Direktøren bag Aula er åben for at lave ændringer af platformen, så både forældre og lærere får mere tid til at puste ud.
Det fortæller direktør Kristian Vengsgaard få dage efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) under Folketingets åbning luftede tanken om at få lukket den omstridte digitale kontaktbog.
Politiken skriver i dag, at beskederne flyder i særdeles høj hastighed hver morgen mellem 8.30 og 9.30. I den morgentime bliver der sendt – hold fast – 10.000 beskeder i minuttet.
Desuden konkluderede Sundhedsministeriets Stresspanels undersøgelse fra 2019, at den digitale kommunikation mellem skole og forældre, der dengang hed ForældreIntra, mange steder havde skabt en "meddelelsesforurening" og gav et "socialt pres" for at være opdateret om sit barn.
Det er direktøren for Kombit, der driver Aula, åben for at få ændret.
- Systemet er tilgængeligt hele tiden og holder aldrig fri. Så måske skal vi kigge på, om det kan holde fri for de forskellige grupper som forældre og lærere på forskellige tidspunkter, siger Kristian Vengsgaard til P1 Morgen.
Aula har samme udfordring som andre sociale medier
Han ærgrer sig over, at Aula er med til at give brugerne stress og peger på, at platformen rummer de samme udfordringer som alle andre sociale medier. Men han synes ikke, det nødvendigvis er platformen i sig selv, der skaber den stress.
I stedet er det mere indholdet af beskederne, der bliver sendt derinde, og at mange forventer et hurtigt svar.
Han nævner også muligheden for, at Aula fremover kan prioritere beskederne, alt efter hvor vigtige de er. Dermed vil de vigtigste komme øverst, og dem, der er mindre vigtige, kan havne længere nede, så man kan tage sig af dem, når man har mere ro og overskud til det.
- Vi går i gang med at kigge på det nu, så vi finder ud af, hvad der teknisk skal til for at få det til at falde på plads, siger Kristian Vengsgaard.
Aula-ræs viser forældrenes enorme engagement
Men helt så tosset er Aula altså heller ikke.
Det mener professor Ning de Coninck-Smith, der blandt andet forsker i børn og skolevæsnet.
- Man kan vende den om og se det som et udtryk for et enormt engagement for vores børn og unge, siger hun.
Hun fortæller, at forældre i forhold til før i tiden er blevet inviteret ind til at deltage i skolens dagligdag, og at digitaliseringen har gjort grænserne mere flydende.
- I den proces har forældrene en forventning om, at de bliver taget alvorligt. Det havde forældre ikke før i tiden, siger Ning de Coninck-Smith.