Måske var den gamle kontaktbog, hvor lærere og forældre kunne skrive en besked til hinanden, slet ikke så dum.
I hvert fald har kontaktbogens arvtager, den digitale platform Aula, ofte været udskældt, og nu får platformen også heftig kritik af statsministeren.
I sin tale til Folketingets åbning kaldte Mette Frederiksen det for fristende at afskaffe Aula, fordi forældre blander sig for meget i skolen.
Den direkte digitale adgang får nemlig nutidens forældre til bombardere lærerne med beskeder, og det undergraver tilliden til lærerne og kompromitterer deres autoritet, mener statsministeren.
De mange beskeder fra forældre er en virkelighed, som folkeskolelærer Line Schou nikker genkendende til:
- Vil du lige følge ham eller hende til tandlæge, det er klokken otte her til morgen. Sådan en besked kan jeg godt møde ind og have fem af om morgenen. Der kan også være en besked om, at mit barn har ikke spist sin madpakke i går, hvorfor har I ikke nok tid?, fortæller Line Schou, der blandt andet har skrevet et debatindlæg om problematikken.
Hun mener, at forældrene skal lære at holde igen med de mange beskeder og stole på, at lærerene har styr på det.
- På vores skole har vi haft et kursus i kommunikation, altså hvordan vi kommunikerer med forældrene. Måske det også kunne gå den anden vej?, foreslår Line Schou, der er lærer på Strandskolen i Aarhus.
Elevens vigtigste udvikling sker i hjemmet
Og det er en god idé at forventningsafstemme, hvor meget lærere og forældre skriver til hinanden, mener Rasmus Edelberg, der er formand for foreningen Skole og forældre.
Han foreslår, at skolebestyrelserne tager ansvar for at sætte rammerne.
- Sådan at lærerne, pædagoger og de ansattes repræsentanter sammen med forældrene og ledelsen kan tale om, hvad er det for nogle rammer, vi vil have for vores kommunikation med hinanden, hvad er det, vi vil med forældresamarbejdet, så det ikke går hen og fylder på en dårlig måde, siger Rasmus Edelberg.
Foreningen Skole og Forældre mener dog ikke, at man bare bør droppe Aula, for det er et vigtigt redskab til et godt lærer-forældre-samarbejde.
Og skoleforsker Andreas Rasch ved VIA University College er enig i, at det ikke giver mening at lukke for Aula, men platformen kan med fordel gentænkes.
- Det, der er vigtigt, er at skabe en forventningsafstemning mellem skole og hjem. Uagtet hvor meget kvalitet vi putter ind i skolerne, så er hjemmet den vigtigste kontekst for elevernes udvikling, og derfor er skolehjem-samtalerne vigtige, men det er jo ikke kvantiteten, men kvaliteten, der er afgørende, siger han.
Og Hanne Knudsen, som er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse peger på, at både politikerne og lærere selv er medskyldige i udviklingen med de mange beskeder fra forældrene.
- Jamen de sidste 20-30 år har både politikere og skole inviteret forældrene på banen og sagt, at nu må I på banen, vi har brug for jer, så hvis man pludselig siger nu, at vi har ikke brug for jer, så er det lidt et kontrasignal i forhold til, hvad man har bedt om i de sidste mange år, siger hun.
Aula er en uundværlig platform
Og det er heller ikke alle forældre, som er villige til at give slip på den digitale kommunikation med lærerne.
- Selvfølgelig skal du have en tryghed i, at du skal kunne skrive til den lærer, som passer dine børn og er sammen med dine børn. Så det synes jeg ikke, at man kan sætte en finger på, hvornår det er er ok, og hvornår det ikke er ok, men jeg synes helt klart, at man skal tænke over, at lærerne har et presset skema, siger Anna-Lisa Putkinem.
Også Jes Dietrich mener, at Aula er uundværlig og mener, at lærerne skal sige fra, hvis det bliver for meget.
- Så må lærerne sige, hvis de synes at det er for meget. Aula er et utroligt vigtig forum, hvor man netop kan komme i kontakt med lærerne, for det er ikke altid, at lærerne er super gode til at kontakte forældrene, nemlig, siger Jes Dietrich, der er forældre til to børn i folkeskolen. Aula blev taget i brug i folkeskolen for første gang i 2019.