om Aula?
Det spørgsmål bliver nu stillet til næsten 200.000 forældre og 200.000 medarbejdere på skole- og daginstitutionerne i flere af landets kommunerne.
For kommunernes it-fællesskab Kombit, der står bag Aula, vil gerne vide, hvordan brugerne benytter den digitale kontaktbog i hverdagen - og hvordan de oplever den.
Ikke bange for skældud
Debatten om Aula blussede op igen, da statsminister Mette Frederiksen (S) omtalte kritikken under sin tale til Folketingets åbning i oktober:
- Jeg har stadig til gode at møde forældre, der er rigtig glade for alt, hvad Aula fører med sig. Derfor er det også fristende bare at afskaffe Aula. Og selvfølgelig kan og skal vi diskutere, om det var klogt, at vi i sin tid tog initiativ til den platform.
Direktøren i Kombit afviser dog, at stasministerens omtale af Aula er årsagen til, at Kombit nu laver en ny brugerundsøgelse.
Han tilføjer, at de hos Kombit ikke er bange for kritikken og siger, at:
- Vi vil holde debatten i live og prøve at få nogle nye perspektiver fra den nye data og indspark om, hvordan Aula skal se ud, og hvordan den skal bruges. Vi håber, at den kan give et mere nuanceret billede af, hvad Aula er, og hvor der kan forbedres.
Frikvarter til Aula
I undersøgelsen vil der blandt andet blive spurgt til, hvordan brugerne oplever funktionerne og kulturen på Aula. Det vil i den sammenhæng være muligt at komme med forslag til forbedringer.
Direktøren for Kombit har selv et forslag til en forbedrende funktion. Han foreslår, at Aula for eksempel kan blive sat på pause i nogle timer af dagen.
- Vi spørger til nogle ting, som ikke findes i dag, men som brugerne måske kunne ønske sig. Det kunne være, at man skal kunne standse for beskeder. Skal Aula holde fri engang imellem?
En anden ændring, som Kristian Vengsgaard foreslår, kunne være at inddele beskederne efter, hvor vigtige de er.
Hos Kombit synes man også, at det er nødvendigt, at funktionerne og kulturen i Aula bliver videreudviklet i de næste mange år.
- Når vi leverer teknologi, så skal vi også tage en del af ansvaret for at prøve hele tiden at gøre det bedre. Så vi skal prøve om teknikken kan blive bedre og understøtte den kultur, vi gerne vil have i Aula, siger Kristian Vengsgaard, der er direktør i Kombit.
I 2019 blev det meldt ud, at kommunerne samlet skal betale 350 millioner kroner til udvikling, forbedring og drift af Aula for otte år.
Klassens problembarn
Faktisk havde Aula ikke været i skolen særlig længe, før lærerne skrev hjem om, at den skabte problemer i klassen.
Og allerede i samme skoleår, i 2019, anbefalede Det Nationale Stresspanel under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium at lukke Aula, fordi platformen stressede brugerne.
I årene efter begyndte Kombi at spørge til brugernes tilfredshed med Aula. I den seneste undersøgelse, der er fra 2022, lå tilfredsheden blandt lærerne i folkeskolen på 2,65 og for pædagogerne i daginstitutionerne på 3,5.
Der blev spurgt om tilfredshed på en skala fra 1 til 5, hvor 5 var det bedste.
Selvom Kombit ikke har inviteret alle Aula-brugerne med til at besvare spørgeskema et denne gang, håber de på, at omkring 20 procent af de næsten 400.000 adspurgte brugere vil deltage.