Regeringen er fuld gang med at flytte 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. Tidligere har regeringen anslået, at udflytningen ville koste tæt på 1 mia. kroner. Et beløb flere medier dog har anslået til væsentligt højere på den lange bane på baggrund af skøn fra de berørte ministerier.
Men for nyligt kunne Troels Lund Poulsen (V) så pludselig berette, at de dystre forudsigelser til trods, og nu viser udflytningerne sig faktisk at være en økonomisk succes:
- Den myte kan jeg heldigvis afkræfte. Den gode nyhed er, at udflytningerne er en økonomisk succeshistorie. Vi sparer 150 mio. kr. om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne, sagde den nuværende beskæftigelsesminister til Djøfbladet.
Ambitionen omkring de store besparelser på husleje blev allerede fremlagt på et pressemøde i efteråret af skatteminister Karsten Lauritzen og Troels Lund Poulsen:
- Det milliardbeløb, som nogen frygtede, at det her ville komme til at koste, intet tyder på, at det er tilfældet. Tværtimod så viser det sig nu, at der er en positiv ekstragevinst ved denne her udflytning, sagde Karsten Lauritzen på pressemødet, og blev suppleret af den tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
- Man skal jo være glad for, at de dommedags profetier, der blev givet, ikke ser ud til på nogen måde at holde vand.
Detektor har i knap en måned forsøgt at få lov til at se regnestykket bag de positive udmeldinger.
Umuligt at få svar
For at finde svar på hvordan regeringen regner sig frem til den økonomiske succeshistorie, har Detektor været i kontakt med både Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Bygningsstyrelsen. Knap en måned efter er redaktionen dog ikke kommet et egentligt svar nærmere.
Hos Erhvervsministeriet, der oprindeligt stod i spidsen for udflytningerne, får Detektor meldingen, at de ikke kender noget til det pågældende regnestykke, og de sender derfor bolden videre til de to ministerier, hvor de pågældende ministre nu holder til – altså Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Hos Skatteministeriet fortæller de, at regnestykket muligvis stammer fra et internt regeringsnotat udarbejdet af Bygningsstyrelsen, men det notat vil de ikke udlevere. I det officielle svar fra Skatteministeriet lyder det således:
- Det er fortsat regeringens ambition, at udflytningsplanen Bedre Balance kan realisere en besparelse på 100-150 mio. kr. årligt. Den anslåede besparelse er et foreløbigt estimat, der er udregnet ud fra tidlige vurderinger og skøn (...)”
14 dage efter Detektor første gang tager fat i Beskæftigelsesministeriet, sender de et svar, der er identisk med svaret fra Skatteministeriet, som redaktionen modtog syv dage tidligere.
Heller ikke Bygningsstyrelsen, der skulle have udarbejdet notatet, kommer med et mere konkret svar. Efter at have ventet tre uger på svar på aktindsigt, får Detektor afslag. I svaret lyder det blot - endnu engang - at regeringen i øjeblikket arbejder på en plan, der kan reducere huslejeniveauet i København betydeligt. Herudover fremgår det også, at Bygningsstyrelsen ikke ved noget om, hvornår udflytningerne har tjent sig selv hjem, som ministeren ellers siger:
- Bygningsstyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle være lavet beregninger af, hvornår de midlertidige udgifter ved udflytningen er tilbagebetalt, lyder det i svaret.
Kompliceret regnestykke
Ifølge de eksperter, Detektor har talt med, er der også tale om et temmelig kompliceret regnestykke:
- Der er rigtigt mange ting, der skal med i regnestykket. Der er nemlig både mulige udgifter og mulige besparelser, også bliver det yderligere kompliceret af, at der både er udgifter på kort sigt, men så sandelig også på lang sigt, siger Jacob Torfing, der er professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet.
De midlertidige udgifter er de udgifter, regeringen selv har vurderet til knap 1 mia. kroner. Det er udgifter, der kun skal betales én gang som for eksempel omkostninger forbundet med selve flytningen, renovering af de nye lokaler, aftrædelsesordninger til medarbejdere, der ikke flytter med og arbejdet med at rekruttere nye medarbejdere.
Oven i det kommer de varige udgifter, som regeringen ikke har gjort op. Men som flere af de berørte ministerier har vurderet til årlige millionregninger. De varige udgifter er de omkostninger, der kommer, fordi noget bliver dyrere på grund af flytningen. Det kan for eksempel være, hvis en styrelse ikke udflyttes helt, men opsplittes - og derfor skal betale husleje to steder, have flere it-licenser, have to direktører og to receptioner.
Derudover er der de varige besparelser, som udflytningerne kan medføre. Det kan for eksempel være, at lønningerne er en lille smule lavere i provinsen, eller at huslejen er lavere. Her har regeringen altså sagt, at de forventer at kunne spare 100-150 mio. årligt på husleje.
Oven i alt dette kommer der udgifter og besparelser, som er vanskelige at gøre op i kroner og ører. Det kan for eksempel være, hvis styrelsen lider et stort kompetencetab, fordi erfarne medarbejdere ikke flytter med eller omvendt, hvis udflytningerne bidrager vækst i yderområder.
Men noget tyder på, at regeringen ikke tager højde for alle disse ting, når de udråber udflytningerne til en økonomisk succeshistorie, men i stedet plukker nogle af udgifterne og besparelserne ud:
- For mig at se foreligger der i øjeblikket kun et temmelig optimistisk skøn over udgifter og besparelser på kort sigt - altså flytteudgifter minus huslejebesparelser. Der er meget svært at sige, om det her bliver en økonomisk succes, fordi der på det her tidspunkt ikke er nogen, der har lavet det her ganske omfattende regnestykke, siger Jacob Torfing fra Roskilde Universitet.
Ministeren står ved regningen
Detektor har altså ikke kunnet få fat i nogle svar eller tal, der dokumenterer ministerens udmeldinger, om at udflytningerne er en økonomisk succes, der tjener sig selv hjem. Redaktionen har derfor spurgt Troels Lund Poulsen, hvorfor han udtaler sig så skråsikkert om, at udflytningerne er en økonomisk succes, når han ikke har dokumentation for det. Til det svarer han:
- Regeringen har fra dag et sagt, at udflytningen koster noget. Vi har afsat op mod en milliard kroner frem til 2020, for det koster naturligvis noget at flytte 3900 statslige job. Det er en regning, vi står ved (…) Det ændrer ikke på, at vi tror på en besparelse på længere sigt. Regeringen regner på en plan, som samlet forventes at give betydeligt færre udgifter til husleje. Når den er klar, vil den blive fremlagt.